Sidste søndag i november startede lidt som en øv dag. Der dryppede vand ned i mit køkken (kom fra terrassen på førstesal). Desværre stod mit ret nye computer med låget oppe lige under. Så nu er den ubrugelig - i hvert fald til min it supporter har kigget på den.
Der går jo kun kort tid, så er jeg videre i livet, og den normale livsglæde var vendt tilbage.
Mandag var det tid for genoptræning - på et af plejehjemmene her i byen.
Jeg er ret ihærdig, og fyssen konstaterede, at jeg åbenbart hører til den type mennesker, som de må bede om at holde lidt igen.
Men hun var dog ovenud tilfreds med mine fremskridt. 5 graders mere bevægelighed på en uge var ret imponerende!!! Ih tak.
Min hånd har nået fuld bevægelighed, når jeg kan vride en karklud "som i gamle dage".
Jeg har et tryk i højre hånd på 22 kilo og venstre hånd kan præstere 11 kilo. Kommentaren fra fyssen: du er ret stærk.
Nu må jeg bære to kilo med venstre hånd, og dyrke yoga om to uger - langsomt startende.
Jeg strikker også igen - skøn følelse igen at have pindene i hånden. Det er dog på et minimum endnu.
Overhovedet ingen problemer med at hækle.
Jeg skal ikke komme til genoptræning flere gange om ugen, jeg klarer det fint by myself.
Jeg skal dog komme til kontrol om otte dage. Og vist nok nogle gange mere - til kontrol.
Du er vist en perfekt patient. Hvor er det skønt, at det bare går så meget fremad.
SvarSletÅh ja, Conny, det bliver godt at kunne vride en klud igen uden at skulle tænke så meget over at passe på....
Slet