Tiden går alt for stærkt - og et spørgsmål om prioritering

Tiden går alt for stærkt, kom det fra en pensionist der har helt døgnet til sin egen rådighed.

Og der skal prioriteres - renovere eller ud i det sociale liv, for det hele til trods, har energien også sin begrænsning.

Børn er skønne, og ham her den lille charmetrold på 3 år er jo jokket gevaldigt ind i mit hjerte med kæmpestore træsko.

Han var på besøg hos farmor (en af veninderne), og han skulle da med farfar i bad.

Man bliver jo temmelig svedt gennem en lang dag af at være i konstant bevægelse.

Sidste week-end kom min svigersøn på besøg med sin trailer bagpå bilen.

Vi flyttede sten fra min forhave, og det blev til 2 tons sten, der blev kørt til lossepladsen.

Og svigersønnen fik min gode gamle grenhakker med hjem og en hel masse træ fra mine fældede træer. Godt gratis brænde.

Uheldigvis holdt hans store bil lidt tæt på brændet, og på et tidspunkt skulle jeg forbi - jeg lavede yndlingsmad til ham, stegt flæsk og persillesovs - og en spids gren ramte mit venstre ben og lavede en pæn flænge. Den kan jeg sikkert have glæde af et godt stykke tid endnu, mens immunforsvar arbejder på højtryk.

Efter syv timers godt stenarbejde kørte svigerbarnet hjem, og jeg gjorde mig klar til familiedag hos min broder i det nordsjællandske.

Der er pokkers langt, men efter sådan en arbejdsindsats er det godt at sidde helt stille bag et rat og bare køre.

Mandag aften var jeg igen social hos gode venner også lidt nordpå.

Og onsdag var der cafearbejde i det grønne hus.

Heldigvis skulle jeg kun bage en kage.

Resten sørgede det øvrige team for.

I går var jeg en tur på Bakken med min hyggegruppe.

Det er rimelig besværligt at komme med de offentlige transportmidler til og fra Køge, fordi der er sporarbejde, og vi skal køre i togbusser. Det indebærer selvfølgelig en del skift og forsinkelse i forhold til hvis det "bare" var at køre med toget.

Så er det jo bare at tage hjemmefra i god tid.

Vi var 34 hyggere, der mødtes til frokost i Bondestuen på Bakken

Og jeg nød gåturen fra og til stationen.

Dyrehaven er skøn

og jeg var en tur ned ad memory lane

for jeg har ikke kørt med S-tog til Klampenborg station

siden jeg var barn.

En gang om året var min søster, jeg, far og mor på Bakken, og det var altid solskin, når vi var der, og vi altid den sidste is på stationen, inden det gik hjemad -godt trætte og mætte af gode oplevelser.

Klampenborg station

Tid er jo noget jeg har masser af.

Da jeg nåede hovedbanegården med toget, skulle jeg skifte tog mod Køge.

Det er en måned siden jeg har været i Tivoli, så jeg måtte lige derover.

Et enkelt pitstop inden jeg drog hjem.

Malerarbejdet på min terrasse er tilendebragt. Så skønt at kunne nyde frugterne af mit gode arbejde.

Har været i trælasten for at bestille nyt træværk og tagplader, som min bror m.fl. kommer i næste weekend og lægger på.

Mere affald til lossepladsen!!!

Altså familiedagen foregår hos mig.

Tøhø, min bror bekendtgjorde sidste søndag, at det er kødfri dag næste søndag.

Altså vegetar/veganer-mad, som jeg snart er ekspert udi, hvorimod det at tilberede kød er ved at være glemte kompetencer.

Jo jo, kompetencer skal vedligeholdes for at virke optimalt, ellers degenererer de.

Ude og hjemme

For et par dage siden var jeg hos en veninde i hendes sommerhus.

Sikke en udsigt hun har -lige ud til Farøbroen.

Vi spiste en skøn frokost med havudsigt i dejligt sommervejr,

og så af sted til Stege markedsdag.

På vej derned.... da jeg nåede Næstved frakørslen, røde lamper i min bil.

Ind i nødsporet. Det var servostyringen, der var holdt op med at fungere.

Når der ikke er servostyring tilgængelig, er sådan en lille bil meget svær at dreje rattet på.

