mandag den 24. marts 2014

Mammografi

Jeg har været til mammografi i dag - på den mobile/rullende bus, udsendt fra Ringsted sygehus.
Det er jo hurtigt overstået - jeg ved ikke hvorfor jeg kommer til at tænke på pandekager - og om ca. 10 dage er der svar i min postkasse.
Det er et godt tilbud fra sygehusvæsenet, som jeg tager imod med største glæde.
Køge sygehus ligger ca. 6 km fra mig, så det var jo dejligt at cykle derud.
På hjemvejen lagde jeg vejen inden om midtbyen, og der kom absolut ingenting med hjem....
Jeg kom også forbi cykelsmeden og nu har jeg fået ny sadel igen. Banansadlen var en lille smule for smal. Nu er den en smule breder bagtil - den ny sadel.
Sluttede turen af med 3 kvarter i træningscenteret.
Og ca. 16 km på cyklen - så har jeg også fået nok motion for i dag.
Black har fået sine gåture.

14 kommentarer:

  1. Det tilbud er det så afgjort meget, meget dumt at takke nej til, men det ved du jo så godt ... og hvorfor du lige kommer til at tænke på pandekager, kan jeg søreme ikke gætte ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er fuldstændig enige, Ellen, om at det er ganske klogt at tage imod tilbudet.
      Pandekager - jeg har bestilt pandekager hos mit barn, når jeg gæster hende om nogle dage :-)

      Slet
  2. Du har da fået en masse af god motion i dag - dejligt! Vi må glæde os over at leve i en tid med tilbud om mammografi. Jeg tænker med vemod på min mor, der døde af brystkræft for 15 år siden.
    Klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, jeg holder meget af at være i bevægelse :-)
      Det er bare med at tage imod de gode tilbud.
      Gode tanker til dig
      Klem

      Slet
  3. Det er et tilbud, det ville være dumt at takke nej til. Pandekager er et godt bud. Jeg tænker mere hundeører - og av...

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, ja, det var egentlig en bedre version med hundeører end pandekager....

      Slet
  4. Som barn kan man tåle cykelsadler, men i dag skal jeg ikke sidde længere end 10 minutter på sådan et torturinstrument! Nå OK - den nyeste er lidt bedre og den kan jeg tåle lidt længere.

    Det er godt at få den slags undersøgelser foretaget rutinemæssigt. Pandekageagtigt eller ej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Donald, du må have lidt mere polster på bagdelen, så du kan sidde længere på sadlen.
      Ja, det er godt for damer at deltage i disse undersøgelser :-)

      Slet
  5. Min mor døde af brystkræft for snart mange år siden. Dengang betragtede man det som en dødelig sygdom. Så vi er heldige i dag - og jeg tager også med glæde imod tilbuddet.
    Skal da lige love for, at du får motion. Tænker om ikke du er bare en lille smule øm i dag??? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Johanne, åh så uhyggeligt i tidligere tider med det brystkræft.
      Nej, er slet ikke spor øm nogen steder i dag. Tværtimod - mine ben flyver hen over jorden, og det nyder jeg i svær grad, for med en lettere åreforkalkning med ben der syrer til i løbet af no time, er det en velsignelse at kunne flyve.

      Slet
    2. :-) Smiler - og ser dig for mig :-)

      Slet
    3. Masser af smil tilbage til dig :-)

      Slet
  6. Det er lidt ærgerligt, at du måtte skifte den første saddel ud, for jeg synes faktisk, den så meget fornuftig ud. Man skal nemlig ikke sidde som på en sofa, som du gjorde med din oprindelige saddel.

    Jeg får helt dårlig samvittighed over ikke at have taget imod tilbuddet om mammografi - det er nok temmelig dumt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det var godt at du får dårlig samvittighed. Næste gang er det afsted med dig.
      Denne nye sadel er lidt bedre end den forrige, som jeg synes var for smal. Det er lidt vanskeligt at finde en ordentlig sadel, synes jeg.

      Slet