En uge inden min Finn døde, fyldte jeg rundt.
Jeg havde peget på, hvad jeg ønskede mig (og købte det selv, for han ku ikke).
Det var "noget" til at hænge om halsen, og et armbånd.
Jeg mistede armbåndet i går. Det er et rundt, såkaldt fast armbånd i sølv.
Min telefon ringede, og jeg var ved at pudse vinduer og havde en af de tynde latexhandsker på.
Jeg fiskede telefonen op af lommen og skulle også have handsken af.
Mistede også opkaldet. Heldigvis kunne jeg jo se, hvem der ringede.....
Mens jeg snakker i telefonen, kommer det andet armbånd til at sætte sig fast i en af "rillerne" i bordet jeg sidder ved ude i haven, og da opdager jeg at det andet er væk. Og jeg sad fast!!!
Huh, hvor blev jeg KED af det. Og gik på jagt efter det.
"Noget" fik mig til at gå ud hvor jeg havde lagt handsken.
DER LÅ ARMBÅNDET. Jeg havde fået taget det af, da jeg skulle have handsken af.
LYKKE ER DET RETTE ORD, da jeg fandt det.
Pyha, det var dejligt, at du fandt dit armbånd, et smykke, der har en særlig betydning for dig. Klem
SvarSletMadame, ja det var en lettelse, da jeg fandt det igen.
SletKlem
Distraktion eller det der er værre kan somme tider give nogle smukke genkendelsens øjeblikke! (Som når man finder spaden man har stillet op ad en busk!) Godt du fandt det armbånd. Jeg håber du finder en fast plads til det, så det ikke bliver væk igen :)
SvarSletDonald, det har en fast plads - på armen :-)
Slet