Limbo

På godt nydansk har jeg i et stykke tid været i LIMBO.
Det er sjovt at google ordet og finde ud af, hvad det egt. betyder. Det betyder dog også en "mellemtilstand" eller en "tilstand af lammelse".
Jeg venter - stadig på mine nye reoler, og det ser ud til der går et stykke tid endnu. Grimme ord herfra...
I mellemtiden har jeg ryddet op og ryddet ud.
I dag stoppede "tilstanden af lammelsen" for en kort bemærkning, for en veninde og hendes mand kom og hentede de gamle skabe, som ikke er så gamle endda.
De passer bare godt til det de har i forvejen, og når nu de lige er flyttet fra 70 kvm til 250 kvm skal der mange nye møbler til.

  Den gamle skænk, som først har prydet min stue, senere min førstesal.

Vitrineskabet har lidt samme skæbne som skænken.

Denne tingest var oprindelig indkøbt til entreen til at sidde på, når man skulle have sko eller støvler på. På førstesalen har den rummet mange gode ting, som der bliver ryddet kraftigt ud i. Den kom også med veninden hjem. Hun fik helt julelys i øjnene, da hun så den.

Hun er nemlig ekstremt organiseret og har orden I AL TING, og hun er meget flittig med hæklenål og broderinål.

Jeg kan godt se for mig alle hendes projekter i denne tingest.

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal kalde den??

Dette smukke porcelæn kom også med hende hjem.

Det har en god historie.

Min faster, som var født i 1898, boede en del i sin barndom hos sin farbror, som sejlede på Østen.

Min farmor havde jo fået min ældste faster udenfor ægteskab, og på det tidspunkt var kvinders juridiske ret næsten lig nul. Hun var jo utugtig.

Min faster boede hos min farmor til hun var 8 år, så blev hun hentet af sin far, som havde mere ret til hende - ifølge loven - end moderen.

Huh, jeg kommer lige til at tænke på Marie Krøyer - filmen som jeg så i går, og den barske slutning.

Min fasters far (det var ikke min fars far) overlod min faster meget af tiden til sin broder og hans kone. Jeg har stadig deres portrætter hængende på mine vægge, og det var 2 meget smukke mennesker. De kunne ikke få børn, så de så min faster som "Guds gave" til dem.

Det var altså farbroderen, der bragte dette stel hjem til Danmark.

Min mor arvede det fra min faster og på et tidspunkt fik min tidligere svigerinde det.

Da min bror blev skilt i foråret, arvede han stellet, som består af 8 sæt kopper og 8 kagetallerkener.

Han vil ikke have det, så han fik mig overtalt til at tage det med hjem for at se om jeg kendte en, der ville have det.

Og det har jeg gjort i dag.

Jeg ved, at det er meget værdsat, hvor det flytter hjem, og det vil blive brugt, for min veninde er inkarneret tedrikker.

Jeg gætter også på, at jeg vil få serveret kaffe i det, når jeg kigger forbi.

Hvorfor jeg ikke selv vil have det?

Næ, der er gang i en kæmpeoprydning her i huset, og

nu hedder det

simple living.