Ved søen

 I aftes gik Black og jeg ned til søen - ca. 1,5 km herfra. Der er bænke, og jeg ville lige sidde et øjeblik og nyde stilheden.
Den varede kort, for der kom en hund med sit menneske, og Balder var legesyg. Jeg hørte dem ikke komme, og lige pludselig skal Black hen til Balder. Jeg var uforberedt, og min venstre hånd, som stadig holdt i snoren, vitterlig smadrer ind i bænken. Jeg var da helt sikker på at den var brækket. Sådan føltes det.
I dag er den bare ØM som bare......

På en mark ned til søen græsser køerne, og de kommer luntende, når der kommer nogen forbi på stien.
De stiller gerne op som fotokodeller.