onsdag den 31. oktober 2012

Køge N, V og C - og S

Onsdagsfri.
Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i hele mit arbejdsliv, og kan spørge mig selv, hvorfor jeg dog først har gjort det i år 2012?
Anyway.... i dag startede dagen, mens det endnu var mørkt udenfor, med at Black og jeg tog benene på nakken og gik en hel time. Der er jo intet at haste efter - arbejde og slige ting - så det er ganske enkelt bare at nyde den skønne natur. I morges var det helt vindstille, så det føltes som en sommerdag. Og jeg er godt udstyret med mine nye gummistøvler, så jeg kan godt gå i det høje græs, der hvor vi kommer hen på vores vej.
Jeg kom også lige forbi bageren, og da jeg for en gangs skyld havde penge med i lommen, kom der et af bagerens skønne rugbrød med hjem - og en håndværker, som Black og jeg delte.
Lidt senere på dagen skulle jeg et par ærinder ind til byen, og cyklen var helt ladet op.
Frisk vejr til en cykletur, som førte mig til Køge Nord, Køge Vest og sidenhen til Køge C, hvor der jo er torvedag.
Orkideerne her i huset holder pause for tiden (der er kun 11 i blomst), så der kom to nye fine med hjem.
I sommerens løb er der kommet ny slåmaskine til, og da den har elektrisk starter, skal batterierne jo lades op inden vinteren. Ledningen?? tjah, den er blevet væk i kampens hede, så jeg har bestilt en ny.
Jeg kom også forbi Jysk, og de er ved at indrette butikken her i Køge, så den bliver helt ny og fin. De skal have indretningsgilde i løbet af november, måske også fordi de har åbnet butik nr. 2000 på verdensplan. Hold da op. Det er mange.
Jeg skulle bruge noget gennemsigtigt voksdug til mit nye spisebord - bare sådan til at lægge under dugen, når jeg om nogle uger skal have julefrokost for familie og venner.
I Køge City ligger cafe Vivaldi, og da jeg er fan af den, var det TID til en forfriskning. Ganske skønt at sidde og nyde livet, der hastede forbi.
Jeg skulle også i taskeforretningen, for jeg har brug for en pengekat, når jeg skal til Barcelona. De havde kun en i sort! Næ tak, jeg skal bruge en hvid, for under en hvid T-shirt skinner den sorte alt for meget igennem. Så jeg gør som jeg plejer, når jeg er udenlands. Gæt selv hvordan.
Onsdagsfri - det er SKØNT - og have tid og liv til ALT, hvad jeg lige lyster.
I dag var det altså motionen forenet med praktiske gøremål.

tirsdag den 30. oktober 2012

Firhjulstræk og dækskift

Jeg er i god tid før vinteren med at få skiftet til vinterdæk.
Det er lige blevet ordnet - henne hos en prof. dækmand.
Black er altid med henne at få skiftet dæk, for i ventetiden går vi en god tur.
Han slog sandelig firhjulstrækket til i dag, og var næsten umulig til at få til at gå i et rimeligt tempo.
Der har sikkert været mange gode damedufte, og det er et halvt år siden, vi sidst var på den egn, og når vi er nye steder, skal der snuses - helst med 100 km i timen.
Jeg var forberedt på, at jeg skulle have nye vinterdæk, men men....
de kan sagtens holde en sæson til.
Det er 8. sæson de skal ud at køre på glatte veje.
Det synes jeg er ganske godt holdt - jeg kører ca. 100 km om dagen, når jeg altså er på arbejde.
Det hjælper lidt på kilometertallet, når onsdag er fridag.

mandag den 29. oktober 2012

Interrail

Jeg har nogle sjove og skægge kolleger.
Jeg har lige fået mail fra en kollega, der er på Interrail i et par måneder rundt i Europa.
Han vil gerne have, at jeg tager hans jakke med hjem fra domicilet i Barcelona, når jeg nu skal derned.
Jeg snakker med de daglige kolleger om dette, og de kender kollegaen, der er på Interrail.
Det viser sig, at seniorer kan komme på Interrail. Så blev jeg så klog.
Men det morsomme: der er åbnet for Interrail for SENILE!!!!

