Kræft

Kræftens bekæmpelse ringede til mig forleden dag. De skulle bruge indsamlere til en dag i næste måned.
Jeg kunne ikke hjælpe, for jeg er optaget af andet den dag.
Om de måtte kontakte mig igen i 2015 når der var indsamling igen?
NEJ, lød mit klare svar, og så var den pot ude.
Jeg støtter K.B. på anden vis  - uden at behøve fortælle en kampagnemedarbejder det.
Jeg gider bare ikke være indsamler til diverse gode formål, fordi....
i 1980erne var jeg med i Amnesty, og gik gaderne tynde i Køge og omegn. Og havde regelmæssig kontakt med butiksindehaverne og folk på gaden. For senere at finde ud af at mit tiggeri resulterede i 15% af det indsamlede til fangerne rundt om i verdenen og resten til administration.
Og så gad jeg bare ikke det cirkus mere.
Om nogle dage skal jeg til mammografi, og er dybt taknemmelig for at leve i et land, der kan tilbyde sådan et gode.
Og håber af et ganske hjerte, at jeg bare skal have klemt attributterne flade og det var så det.
Jeg synes nok, jeg har sagt rigeligt farvel til nær familie med kræft.
Min far i 1969, min søster i 1984 med galopperende leverkræft, og mit livs kærlighed i 2007 med en aggressiv hjernekræft.
Og jeg må jo ikke glemme Tanja hund, der fik 3 store kræftoperationer i halvfemserne. Og det hjalp ikke, så vi måtte også sige farvel til hende i en alt for tidlig alder.