Solid livsglæde

Hund med egen puf.
Møbelfirmaets medarbejder bar den ud i min lille Panda. Den ku ikke være der, så han hentede også snor til at holde bagklappen nede med. God service.
Vel hjemme - blev puffen trillet ind. Stor og uhåndterlig er sådan en, og så har jeg en vane - den bliver sat på højkant, tippet om på den korte side, tippet over på den lange side og så fremdeles, og så er den inde i huset.
Black rendte "vuffende" ud i haven, for det var da noget farligt noget hans madmor bragte til huse.
Fordelen ved at købe en puf er, at der er absolut INTET at samle. Den leveres samlet.
Så det var kun at tage plastikken af og sætte den på plads.
Før den kunne komme på plads, skulle den gamle sofa fjernes. Jeg tror den vejer ca. 40-50 kilo.
Den blev skubbet hen over gulvet, så puffen kunne komme på plads.
Og hunden komme ind fra sin have, og indtage sin nye plads.
Jeg har tænkt på hvordan kræet ville tage denne forandring.
Som mit barn så også min hund.
Der må helst ikke ske forandringer.
Når forandringen tidligere var sket, udbrød barnet, hvorfor har I ikke gjort det noget før?
Jeg fik lokket Black ind i stuen og satte mig på den nye puf og sagde: OP.
Hunden hoppede op MED DET SAMME, og så er den PUF accepteret.
Livsglæden er solid - hos hund og menneske.

Det søde tæppe der ligger på puffen er et min mor vandt i en konkurrence.

Hun døde for 9 år siden, så det har holdt rigtig godt.

Den gamle slidte sofa er båret udenfor og står pænt under et halvtag - indtil der kommer storskrald i kommunen.

Nissen

Dorthe har lovet mig en nissehue - en helt speciel en.

Indtil hun finder den, kunne jeg lige få dette billede at se på.

 

Julekalendertid

1. december - julemånedens første dag, og jeg må åbne min julekalender fra mit barn.
Kalenderens første pakke indeholdt 50 gram råhvid semilla fra BC garn - 100% organic uld.
Blødt og lækkert garn.
Alle pakker  med undtagelse af een ser ens ud. Jeg har trykket og rystet.
Jeg tror jeg skal i gang med et større projekt når alle julekalenderens pakker er åbnet.
Huh, det er spændende.
Jeg kan godt lide at barnesjælen får overtaget en gang imellem.
Hav en herlig 1. december.

Hund med egen sofa

Her på matriklen har hunden egen sofa!!
Den første hund, Bongo boxer, fik lov til at komme i sofaen (og sengen hos husherren). Sofa og hund klædte hinanden godt - brunt fløjl og en gylden boxer.
Tanja, som var den næste boxer i rækken, lærte, at det ikke var tilladt at komme i sofaen, som i mellemtiden var skiftet ud med en hjørnesofa i twwed i flere brunlige nuancer.
Husherren og jeg havde hver sin gamle engelske kaminstol (et par hundrede år gamle) i TV-stuen (1. salen), og dem var vi trætte på et tidspunkt, og den ene blev sat til storskrald, og den anden blev sat i stuen  (stueplan) til Tanja. Hun elskede den stol og krøb sammen og nød livet. Hun kunne også stå op på ryglænet og se ud på gaden.
Max, boxer, flyttede ind som hvalp og boede sammen med Tanja i den stol. Han lå mest ovenpå hende. Åh, som hun var overbærende og tålmodig med det lille kræ
2 livlige boxerhunde i en stol gjorde ende på stolen (Tanja havde taget afsked med livet), og der blev indkøbt en ganske billig 2 personers sofa til Max. Desværre blev Max-manden ikke så gammel. Sofaen var kun et års tid gammel, da han sagde farvel til livet, så den blev stående. Det ku jo være, der flyttede en hund ind igen.
I hvert fald husherren og jeg var enige om at være "hundefri" i nogle år.
Hm, det varede nøjagtig 10 måneder, så flyttede Black ind, og han overtog hundesofaen.
Så ku vi have de andre sofaer i fred.
Husherren og jeg har altid haft en fiks ide om, at hunden skal kunne se ud af vinduet - derfor stol og sofa. Der er også mulighed for hunden at se ud af terrassedøren til haven og glaspartiet ved siden af hoveddøren til gaden.
Black har jo altid været en artig hund. Et enkelt nej og han lystrer prompte. En gang en pote i menneskesofaen, et nej og så er det historie med at nærme sig dem.
Max' gamle sofa har set bedre dage. Black har kradset rede, og der er nu gået hul i betrækket.
OG - den står foran en af radiatorerne, så varmen fra den går lidt ind i sofaen.
Derfor tog jeg på indkøb i dag, og den første butik jeg besøgte, havde lige præcis den sofa jeg gerne ville have - til hunden.
En fin puf, med samme mål som det indvendige af den nuværende sofa.
Jeg kan hente puffen på torsdag, og
SUK - Black er meget lidt glad for forandringer (indtil han har vænnet sig til det nye)...
han skal have meget udtrykkelig besked på at det er HANS sofa, og det er tilladt at komme der.
NÅR han har accepteret tingenes tilstand, vil han blive lige så tryg i den som i den gamle sofa. (Ellers er gulvet jo et alternativ - eller hans tæppe i køkkenet).
Og jeg får mere varme til at cirkulere i stuen.