søndag den 28. oktober 2012

007 Skyfall

Gårdagens biografbesøg i Roskilde Kino på Ros Torv:
007 SKYFALL
Huh, som der var dømt action og fart over feltet.
På forhånd - det var ikke min genre. Jeg blev dog glædeligt overrasket, for selvom der er hæsblæsende biljagter og skønne damer, var det en god historie UDEN alt for mange elektroniske dimser.
2½ times god underholdning.
Jeg lukkede kun øjnene et par gange.
En stor overraskende slutning.
Se den.
Bagefter var vi nedenunder hos cafe Vivaldi og spise god og rigelig mad.
Uhm, en skøn dag i godt selskab.
Barnet og hendes mand og Blacks "hundesitter".

torsdag den 25. oktober 2012

Black

I dag var dagen, hvor Black skulle til det årlige tjek hos dyrlægen.
Han er en meget fin hund med orden i hele kroppen, som dog vejer 2 kilo for meget. Jeg må lære at skrue ned for godbidderne.
Hans tænder er ekstremt flotte. Ingen slid, ingen tandsten, ingen huller. Et rigtig Colgate smil.
Børster du tænder på ham? spurgte dyrlægen, for det havde jeg godt kunne bilde hende ind, hvis jeg gjorde.
Nix, min salig husbond og jeg har altid haft den ide, at de hårde hvide hundekiks er godt for hundes tænder, og alle hundene (med undtagelse af Max, som var noget for sig selv) har altid haft flotte tænder.
Heller ikke tegn på gigt eller lignende i de bevægelige led.
Jeg kunne så fortælle om mit klask i asfalten for nylig, og jeg måtte trække på det store smil, da dyrlægen sagde:
Ja de store hunde kan slå firhjulstrækket til, når det passer dem - uanset om de er i snor eller ej.
Det er stort loppeår i år, og Black havde også beboere, så han skal lige behandles de næste 4-5 måneder mod disse uindbudte.
Jeg har selv været til fyssen i dag med skulderen, som snart er så god som ny igen. Jeg fik nogle "knæk" hist og pist og det var dejlig befriende, så jeg kan løfte armen over hovedet igen og om på ryggen.
Ha en herlig torsdag aften.

Eftersyn

I dag mellem 9 og 11 skulle der komme en servicemand og udføre eftersyn på mit gasfyr.
Der kom ikke nogen.
Så godt for at telefonen er opfundet, og firmaet blev kontaktet.
Der var sket en fejl. Tidspunktet var godt nok, men datoen en anden.
Der gik dog kun ½ time, så stod servicemanden her.
Det er vist ikke sådan bare ligetil. Han har lige udskiftet ekspansionsbeholderen - ting bliver jo slidt, og han kan i hvert fald give nogle lyde fra sig, når han skal rejse sig fra siddende stilling. Det er en ældre herre!!
Han få nu lov til at passe sit arbejde i fred.

Indbrud

Min nabo til syd har haft indbrud - en tirsdag formiddag. "De" brugte en skovl til at bryde et vindue op med.
Min nabo til nord har haft indbrud - en tirsdag formiddag. "D2" brugte en skovl til at bryde et vindue op med.
Black passer vist godt på her.

onsdag den 24. oktober 2012

Svarfelt - nogen der kan hjælpe?

Jeg har set ude i blogland en lille SVAR boks under kommentaren hos blogejere, der bruger samme udbyder som mig. Altså Googles blogger.
Er der nogen, der kan hjælpe mig med at fortælle hvordan jeg også får aktiveret denne lille svarboks?
Jeg har været igennem hele spektret inde bag bloggen og KAN IKKE FINDE den.
HJÆLP.

søndag den 21. oktober 2012

Cosmo

Da jeg var på ferie på Rømø i august, besøgte vi Tønder.
I Tønder ligger en strikkeforretning, vi kom forbi.
Her hang en SKØN trøje jeg absolut måtte strikke.
Garn blev indkøbt.
Og her er trøjen.
Den er MEGET varm at have på, så den bliver god til vinter.
Det bedste af det hele, jeg er meget dus med den, så den vil blive flittig brugt.
"Noget" fik mig til at købe et nøgle garn mere end opskriften foreskriver.
Og det "noget" viste sig at holde stik.
Der er gået 14 nøgler Cosmo uld til projektet.
Opskriften ligger gratis på Mayflowers hjemmeside.
Modellen er designet af Lene Holme Samsøe, og det er ikke TV-strik.
Dertil er der for mange snoninger.

