Naturen er farlig

Mellem regnbygerne var det lige tid til en aftentur.
Uhm, alle de skønne dufte efter en byge er berusende.
Midt i al hyggen og idyllen svirrede en hveps om hovedet på mig. Den ville bare ikke forsvinde.
Jeg har slået ud efter den og TROEDE, at den var fløjet sin vej.
Det var den også - ind under min jakke.
Den stak mig under den ene arm. Jeg fik FLÅET jakken af i en vis fart.
I mellemtiden var der "fløjet" over i det andet ærme og stak mig på højre arm.
Den var stadig i stikkehumør, for den fløj lige hen i hovedet på Black.
Han hapsede ud efter den, og så kom der en skarp og høj kommando fra mig.
For han svulmer ganske betragteligt op, hvis han bliver stukket.
Det så jeg ganske tydeligt den første sommer han boede her.
Han lignede en flodhest i hovedet.
Hvepsen fløj så endelig sin vej.
Og nu kan jeg sidde og ømme mig.
Naturen kan være "farlig".