Da jeg nåede mit bestemmelsessted, kørte jeg over et lille hul i grusvejen, og så var bilen i orden igen og har været det siden.

Jeg har kontaktet værkstedet, der var et stort spørgsmålstegn, og sker det igen skal jeg selvfølgelig besøge dem, for så kan de sætte noget overvågning på, og måske spore fejlen.

Markedsdagen i Stege var ganske interessant. Møn er jo kendt for at tiltrække mange kunstnere.

Jofie, en meget farverig dame, havde lavet denne skrækkelige hat, som hun kaldte:

Kødædende hat, prøves på eget ansvar.

God humor.

Ganske morsom for en veggie som mig.

Stege er lige så charmerende som Køge med gamle huse og gårde.

Stokrosernes paradis hos Liza - en dygtig kunstner.

Hun havde mange interessante ting på hylderne i butikken, bl.a. Fixativ.

Endelig fik jeg fat i en dåse - så jeg kan fixere mine egne kultegninger.

Hjemme igen, og min egen "park" tager mere og mere form.

Buske flyttes og nedlægges, stubbe beskæres under jordhøjde - jeg er SÅ GLAD for min nye bajonetsav, den kan gøre noget ved stubbene.

Samtidig bliver terrassen renoveret, efter de to af siderne er nedlagt tidligere.

Jeg bander fælt over min egen elektriker, som nu er en engel. Han har lavet tingene godt og grundigt, så jeg gætter på, at han sidder på sin sky og griner af mit brokkeri over hans gode arbejde.

Kurt, hans gamle makker, har taget strømmen fra stikkontakten, så der er jo bare at fjerne den.

Muren på huset er repareret og maleren (mig) er i fuld gang med at male det hele.

Skønt at være pensionist og have god tid til tingene.

Et godt råd

Underligt nok har min have været forskånet for dræbersnegle - aka iberiske skovsnegle - i mange år.
Men i år har de invaderet min have.
Jeg har jo lavet højbede omkring min terrasse, og i foråret satte jeg 28 små salatplanter (iceberg) og jeg glædede mig til jeg kunne begynde at spise dem. De voksede og voksede, og da det var tid til at jeg kunne hente ind .... var sneglene kommet på besøg. Og så skal jeg altså ikke have noget af det salat, så de fik lov til at spise færdig.
Nede i baghaven er der temmelig mange af dem.
Gad vist hvad de lever af dernede? der er kun græs (og en smule skvalderkål tilbage).
Jeg har haft en bunke grene liggende, som skulle puttes i sække og køres på lossepladsen. Der var en hel del snegle under bunken....
Da jeg så fandt en i min store flotte squashplante og i basilikummen, blev jeg sur, og fandt en spade og fik sneglen op på den og bar den ned i naboens skov.
Det var ret morsomt at se, den var helt lille og tyk, da jeg skulle have den op på spaden og på rejsen ned til skoven, hang den ud over kanten og var laaannng og tynd.
I dag, da jeg var ude i forhaven for at fjerne sten, kom Jan nabo forbi, og vi fik en snak om dette og hint. Han havde fået det gode råd nede på den nærliggende planteskole, at MOS fra græsplænen holder sneglene væk.
Altså op med mosset og læg det i en bræmme uden om det man gerne vil have skal være sneglefrit.
Jeg har da "heldigvis" masser af mos i plænen, så det bliver revet op og drysset med rund hånd rundt om squashplanten.

Strik mm

For nogen tid siden blev jeg færdig med denne røde sag.

10 nøgler CottonDelight fra Drops er der brugt - og der var 2 meter tilbage!!

Modellen er fra FILATI.

Den er et hit. 

I week-enden var jeg på udflugt og jeg var passager - elsker at være passager...

Vi kom forbi Farø broen, og jeg er så imponeret af broer og det ingeniørarbejde, der ligger bag.

I disse dage bliver der plukket hindbær og solbær.

Forrige år købte jeg en solbærbusk på planteskolen. Slåmaskinen kom for tæt på, og der røg en gren af. Jeg satte den i vand og da det blev efterår, plantede jeg den.

I år har den lille gren givet 300 gram solbær - lige så store og fine som moderplanten.

