20 år - en vidunderlig historie

I går - den 29. september 2012 - var det 20 år siden den første lungetransplantation fandt sted i Danmark.
Det fejrede Rigshospitalet med GALLA.
Jeg ville utrolig gerne have været med (og måtte gerne som pårørende), men jeg skulle til en meget rund fødselsdag oppe nordpå om aftenen, og Black kan umuligt være alene hjemme i 16-18 timer.
Mit barn var selvfølgelig med.
Der var vist "faret en djævel" i hende, for hun havde fået den ide, at hun ville med S-toget til Staden. Hun GIK til stationen (en tur på 15 minutter) og kørte med toget - for første gang i mange mange år. Gik op og ned af alle trapperne, der er på en station. Min svigersøn kørte i bil til Riget...
Det var en fantastisk eftermiddag med gode foredragsholdere, og en særlig tak til Gøsta Petterson, som desværre forlod Riget pga politiske indblandinger - for at tage til USA.
På et tidspunkt rejste alle 800 transplanterede sig op og sendte en særlig tak til deres donorer.
STORT - og mange våde øjne.

Oprydning

mens jeg venter og venter....
Jeg skulle have haft mine nye reoler i sidste uge. Møbelfirmaet lovede mig, at de så ville komme i denne uge. De venter stadig, og det samme gør jeg.
De gamle reoler bliver genbrugt på 1. sal, og de er tømt for stueetagens indhold og båret ovenpå.
De gamle skabe på førstesalen er tømt og bliver på et tidspunkt hentet af en veninde, der meget gerne ville have dem.
Jeg rydder op i stor stil og der bliver kasseret og det jeg vil beholde er lagt på plads.
De få ting der er tilbage til at putte ind i de nye reoler, er vasket af og venter bare på at finde deres nye plads.
Ih guder, hvor det dog roder - mens jeg venter.
Der er heldigvis rigtig gode muligheder for at de "kasserede" ting kan blive genbrugt.

Må man gerne lyve?

Telefonen ringer.
I den anden ende er der larm fra små børn.
Endelig er der en kvinde, der stiller et spørgsmål på engelsk om min computer.
Jeg svarer: Hvad? Kan du tale dansk?
Så spørger hun: Do you speak English?
No - er mit svar.
Så jeg har altså løjet, for jeg kan godt tale engelsk!!!!

Suk fra hjertet

For et par dage siden havde jeg sat mit hår i en hestehale.
Lige pludselig siger kollega Tina til mig: du har tegnet dig i ansigtet!!
Hvor? Lige der tæt på øret.
Nej, det havde jeg bare ikke, det er vist et modermærke eller sådan noget lignende. Det er bare blåt.
Mon ikke du skal bestille tid hos din læge? Jow jow...
Har du bestilt tid? lød det et par timer senere.
Så bestilte jeg tid. Det kan da heldigvis gøres via nettet.
I dag var tiden, og når jeg endelig bevæger mig hen til en læge, er der som regel samlet lidt sammen.
Siden nytår har jeg haft vildt ondt i venstre arm.
Mine øjne har "brokket sig" ret meget i den sidste tid.
Nå, jeg skal til en hudlæge med det der mærke, og der var mærkeligt nok tid i næste uge (de har ellers 3 måneders ventetid).
Jeg har fået øjendråber, og skal til blodprøve i næste uge, for der skal mere tjek til...
Og min venstre arm - jeg har slidgigt i venstre skulder. Yderst underligt. Jeg kunne forstå, hvis det var den højre.
Så nu skal jeg også til fysse.
Suk.
Helt ærligt - jeg gider ikke alt det her.
Jeg kan bare sende tusindvis af tak til min læge, der tager affære.
Og gøre som "jeg får besked på".

Kapringen

I aftes så jeg filmen KAPRINGEN.
Det er en barsk historie om kapring af et dansk skib i det indiske ocean, hvor det vrimler med pirater.
Jeg var en smule forbeholden på forhånd, for jeg er ikke til de barske film.
Filmen var ikke rå.
Der var en flot kontrast: den ulastelig klædte skibsredder i fine omgivelser og svineri og uhumskheder på skibet, hvor mændene ikke blev vasket i adskillige måneder.
Filmen gjorde stort indtryk.
I dag har jeg snakket kapring med 2 kolleger, for de var gaster på det danske skib med den lille familie, der blev kapret sidste forår. Heldigvis nåede mine kolleger at afmønstre lige inden skibet blev kapret.
Filmen slutter med et sort lærred - inden rulleteksterne - og det var forunderligt at opleve stilheden i en hel biografsal. Man kunne høre en knappenål falde til jorden. Der gik nogle minutter, inden alle rejste sig.

