mandag den 22. april 2013

Moulin Rouge

Vi havde bestilt billetter hjemmefra til middag og show hos Moulin Rouge.
Man skal møde ca 30 minutter før, for man bliver vist på plads af en tjener, og der er mange af dem.
Mens vi stod i kø, faldt snakken på Toulouse-Lautrec, der jo kom meget i beværtningen, og har tegnet nogle aldeles skønne tegninger af Can-Can pigerne.
Vi blev vist på plads af vores tjener, og der er mega elegant i hele salen.
Veninden fik serveret Toulouse-Lautrec menuen - noget med fisk, og en Moulinrouge kage. jeg fik lov at fotografere kagen. Fotografering er ellers totalt forbudt.
Jeg valgte vaganter menuen, for der var fisk på vegetarmenuen, og jeg vil vide hvad jeg putter i munden, og jeg kendte ikke det engelske navn for den fisk, der var på den menu. Så jeg fik kold grøn aspargessuppe - uhm det smagte skønt, skønne grøntsager til hovedret og 3 skønne, lækre sorbet kugler til dessert.
Showet startede præcis kl ni.
Det er fejende fantastisk flot. Dygtige aktører, såsom en bugtaler der talte engelsk, 3 unge mænd, der optrådte som gangstere. De kom ind som to med en stor taske, hvor i tredje var, og de sprang rundt på scenen, så det var en ren fornøjelse at se på, og vi også en god latter. De unge dansere - både mænd og damer - er fantastisk dygtige og professionelle. Der er absolut intet overladt til tilfældighederne, hvad kostumer angår. Det er så flot, at det er ubeskriveligt. Det skal opleves.
Selvfølgelig sluttede de af med Can-Can og løfte ben helt op forbi ørerne, og gå i spagat ser legende let ud.
En helt igennem fantastisk oplevelse.
Da vi skulle hjem med metroen kom vi til at køre i den forkerte retning end mod vores bestemmelsessted, og måtte lige over på den anden perron for at ku komme hjem. En metrobillet duer altså kun en gang, og vi havde jo brugt den. Billetkontoret på Clignancourt havde lige lukket, og vi lev henvist til automaters, der kun tager plastikkort. Vore lå derhjemme. Hva så? Til al held kom ekspedienten fra billetkontoret ud, og v bad ham m hjælp. Han spurgte, hvornår vi havde stemplet ind?10 minutter før. Så han brugte sit kort og lukkede os ind. mERCI og store smil.
For vi vil bare ikke snyde og hoppe over som vi ser mange unge mennesker gør. Vi er også over den alder, hvor vi kan hoppe så højt eller sno os udenom.
En meget begivenhedsrig og lækker dag.

2 kommentarer:

  1. Det lyder altså som en oplevelsesrig tur i har gang i der i byernes by. Glæder mig til at se billedet af kagen ved lejlighed :-)

    SvarSlet
  2. Pyha, godt I blev hjulpet af ekspedienten fra billetkontoret. Sikke en skøn dag med dejlige oplevelser - det var meget spændende at læse, Kisser! God ferie fortsat og klem

    SvarSlet