Tøj, te og afasi

Jeg skulle til Køge by i dag - jeg kommer der flere gange om ugen, I LOVE IT.
Der var "udsalg" hos min tøjpusher, og det er jo altid skønt med lidt nyt til garderoben, specielt når jeg skal til London lige om lidt - og til koncert i Royal Albert Hall.
Jeg holder meget af bluse og bukser i samme farve. Jeg har et par capribukser i grøn, og det har været svært at finde en T-shirt i samme farve. Måske fordi modebranchen har været lidt bange for at bruge pangfarver i nogle år. Sandelig så - der hang lige en, og jeg var helt sikker på, at det var samme farve som bukserne. Jeg har altid været god til at huske farver, og jeg ramte også plet denne gang.
Fint tryk på T-shirten: SMILE. Meget passende, når jeg nu tænker på at have den på i det engelske.
Kaffekrukken er en herlig kaffe- og tebutik her i byen (der er mindst 3 af slagsen).
Jeg har købt RED CHAI te hos Yumchaa i Camden Market, og den te er skøn. Jeg elsker ingefær, og det smages ret tydeligt i den te. Nej, jeg er ikke så moderne at jeg laver og drikker shots, jeg vil bare have ingefær "råt for usødet" i min mad.
For nogle dage siden købte jeg HOT CHAI hos Kaffekrukken - blandet op med Rooibos te (som er min absolut foretrukne). Men den var altså kedelig, så i dag måtte jeg ind for at købe ren HOT CHAI, og er lidt spændt på at smage om den smager lige så godt som RED CHAI - ellers må jeg ud til Camden Market for at købe et kilo.
På vej hjem mødte jeg en veninde... Hun havde fået en hjerneblødning for nogen tid siden. Hun var blevet lam i venstre side og talecentret var også ramt. Hun er yogalærer, og har undervist lige til hjerneblødningen ramte hende. Så hun var i god form (hun er 78 år), så hun var jo hurtigt fit for fight igen. Det kniber med talen. Hun går til talepædagog, det hjælper, men ting tager tid.
Jeg har sendt mange gode tanker til min psykologlærer på HF (i firserne), som viste film om afasi, og vi havde også besøg i klassen af en ganske ung pige, som var ramt af afasi.
Min mor led også af afasi i sit sidste leveår, og min kære Finn led jo også af det i sit sidste leveår.
Det er en stor fordel at have kendskab til afasi, og vide hvor svært det er at få ordene ud gennem munden, når nu det hele står så tydeligt indenfor, og kunne sige til veninden, hvad det nu var hun ville sige.
Dagens cykeltur fik mig ud på nye veje, og jeg var altså kommet på afveje åbenbart, for det var en gangsti med skilt: forbudt for cyklister. Der var ellers pænt på den rute.
Vaner er til for at brydes....så de ikke bliver en vane.