Gider godt - Gider IKKE

Jeg gider godt at rejse. Jeg elsker at rejse.
Jeg gider IKKE pakke. Har altid hadet at pakke.
Men det er jo pokkers nødvendigt, hvis jeg vil have rent tøj til hele ugen i Paris.
De sidste par dage har været præget af hårdt havearbejde - beskåret træer og gravet rødder op i forhaven.
I dag har været præget af rengøring og nødvendige indkøb til rejse og husholdning, når jeg er på farten.
Black bliver boende hjemme og passer på.
Selvfølgelig kommer der een meget speciel person og bor hos ham.
Hans menneskesøster og mit livs lys.
Taknemmeligheden flyder over at mit barn bare lige kan ALT. Og jeg mener virkelig ALT.
Der er absolut intet hun ikke kan - efter hun blev transplanteret for et lille år siden.
Det eneste jeg har fundet frem til rejsen, er bøger til natlæsningen og musik til morgenens stille vågnen op. Årh jo og så lidt håndarbejde. Veninden og mig elsker begge at strikke, så selvfølgelig skal vi da også strikke.
Vi har begge en drøm om at sidde ude i Bologneskovene på en bænk og meditere og strikke. Sidste år krævede vanter hele ugen. I år ser vejret lidt bedre ud, så det kan jo nok lade sig gøre.
Vi kender også snart Paris som vores egen bukselomme, og alle seværdighederne har vi jo set.
I år skal vi bare i Moulin Rouge til middag og show - det sker allerede på søndag aften.
Vi skal også ud på en speciel sejltur.
Vi skal også ud til nogle steder, hvor de har nogle helt suveræne kager.
Og det bedste - at komme ud til de arrondissementer, hvor der kun kommer franskmænd.
Og stadig gider jeg ikke pakke.
Det kommer til at ske i allersidste øjeblik.
Fuldstændig samme metodik da min salig husbond var i live og vi skulle afsted i autocamperen. Alt skete i sidste øjeblik, og vi kom dog afsted til aftalt tid!!
Jeg tror han sidder i sin himmel og kigger på - og griner i skægget.