3 skønne tykke bluser til Children of the World via RK - med huer.

Det er til størrelse 10-12 år.

Det gik ret hurtigt med at strikke dem - på pinde 8.

Og en cowl til mig selv.

Jeg har brugt 4 nøgler CashSilk Once fra Garnudsalg = 100 gram.

Den er hæklet - lutter fastmasker hæklet rundt og rundt og rundt.... i bageste maskeled.

Jeg vil have en park

Jeg vil have en park - i stedet for den have, jeg har nu.

Jeg skal jo nok skrive parklignende have...

Og arbejder ihærdigt på sagen.

Langs hegnet ind til naboens skov har jeg fældet - i jordhøjde - 10 store buske.

Det var syrener, forsythia, dronningebusk, ribes, uægte jasmin og et par andre stykker.

De stod uhensigtsmæssigt, fordi der er for lidt lys, og de blev lange og ranglede i væksten.

Der står kun 2 store træer tilbage, og de bliver stående.

Det bliver ganske nemt at holde - ingen lugeri, kun græsslåning.

Der er et par bede mere, der skal nedlægges.

De bliver de i løbet af resten af sommeren.

Fordi - hvis jeg nu beslutter mig for at blive boende her - så skal haven være mega nem for en ældre pensionist at holde.

Måske med hjælp fra en havemand, der "bare" skal slå græsset.

I går havde jeg besøg af en god veninde, der elsker havearbejde.

Hun havde fået lyst til at give et nap med i min have.

Så hun klarede lige et par bede, og vi udvekslede ideer om dit og dat i min have.

Hun fik en hjemmebagt kage med hjem i tasken - som tak. Hun bager ikke selv og elsker hjemmebag.

Og selvfølgelig hyggede vi med herlig frokost.

Tandlægebesøg

Besøg hos tandlægen:
tandlæger skal nu undersøge og registrere patienternes tandkød - og hvor meget det bløder.
Hvis det bløder over 15%, skal der gøres noget.
Jeg blev ugens vinder hos min tandlæge med 6%.
YES.
Jeg blev på det nærmeste skamrost for min flotte mundhygiejne. TAK.
For et års tid siden havde jeg 9 tænder med paradentose.
Nu har jeg NUL.
Og nul huller.
Jo, jeg elsker at komme hos min tandlæge, og besøget er altid meget lattermildt.
Tandlægen er lige så lattermild som mig.

Synet

Jeg har hentet min bil hos mekanikeren i dag.
En nysynet bil - godkendt uden bemærkninger!!
Det ville også undre mig meget om der havde været noget i vejen, for bilen var til service først - og rustkontrol (ingen rust).
Mekanikeren var ganske tilfreds med bilens tilstand, og mente, at den kan holde mange år endnu.
Ganske rart at vide.
Den kører jo ikke ret meget mere efter at jeg er blevet fri af arbejdsmarkedet. Under 5.000 km om året.
Cykel, gåben og de offentlige transportmidler er gode alternativer til bilkørsel.
I formiddags var det nu ganske rart at køre i bil, som Vorherre åbnede for sluserne. Igen-igen.
Og jeg skulle ud at købe fødselsdagsgave til mit barn, og den kunne ikke være i cykelkurven.

Byens vandtårne.- og et par gåture

I morges afleverede jeg min bil til service, rustkontrol og syn.

Værkstedet ligger ude i bilbyen og et stykke vej herfra.

Der kører dog en bus til stationen - sådan cirka hver halve time.

Dagens mål skal jo vandres et eller andet sted, og da jeg kun sjældent kommer på de små veje nord for byen, gik jeg det meste af vejen hjem.

Og kom forbi stormøllen - den ligger pudsigt nok på Stormøllevej.

Jeg tror, at den er beboet.

Skråt overfor ligger dette lille søde hus. Gad vist hvor gammelt det er?

Der var en sjov opstilling langs kantstenen.

Det er Aarsleff, der laver grundvandssænkning!!

Et af byens gamle smukke vandtårn.

Og et til - det er stadig i brug.

Der står et stort, grimt vandtårn ude ved stadion, som er belyst om aftenen.

Det er ikke værd at ofre et billede på - set med min linse.