lørdag den 20. oktober 2012

20. oktober - og shorts

I mit lange liv tror jeg ALDR:IG jeg har oplevet at kunne gå i shorts og slå græs - den 20 oktober.
Jeg startede dagen med at strikke på et tykt halstørklæde i merinould, og dagen har udviklet sig til en skøn sommerdag.
Efterhånden som dagen skred frem, blev den ene efterårsbeklædningsgenstand taget af og erstattet af sommertøj - altså shorts og T-shirt (uden ærmer).
Det er da vildt.
Her på egnen skinner solen det bedste den har lært. Vasketøjet blafrer ikke det mindste, for her er helt stille.
Og jeg tror på, at det er absolut sidste gang, jeg slår græs i år.
Der er kun to træer, der har efterårsfarver, og det er ACERERNE.
Ikke engang naboens skov bærer præg af, at kalenderen dikterer efterår.
Det her kan jeg da godt holde ud.
Det ku Black også, for vi gik en lang, lang tur i 2½ time.
NU er der gløgg i kruset og sved på panden.

Strikketings merino

Jeg er blevet begavet - for længe siden - med Strikketings merino.
Dejligt håndspundet merino.
Jeg har været flittig med at strikke huer og halstørklæder til de hjemløse.
Nu er tiden kommet, hvor jeg skal strikke et halstørklæde til mig selv.
Pinde 12 og 16 masker i patent.
Så er det bare at strikke så det kan nå et par gange rundt om halsen.

Firkanter

Jeg kender en, der bliver 50 i næste måned.
Jeg kender en, der hækler oldemorsfirkanter til et tæppe til hende.
Jeg har hjulper lidt til.
20 firkanter fra mig.
Fødselaren elsker orange og tøsefarver.
Jeg er spændt på at se det færdige resultat.

fredag den 19. oktober 2012

Huer

Der sker en masse på strikkefronten.
Huer og halstørklæder til de hjemløse.
De øverste grønne har Lise strikket.
De bliver afleveret til min datters veninde, der arbejder som frivillig.
Her er lige en ladning mere.
Det tynder godt ud i garnlageret, der er ALT ALT for stort.
Huerne strikkes på pinde 8 og halstørklæderne på pinde 12.


torsdag den 18. oktober 2012

Hvorfor er det så svært?

at slippe sommeren og dens oplevelser?
Når det mindste solstrejf rammer min terrasse, er jeg derude (når jeg altså er på matriklen).
Mange tanker går gennem hovedet, og jeg reflekterer.
Det er jo ikke det værste der kan ske, vel?
Det har været en total anderledes sommer end jeg nogensinde har oplevet.
Den har været fyldt med samvær med mit barn.
Som jeg er første donor til.
Anden donor kom til ved Skt. Hans tide.
Vi indførte sammen nye vaner her i huset, og de fleste gode af dem er blevet hængende.
Det er vist ved at være på tide, at jeg kommer videre i livet.
Omvæltninger kræver sin tid, og jeg har heldigvis en hel evighed at tage af.

onsdag den 17. oktober 2012

At glædes og glæde sig til

I dag er helt normal fridag, bare fordi jeg er deltidsansat.
Stor glæde.
Solskin og vindstille.
Stor glæde.
Jeg har cyklet rundt i omegnen og en tur på Torvet, hvor der er torvedag, og med hjem kom en gammel ost fra Ostemanden. Uhm, som den smager.
Stor glæde.
Black og jeg har været ude at gå en lang tur i det skønne vejr.
Stor glæde.
Jeg har haft vasketøj ude.
Stor glæde.
Jeg har bestilt billetter til Skyfall - den nye 007. Det er IKKE min genre. Jeg har sendt min salig ægtefælle en festlig tanke, for da vi var meget unge så vi samtlige 007 film. Det er min datter og svigersøns genre. Og det er også Blacks "hundesitter"s genre. Jeg fik 2 biobilletter i fødselsdagsgave, og de duer til Næstved eller Roskildes biografer. Så Blacks hundesitter er inviteret. Vi skal alle 4 se 007 og bagefter finde et godt sted at spise. Jeg gætter på Vivaldi. Der var min datter og jeg på besøg, da hun boede her, og det var skøn mad vi fik.
Jeg glædes og glæder mig.

mandag den 15. oktober 2012

Faktorernes orden

er ikke altid ligegyldig.
Læs lige, hvad jeg hørte i dag - af en kollega, der gav dette billede på en problemstilling:

Jeg tager bussen, når det regner.
Det regner, når jeg tager bussen.