De hjemløse

Min datter og jeg har været temmelig flittige med strikkepindene. Her er et lille udvalg af produktionen.

På 10 dage strikkede jeg 20 huer og 3 lange halstørklæder.

Min datter har en veninde, der arbejder som frivillig, og de kan bruge mange huer og andet godt.

Jeg har selv en kollega, der også arbejder som frivillig, og et par gange om året samler han ind til de hjemløse.

9½ uge

Det et 3 måneder siden mit barn fik transplanteret nye lunger. 3½ uge var hun indlagt på Riget. Så flyttede hun hjem til sin moar. Faderen ligger 3 alen under jorden - og så alligevel har han været med på sidelinjen.
Mit barn var (og er) fars pige.
Hun er sandelig også moars pige.
I dag er der gået 9½ uge siden hun blev udskrevet.
I dag er hun flyttet hjemmefra igen. Og hun ville gerne have Black med sig.
De er pot og pande, de to.
Hun er flyttet hjem til sig selv, sin ægtefælle og sin hund - og sit nye badeværelse UDEN SKIMMELSVAMP.
Der er kun 20 minutter siden hun kørte sammen med mit svigerbarn og ALT SIT HABENGUT.
Det var lige så meget som da hun flyttede hjemmefra.
Jeg skal lige have fat i en anden overførselscomputer for at vise et billede af habenguttet.
Ih guder.
Mit svigerbarn fortalte, at han har hejst FLAGET for at ønske hende velkommen hjem.
Jeg gætter på, at der ikke er et øje tørt.
Han har glædet sig ud over alle grænser til denne dag.
Jeg har NYDT de 9½ uge.
Jeg har ELSKET at lære mit barn at kende som voksen.
VI har fået nye vaner.
Her er lidt stille - og en smule tomt.
For mit barn er en humørbombe.
Det har været en fantastisk stor gave at se sit barn blive forvandlet
KLAR TIL ET NYT OG HANDLEKRAFTIGT LIV.
Helt fantastisk at skulle opleve det 2 gange.
Jeg sender millioner af tak til alle dem, der har gjort det muligt.

"Du er død"

Mit barn har et apparat, der måler iltningen i blodet og pulsen.
Jeg skulle lige stikke fingeren ind i apparatet, og der kom INGEN reaktion.
Mor, du er død!!! var kommentaren.
Vi forsøgte med en anden finger, og så var der reaktion.
Iltning på 98 og puls 71.
Det er vist meget fint.

Hundelufter?

Søndag eftermiddag, da Black og jeg var ude for at blive luftet, kom en pige - på ca. 12 år - rullende på rulleskøjter hen til og spurgte, om hun måtte spørge om noget. Ja, selvfølgelig måtte hun da det.
Hun og hendes veninde ville gerne lufte hunde, og om hun måtte lufte Black?
Nej, det går ikke (det var en ret spinkel pige), for Black har mange kræfter, og jeg er ikke sikker på, at du kan holde ham. Jeg har stort besvær med det indimellem.
Hun takkede, og rullede videre på sine rulleskøjter.
Godt initiativ til at tjene lommepenge - STORT SMIL.

Genoptræning

Besøget på sygehuset i sidste uge med min dropfinger resulterede i, at jeg skal genoptræne.
Lægen gav mig EN øvelse. Er det ikke blevet bedre i løbet af 3 måneder, skal jeg kontakte ham.
Jeg har kontaktet en fysse, og her fik jeg genoptræningsøvelser.
Bare i løbet af den halve time jeg var hos fyssen, kunne jeg se en bedring.
Så jeg genoptræner.
Fingeren har det ganske fint, og jeg er overhovedet ikke generet af, at yderste led hænger lidt nedad.
Det er nu bedst at fingeren kan rettes helt ud - som de andre 9.
Det var en morsom oplevelse at hilse på lægen i Næstved, for det var samme læge, der opererede mit kvaste håndled i 2004. Verden er lille.

I udu

Batteriet til min el-cykel ville ikke lade op.
Når jeg puttede stikket i kontakten, lyste opladeren grønt. Mærkeligt, når jeg havde cyklet så mange kilometer.
En opladning kan klare 60-70 km, og jeg havde cyklet mindst 50 km.
Der var kun et at gøre: hen til cykelhandleren, medbringende opladningsledningen.
Han puttede den ind i sin stikkontakt, og da lyste min oplader rødt.
Mærkeligt, at den lyser grønt hos mig.
Men jeg skal da vist have fat i elektrikeren, så jeg kan få løst det mysterie - med at den lyser grønt.
Og samtidig kan han også få lov til at kigge på terrassebelysningen, som heller ikke virker.
Lige om lidt skal jeg på cykeltur - på en fuldt opladet cykel.
Hjemmearbejdsdagen er nemlig slut lige nu.