Jeg fik en SMS om, at min bil var klar til afhentning, så mig hen til busstoppestedet. Jeg kunne lige nå det, inden de lukkede.

Så lige pludselig åbnede Vorherre for sluserne, og jeg luskede hjem.

For jeg var gennemblødt på få minutter.

Så jeg henter bil i morgen.

Hvad sker der?

Jeg sad inde i stuen i sofaen, musikken spillede.
Lige pludselig lød der underlige lyde ude fra køkkenet.
Det lød som vand der dryppede.
Åh nej, tænkte jeg - ikke endnu en vandskade.
Ud at undersøge hvor lyden kom fra.
Rundt i hele køkkenet. Ingen steder var der noget vand at observere.
Det kom fra gryden med KIKÆRTER, der stod i blød.
Jeg skal da lige love for, at de knalder - og vokser.....

Strikkeblog.... status på strik og sy

Min blog startede for mange år siden med det formål, at den skulle indeholde mest om strik.

Det har haltet noget den sidste lange tid med strikprojekter her på bloggen.

I virkeligheden produceres der en hel del.

Blandt andet denne

PERLEGRUS

købt på messe i foråret.

En Geilsk model.

Den er strikket 1½ gang... Det sker jo strikkere må strikke baglæns.

Jeg er ret fascineret af perlegrus strikningen.

Det var første gang jeg strikkede det, og der kommer mere perlegrus.

Lidt af det færdige arbejde til Children of the world via Røde Kors.

3 patchworktæpper i stakken til venstre og et strikket - samt en bluse og nogle huer.

I stakken til højre er det poser til babyudstyr.

Der ligger lidt mere et andet sted i huset og noget er ved at blive færdiggjort.

Der er sommerferie i RK i denne måned, så der bliver nogle kasser at pakke i august, når alle møder op til afleveringsdagen.

Et lille kig til garnlageret, som nu rummer 114 kilo garn.

Jeg har haft travlt med at vinde al uld jeg har fået af mit barn op.

Jeg gætter på der er ca. 30 kilo.

Den lille kjole der hænger i håndtaget fik jeg af min moster, da min datter blev født (i 1968). Bøjlen er fra min egen barndom - en fin rødmalet børnebøjle.

Det er en never-ending story med garn her i huset. Det bliver jævnlig omplaceret, når jeg får andre ideer til hvordan det skal "systematiseres".

Nogle gange er det i farver, andre gange er det i garnmærker eller tykkelse eller type.

Mit eget røde patchworktæppe - påbegyndt i sommeren 2012 - ligger pænt og venter på yderligere handling.

Her et tæppe til Children of the World hæklet  i bomuldsrester fra mit barn.

Det bliver et godt tæppe og tungt, det kommer til at veje ca. 1200 gram.

Sok nr. et til Michael. Den er altså mere bordoaux end lilla som billedet viser.

Som tak for alt det håndarbejdsmateriale jeg arvede efter Vivi (veninden som blev myrdet i påsken).

Flere er på vej til ham.

Har spurgt ham, og det må gerne være tykke sokker, som kan være i sikkerhedsskoene på arbejdet.

Model Lemon - ganske ucharmerende billede! det er svært at fotografere sig selv iført modellerne, og der er ingen andre til at fotografere her.

Strikket på pinde 2 (eller var det 2½) i det skønneste silkemerino.

Blødt som bare pokker og lækkert at have på.

Den tog kun 1½ år at strikke. 

Hen over min gode gamle vasketøjskurv(bryllupsgave i 1966 fra svoger og svigerinde), som nu indeholder garn ligger Britts bluse. Hun købte garn på en ferie i Hals for nogle år siden, og den ville ikke blive samlet som hun ville. Vi har gjort en del forsøg sammen.

Nu er den endt her hos mig, og jeg skal gøre et godt forsøg på at klippe nogle stykker ud af den, så hun kan få en eller to fine sofapuder....

Hvad har jeg dog rodet mig ud i?

Jeg har også 3-4 andre strikkede stykker jeg skal forvandle til sofapuder.

Det haster ikke!!! Men jeg skal jo tage mig sammen og gøre noget - på et tidspunkt.

Lidt mere garnlager.