søndag den 14. oktober 2012

Søndag - gad vist?

om der skulle blive energi til at gå en lang tur i regnen?
inden en ny uge tager sin start.
Søndag.
Sove længe - til kl. halvsyv.
Glæde over reolerne er fuldstændig samlet.
Glæde over alt er sat på plads.
Glæde over livet.
Glæde over det går bedre og bedre med en skadet skulder.
Skal jeg bære ved til bålet? "Tonsvis" af pap til afbrænding på bålpladsen.
Slåmaskinen ville IKKE starte, så den er kørt i hus for vinteren.
Det er vindstille og sommeren har vist mistet sit tag.
Alt er endnu grønt her på min lille plet i verdenen.
Efterårsfarverne er udenfor matriklen.

lørdag den 13. oktober 2012

Sover Dolly på ryggen?

Torsdag aften var min biografklub inde og se
Sover Dolly på ryggen?
Nikolaj Lie Kaas var helt forrygende i sin rolle.
Sprælsk, fræk og med en vidunderlig livsappetit.
Lene maria var også forrygende i sin rolle.
Hun var modsætningen til Nikolaj - den tjekkede.
Vi blev så godt underholdt, for selvom genren er komedie/romantik, var filmen også meget humoristisk.
Jeg gik ud af biografen med latter og glæde i sindet.
Dolly - hvem det er?
Det er ikke det klonede får eller Dolly Parton.
Se filmen og du bliver forbavset over hvem Dolly er.

FUP OG SVINDEL????

Jeg undrer mig meget.
Jeg har modtaget denne mail og tænker om det er fup og svindel????
Jeg skal i hvert fald ikke have ændret mit password til mit Visakort.
Tænke-tænke tilbage... har jeg på noget tidspunkt haft problemer med at huske mit password?
Nej.
Er der bøvl med kortet, skal jeg have besked via min bank - enten i netbank eller pr. brev, evt. en telefonopringning fra en kendt person i banken.
Jeg bliver også meget mistænksom pga sprogbrug og brug af æ, ø og å.
Igen beviser blogland som en vidunderlig kilde til at sprede budskab om svindel.
For jeg er 100% overbevist om at det er svindel.


forkert adgangskode
Du har givet en forkert adgangskode til Verified by Visa er tre gange og skal derfor starte et andet. For at gøre dette, skal du kontrollere dine oplysninger nedenfor. Så snart din nye adgangskode er aktiveret, kan du identificere dig og betale med kortet i Verified by Visa-tilknyttede butikker.
Verified by Visa / MasterCard SecureCode password skal ændres på grund af mange mislykkede logins

Skift password

torsdag den 11. oktober 2012

Smag, mit barn!

For nogen tid siden så jeg et indslag i TV-Avisen (?) eller var det Aftenshowet (?) om et forskningsprojekt, der kører i skolerne, hvor børnene skulle have smagsprøver på forskellige (sunde) madvarer. Bagefter skulle de bedømme smagen og oplevelsen.
Der blev også sagt: når man har smagt noget 8-10 gange, begynder man at kunne lide det.
For blot to måneder siden var humus hos mig: BAVDR.
Nu spiser jeg det med stort velbehag, og laver det selv helt fra bunden.

onsdag den 10. oktober 2012

Længe ventet

Endelig langt om længe - mere end 3 uger forsinket - er mine reoler ankommet.
Det SKAL blive skønt at få de få ting, der har lyst til at bo her, kan komme på plads.
Lige inden skal de samles.
Suk.
Møbelfirmaet havde lovet mig, at de var samlet.
Det er de også.
Men
sæt lige selv
sokkel
døre
skuffer
på/i.

Den ene reol skulle bæres af 2 mænd.
De 2 mænd bar den pænt indenfor.
Jeg fik den befriet for pap og beskyttelsespapir.
Og skubbet - med bagdelen - fri af indpakningen.

Med en skadet skulder må samlingen vente, til den har det bedre.
Forhåbentlig allerede i morgen efter jeg har været til fysse.

Mere kinesisk

Dette meget yndige porcelæn har min fasters farbror også hjembragt fra Østen omkring år 1900.
Det har boet hos mig i rigtig mange år.
Nu bor det hos veninden min.
Jeg har aldrig brugt det - det er meget tyndt og sikkert også skrøbeligt.
Desværre er en af underkopperne gået i stykker, da det boede hos min mor.