Værelserne hos Weis

Weis Stue i Ribe har værelser - til udlejning.

Da vi besøgte stedet i ferien, fik jeg lov til at smutte op af hønsestigen til 1. salen, hvor værelserne ligger.

De er simpelthen bare skønne - indrettet med mange skønne gamle ting, og med stor respekt for den gamle bygning.

Det kunne være sjovt at overnatte i sådant et værelse og mærke historiens vingesus.

Lange masker

Tak til strikkepigerne for en skøn lattermild eftermiddag i går.

Tak for god kage :-)

200 gram Kitten Mohair er brugt til denne skønne bluse, som er blevet til i ferieugen på Rømø.

Biografsæsonen

Biografsæsonen er startet igen, og Biografklub Danmark har nogle særdeles gode film på programmet i denne sæson.
I går aftes så vi DEN SKALDEDE FRISØR - instrueret af Susanne Bier.
Den var betagende, og lige en film efter mit hjerte og hoved.
Susanne Bier er formidabel til at skildre menneskeskæbner - med humor.
Filmen kan bestemt godt tåle et gensyn.
Der var kun få ledige sæder tilbage i Køge Bio i går aftes, og jeg synes det er så morsomt: når reklamerne kører, er der et højt støjniveau og raslen med slikpapir, og når filmen starter, er der helt stille.

Hyggetur

Turen til Næstved var en rigtig hyggetur.
Vi tog afsted i god tid, inden mit sygehusbesøg.
Der ligger en butik, der hedder Søstrene Grene - ganske velkendt. Vi måtte lige et smut derind, og for mit vedkommende kom der varer med hjem for 44 kr.!! og det meste af beløbet blev brugt på de lange syltetøjsskeer i plastik i skønne farver.
En vandretur rundt i byens gader, hvor hovedstrøget er under renovering, fik os hen forbi Spinderokken. Lige der i vinduet hang en yndig trøje, som min datter absolut bare måtte eje.
Det gik senere op for hende, at trøjen er strikket på tværs i et stykke, og det bliver tungt til sidst...
MOAR, søde MOAR, vil du godt strikke den for mig??? NEJ, jeg vil ej. Jeg vil strikke en til mig selv.
Gæt hvad det endte med? Jo, jeg strikker den til hende NÅR jeg har strikket en grå sag i Cosmo til mig selv.
Besøget på sygehuset - verden er lille. Den læge, der skulle bedømme min finger, havde været på Køge Sygehus, og i 2004 opererede han mit højre håndled, da jeg var skvattet på en gåtur med Max hund og havde kvast det.
Min finger er blevet meget bedre på det sidste, så han foreslog genoptræning på en anden måde end min egen læge, for der mangler jo ikke ret meget i at den er oppe i normal position. Ser det ikke bedre ud om 3 måneder, skal jeg kontakte sygehuset.
Jeg skynder mig at genoptræne, for jeg har overhovedet ikke lyst til, at der skal skæres i mig.
Vi sluttede dagen af i Næstved Storcenter med lidt godt at spise, og et besøg i Bilka og en kurvfuld af skønne grøntsager.

Døre

Der er mange flotte indgangsdøre i det sønderjyske.

Her er et lille udpluk.

På sygehuset

Onsdagsfri. Det er en meget stor fornøjelse at have en ugentlig fridag.
I dag er jeg indkaldt til Næstved sygehus med min dropfinger - om den måske skal opereres.
Fingeren fungerer rimelig godt, men den er sjov at se på, for jeg kan ikke rette den helt ud.
Min datter og jeg forener besøget på sygehuset med en tur til Næstved by - der er meget at kigge på i byen.
Det bliver en ren hyggetur.

Tønder - en flot og velholdt by

Ribe

Ribe er en vidunderlig by at besøge. Der er så mange spændende gårde og gamle huse, så på et tidspunkt følte jeg at jeg var på Frilandsmuseet.

Der er mange gårde i Køge, men Ribe har flere!

Ribe har Kongeåen, Køge har Køge å!

Skibshunden Ole holdt os med selskab. Den boede på en stor båd der lå fortøjet ved kajen.

Lidt mere natur fra Rømø

Vidunderlige Vadehav og Vesterhav

og en hund med vindblafrende ører...

"Sommerresidensen" for en uge

Lidt af naturen, der omgiver "sommerresidensen" for den sidste uge i august.

Og et par glade hunde.