Jeg tror det var sidste år jeg arvede en masse patchworkmateriale fra en venindes kollegas mor, der var blevet dement.

Bl.a. dette flotte stykke, som skal blive til et eller andet.

Endelig er jeg blevet færdig med det, og skal så finde ud af hvad det skal bruges til.

Jeg skal ikke have det selv.

En tanke er, at det kan blive til et puttetæppe eller legetæppe til en baby et eller andet sted.

Det skal lige have en bagbeklædning, mellemfor og quiltes.

Det måler 127x127.

Lige inden Vivi døde, arvede jeg en grøn trøje fra hende. Den var til udsmidning bagefter, jeg havde brugt den til det jeg ønskede. 

Trøjen havde lige præcis det mønster jeg ønskede at strikke et bluse i.

Jeg klippede et ærme af, satte maskerne på en pind og strikkede baglæns for at gennemskue hvordan den var strikket. Der var strikket adskillige prøver - med dårligt resultat.

Det lykkedes og blusen er godt på vej.

Tidligere på året lånte jeg nogle af min datters utallige blade FILATI, der udelukkende er modeller strikket i Lana Grossa garn. Det er mit absolut foretrukne garn.

Jeg kiggede igennem og der var 3 modeller, som skulle strikkes.

Den ene var ovennævnte hvide.

Den er et HIT.

Desværre var garnet udgået ifølge diverse søgninger hos firmaet selv og garnforhandlere rundt omkring.

Mit barn ved alt om garn, så jeg konsulterede hende - om hun kunne finde et alternativ til Lana Grossas AIRWOOL og det skulle være råhvidt.

Hvor mange nøgler skal du bruge, kære mor?

14 nøgler.

Jeg har 13 nøgler råhvid på lager. De kommer i posen til dig....

SÅDAN.

Det tog ca. 5 dage at strikke trøjen.

Jeg er ret uldsart. Der er ingen problemer med airwool og mig.

Specielt fordi trøjen når helt op nder hagen.

Denne søde trøje fik jeg garn til i adventsgave fra min garnmilde datter.

Jeg strikkede flittigt på den, da hun var indlagt på Herlev i februar...

Altid dejligt at have strikketøj med på besøg på sygehus.

Da min Finn var indlagt i mange måneder for mange år siden, blev jeg en kendt person pga at jeg gik ofte op og ned ad gangen og strikkede. Det skete jo, at man blev forvist fra stuen, fordi der skulle foregå noget, jeg ikke skulle blande mig i.

Mit stoflager er endelig kommet ned under 100 kilo.

Der kan blive til mange tæpper, poser og nederdele til børnene rundt om i verdenen.

brev i E-boks

For nogen tid siden fik jeg indkaldelse til screening for brystkræft i min E-boks.
Jeg skulle møde i Ringsted. Det undrede mig, jeg tænkte, at de nok havde sparet mobilbussen væk.
Næ, det havde de ikke.
Jeg var så heldig at de havde et afbud her i Køge - i mobilbussen.
Årsagen til, at jeg skulle til Ringsted, var, at der var fuldt booket i bussen, og der er rigelig kapacitet i Ringsted.
Der ville går nogle uger, før jeg kunne vente svar.
Det kom i går, og der er ingen tegn på brystkræft.
Det var så sidste gang, jeg kunne deltage i den undersøgelse.
Hvis jeg i fremtiden ønsker en screening, skal jeg henvende mig til egen læge.
Årsag: alderen ....

Jeg tænker på en undersøgelse jeg deltog i på Gentofte hospital for ca. 10 år siden. Det var et forskningsprojekt om befolkningen skal screenes for lungekræft. Jeg mødte op hvert år i 5 år, pustede, blev interviewet og jeg kom også i den gruppe, der blev CT scannet. På det tidspunkt var mine lunger ganske fine. Det er de stadigvæk - fik jeg jo konstateret sidste efterår.
Da projektet var færdigt, fik vi at vide at det ville tage ca.10 år at gennemgå al materialet, før der kunne tages stilling til om der skulle være en landsdækkende screening.
De 10 år er jo gået nu.
Det koster jo mange millioner at foretage sådan en screening, så spørgsmålet er om der er vilje og penge til at sætte det i værk.