Hele min barndom har jeg beundret det, når jeg var på besøg hos min faster i Sorø.
Det stod til pynt i et vitrineskab.

Årets gang

9. oktober 2012

Årets gang

 8. oktober 2012

tirsdag den 9. oktober 2012

Invitation

På sådan en AV dag dumper der et brev ind i postkassen.
Det er en invitation til en gang i næste måned.
Min morbror og tante inviterer til DIAMANTbryllup.
Tænk sig, 60 år.
Det er mange.
De er næsten friske.
Humøret fejler i hvert fald ikke noget.
Jeg vidste det godt lidt i forvejen, for det var dagen før jeg holder min julefrokost for familie og venner.
Så jeg har lavet min julefrokostdag om til om søndagen.
Det er da ikke til at lave en masse mad, når man har været ude at feste og er kommet sent i seng
Ih, som jeg glæder mig.

mandag den 8. oktober 2012

I frit fald

Morgentur med Black.
Der kom en dejligduftende damehund forbi.
Ordren SIT blev adlydt i første omgang.
Duften blev for god.
Hiv og træk.
Og jeg var i frit fald.
Klask.
Selvfølgelig skal det gå ud over "det svage led" - venstre skulder.
Nu kan jeg bare sidde her og have ondt af mig selv.
Og pleje de øvrige skrammer på knæ og hænder.
Black og jeg er ikke helt gode venner....

søndag den 7. oktober 2012

Søndag, strik, snak

I eftermiddag skal strikketøserne mødes her hos mig.
Jeg glæder mig - som sædvanlig - til snak, strik, grin og KAGE.
Jeg tror jeg er den eneste i klubben, der IKKE bager selv.
Black og jeg vil vandre hen forbi bageren for at se udvalget af lækre kager og finde den bedste.
Her er god plads - for stuen er jo halvtom uden reoler ved den ene væg.
Heldigvis kommer reolerne på onsdag, og det skal blive så skønt at få de ting, der gerne vil bo her, på plads.
Jeg er i gang med at strikke en model af Lene Holme Samsøe i COSMO. Jeg købte garnet i Tønder, da vi var på ferie på Rømø. Modellen - gratis model fra Mayflower - er strikket på tværs med mange snoninger. Jeg mangler ca. 10 snoningspinde på det sidste ærme, så jeg håber den kan blive færdig i dag.

lørdag den 6. oktober 2012

Trængsel i byen og FAR TIL FIRE

Kl. 12 havde jeg aftalt med min bifklub at vi skulle i biffen og se FAR TIL FIRE TIL SØS - sammen med nevø Malthe og barnebarn Samuel.
Ved 11-tiden havde jeg pumpet cyklen med min nye cykelpumpe og batteriet var ladet helt op, så jeg satte kurs mod Køge by. Jeg var heldig, for der var et ledigt cykelstativ.
Det er ikke kun et problem med manglende parkeringspladser i Køge city, det er også et problem med at finde et ledigt cykelstativ.
Det er jo også torvedag om lørdagen, og der var virkelig trængsel i byen. Det kunne minde om Strøget ved juletid, hvor man nærmest går i gåsegang.
Jeg skulle købe en varmepude, og var heldig at der næsten ikke var nogen, der stod i kø ved kassen hos isenkræmmeren.
Så lidt i 12 mødtes vi alle inde i biografen, og der blev købt popcorn i lange baner.
Filmen var helt OK - den store fornøjelse er at være sammen med børn.
Efter forestillingen var torvedagen ved at være slut, og der kom en meget flot orkide med hjem til samlingen.  

onsdag den 3. oktober 2012

Limbo

På godt nydansk har jeg i et stykke tid været i LIMBO.
Det er sjovt at google ordet og finde ud af, hvad det egt. betyder. Det betyder dog også en "mellemtilstand" eller en "tilstand af lammelse".
Jeg venter - stadig på mine nye reoler, og det ser ud til der går et stykke tid endnu. Grimme ord herfra...
I mellemtiden har jeg ryddet op og ryddet ud.
I dag stoppede "tilstanden af lammelsen" for en kort bemærkning, for en veninde og hendes mand kom og hentede de gamle skabe, som ikke er så gamle endda.
De passer bare godt til det de har i forvejen, og når nu de lige er flyttet fra 70 kvm til 250 kvm skal der mange nye møbler til.


  Den gamle skænk, som først har prydet min stue, senere min førstesal.
Vitrineskabet har lidt samme skæbne som skænken.