Kristin Lavransdatter

Suk! Jeg skal på biblioteket for at aflevere
Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter - del 2 Husfrue og del 3 Korset.
Det var en roman, der i den grad fængslede mig, så jeg hørte den alle de steder jeg kunne komme til.
Selv nyhederne lod jeg være med at se i nogle dage.
Det er lige før jeg synes, de kommer på højde med Ken Folletts vidunderlige romaner.
Romanen foregår i middelalderen (1300-tallet) i Norge.
Man følger Kristin lige fra fødsel til død, og Norges natur bliver beskrevet så det føles som om man selv er midt i den.
Beskrivelser af dagliglivet på de store gårde er så detaljerige, at det står tydeligt for den indre nethinde.
Jeg sukker, fordi det kan føles så tomt, når en gribende roman er slut.

Vanter

Netto havde tilbud på vanter i sidste uge - til 10 kr. for 2 par.

Jeg kan dårligt fatte, hvordan de kan fremstilles til den pris.

De er ganske gode, så jeg købte 6 par.

Selvom jeg har et kæmpelager og strikker vanter selv, bliver det ikke til så mange, for det er lidt omstændeligt at strikke - med alle de fingre!!

Evakuering

Puha, der har været evakueringsøvelse på min arbejdsplads i dag.
"Sirenerne" satte i med et øredøvende brøl, og vi gik alle stille og roligt hen til det anviste sted.
Vi var lige kommet på plads igen, så brølede sirenerne igen. Suk.
Som "de lydige" vi er, gik vi atter en gang hen til det anviste sted.
Sidenhen viste det sig, at det var et uheld anden gang....
Der var besøg på min etage af nogle blinde mennesker, der havde deres førerhunde med.
Hvordan mon sirenerne har lydt i deres ører?
Stakkels hunde.

Uheld

Når man har husdyr, kan der ske et uheld - enten når mennesket er ude eller sover.
Sådan skete det også her i for et par dage siden..
Uheldet bliver fjernet og
jeg har købt noget "skum i en pinkfarvet flaske" (ingen reklame på bloggen) og sprøjter det på gulvtæppet.
Det sidder og virker et døgnstid og
i dag kom jeg forbi med et fad med varmt vand og en svamp.
Rigelig vand og gode bevægelser med svampen.
Vupti.
Et frisk rent gulvtæppe.
Jo - indholdet i den pinkfarvede flaske lever op til forventningerne - og varedeklarationen.

Misforståelse???

Jeg skulle lige ud i min have og se om der var mere frisk purløg (det var der) tilbage.

Hvad ser jeg?

Er yderst frisk og grøn HOSTA.

Jeg tror, der er noget den har misforstået.

Alle de andre hostaer er gået til ro for vinteren.

Hvad mon denne her tænker på?

Ja jeg får jo nok ikke noget svar. 

Julerier

En dejlig tur til Staden og den julemarkeder havde Britt og jeg i går.

Vi besøgte Krystalgade - der er dejlige garnbutikker. Vi holdt os i skindet og lod alt garnet blive i butikkerne - vi har begge rigeligt på lager.

Det var dejligt mildt vejr - uden blæst og orkan, så vi slentrede bare gennem byens gader.

Vi kom forbi Magasin, jeg skulle købe en gave i Body Shop, og vi spiste i deres restaurant. Jeg elsker fiskefilet og æg/tomat og det fik jeg.

Gennem Jorcks Passage.

En tur i Nyhavn og kigge på deres julemarked. Der var absolut intet, der fristede.

Markedet på Gammeltorv - der var absolut heller intet der fristede.

Og det samme på Axeltorv.

Jeg er dybt fascineret af de mennesker, der kan sidde stille og ligne en statue.

De to her sad lige ud for Søstrene Grene, hvor vi også godt kan lide at komme. Jeg havde drømt om at få en svæveramme med hjem. Det forblev en drøm, for den eneste størrelse de ikke havde, var den jeg skulle bruge.

Vi ville have eftermiddagskaffe i La Glace. Det opgav vi, for der var meget lang ventetid på at få et bord.

Så vi slentrede videre ned ad Strøget og stak hovederne indenfor hos Bryggeriet og spurgte om vi kunne få bare en kop kaffe. Det ku vi.

Det var dejligt at sidde ned efter at have slentret i meget lang tid.

Tivoli måtte undvære vores besøg i år.

Tak for en dejlig dag.