torsdag den 9. november 2017

Frihed og glæde

Mandag morgen havde jeg en aftale med ortopædkirurgisk ambulatorium. Jeg skulle røntgenfotograferes (altså min arm) og stingene skulle fjernes.
Jeg er så glad for min adresse, for bussen har endestation lige over på den anden side af gaden, og kører lige ud til sygehuset, så det er jo nemt at komme derud.
Røntgenbillederne viste en flot heling og titaniumpladen sidder fuldstændig som den skal. Lægen Anders var ganske fornøjet med resultatet af operationen, som er lykkedes 100%.
Kort efter vi havde hilst på hinanden, sagde han, nårh, det er jo dig....
Jeg blev genkendt på min latter.
I min verden er der altid noget at grine af/over.
Det var skønt og vidunderligt at få fjernet forbindingen. Det var noget skumgummi-selvklæbende noget. Operationsarret er helet så flot, og sygeplejersken lagde an til at fjerne stingene.
Sådan noget vil jeg ikke se på, så jeg vendte bare ansigtet den anden vej, og spurgte pænt om jeg godt måtte bande. Det måtte jeg godt. Av, sgu, f... og h.... da hun gravede ned i kødet på mig for at få stingene væk.
Jeg udbrød, at jeg hellere ville til tandlægen...
Rædslen stod malet i læge Anders ansigt. Mener du det? Ja, tak jeg elsker at gå til tandlægen OG hader at gå til frisøren. Det havde han dog aldrig hørt før. Sygeplejersken kunne fortælle, at hun har en kollega, der har det på samme måde.
Jeg skal have skinne på de næste to uger, og må kun tage den af, når jeg genoptræner arm/hånd.
Jeg blev udstyret med en vejledning til øvelser, men Anders gav en kort og skøn forklaring, som alle kan huske: vinke-vinke, be om lommepenge og et karatehug. Altså 3 stillinger af hånden, der skal arbejdes med.
Tirsdag morgen føltes det som om der sad en meget stram elastik omkring håndledet.
Tirsdag aften var den reduceret til det halve.
I dag torsdag er den væk, og venstre kan næsten det samme som højre hånd.
Det er altid godt at give skader god opmærksomhed. Armen bliver masseret mange gange i løbet af dagen.
Det føles som ren luksus at kunne vaske hænder ....
Da jeg blev sluppet fri af sygehuset, kunne mine fødder svæve henover jorden.
Så jeg gik det meste af vejen hjem i det skønne solskin svingende med armene.
Frihed og glæden over det skønne solskin.
Hvad kan man næsten forlange mere?


4 kommentarer:

  1. Lykkelig udgang, trods alt. Godt du slipper uden mén og med armens fulde bevægelighed i behold :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skal blive ganske spændende at strikke igen 😊

      Slet
  2. Hvilken skøn læge, der kan give så gode anvisninger på træningsøvelser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? det er nemt at huske i stedet for at kigge på den trykte anledning.

      Slet