Denne tingest var oprindelig indkøbt til entreen til at sidde på, når man skulle have sko eller støvler på. På førstesalen har den rummet mange gode ting, som der bliver ryddet kraftigt ud i. Den kom også med veninden hjem. Hun fik helt julelys i øjnene, da hun så den.
Hun er nemlig ekstremt organiseret og har orden I AL TING, og hun er meget flittig med hæklenål og broderinål.
Jeg kan godt se for mig alle hendes projekter i denne tingest.
Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal kalde den??

Dette smukke porcelæn kom også med hende hjem.
Det har en god historie.
Min faster, som var født i 1898, boede en del i sin barndom hos sin farbror, som sejlede på Østen.
Min farmor havde jo fået min ældste faster udenfor ægteskab, og på det tidspunkt var kvinders juridiske ret næsten lig nul. Hun var jo utugtig.
Min faster boede hos min farmor til hun var 8 år, så blev hun hentet af sin far, som havde mere ret til hende - ifølge loven - end moderen.
Huh, jeg kommer lige til at tænke på Marie Krøyer - filmen som jeg så i går, og den barske slutning.
Min fasters far (det var ikke min fars far) overlod min faster meget af tiden til sin broder og hans kone. Jeg har stadig deres portrætter hængende på mine vægge, og det var 2 meget smukke mennesker. De kunne ikke få børn, så de så min faster som "Guds gave" til dem.
Det var altså farbroderen, der bragte dette stel hjem til Danmark.
Min mor arvede det fra min faster og på et tidspunkt fik min tidligere svigerinde det.
Da min bror blev skilt i foråret, arvede han stellet, som består af 8 sæt kopper og 8 kagetallerkener.
Han vil ikke have det, så han fik mig overtalt til at tage det med hjem for at se om jeg kendte en, der ville have det.
Og det har jeg gjort i dag.
Jeg ved, at det er meget værdsat, hvor det flytter hjem, og det vil blive brugt, for min veninde er inkarneret tedrikker.
Jeg gætter også på, at jeg vil få serveret kaffe i det, når jeg kigger forbi.
Hvorfor jeg ikke selv vil have det?
Næ, der er gang i en kæmpeoprydning her i huset, og
nu hedder det
simple living.

Marie Krøyer - og panik

I aftes var jeg i biografen og se MARIE KRØYER.
En betagende film og en barsk afslutning.
Jeg sendte mange gode tanker til de kvinder, der har kæmpet en brav kamp for, at vi har ligestilling i dag.
Da jeg kom hjem og skulle låse mig ind, ville nøglen gerne ind i låsen, og jeg kunne overhovedet ikke låse op.
Black stod lige på den anden side af døren og "hoppede".....
Jeg må nok indrømme, at der gik lidt panik i mig - et ganske kort øjeblik.
Så tog jeg nøglen ud og gjorde et nyt forsøg.
AHA - i mit nøglebundt sidder der en lille kæde, og det var den der var kommet "i klemme", så nøglen ikke var helt i bund.
Jeg kom ind og Black kom ud.
Og her til morgen var der panik i lægehuset. Jeg skulle have taget blodprøve, og alle deres computere og telefoner var døde. Bare fordi - udenfor foregår et større arbejde med fjernvarme og en eller anden var kommet til at grave ledningerne til lægehuset over.

tirsdag den 2. oktober 2012

På rejse

I foråret sagde min søde lillebror, at han så for sig, at han og jeg gik rundt nede i Barcelona eller Madrid.
Igen i lørdags "plagede" han mig, om hvornår vi skulle til Barcelona.
Nu var Madrid ude af billedet.
Den store søgemaskine har lige været i gang.
Lejligheden er booket og flybilletter er bestilt.
Flybilletter - det er dog en jungle.
Så må filteret i gang.
Jeg vil kun flyve direkte.
Jeg vil kun flyve på "menneskelige" tidspunkter - sådan cirka om formiddagen eller eftermiddagen.
Det der med midt om natten - nej tak.
Midt om natten - det er en melodi, jeg gerne gider lytte til.
Tænk sig, vi er så gamle og forældreløse og har aldrig været på en ferie sammen.
Det kommer vi nu.
En hel uge sammen.
Det bliver forunderligt, godt og oplevelsesrigt.
Alt dette skønne midt i mine overvejelser om at blive fuldtidspensionist, bare fordi jeg er træt.