Sarahs Nøgle

Jeg er lige blevet færdig med at lytte til Sarahs nøgle skrevet af Tatiana de Rosnay.
Det vil sige, den sidste CD - den allersidste, den med slutningen - duede ikke.
Det hjalp heller ikke at jeg rensede den.
Nu må jeg gætte mig frem til slutningen. Og i min verden skal det være happy ending.
Jeg gider ikke læse/lytte til bøger fra 2. verdenskrig. Det interesserer mig bare ikke.
Men denne roman havde spor tilbage til 2. verdenskrig, og det var - for mig - en barsk oplevelse.
Bagsidens tekst beskriver ganske glimrende bogens indhold.

Paris, 1942: Sarah, en ti år gammel jødisk pige, gemmer sin lillebror i et skab lige før hele familien arresteres af det franske politi i den berygtede deportering af jøder, der siden er blevet kendt som Vel d'Hiv'. Hun låser skabsdøren og lægger nøglen i lommen, overbevist om, at hun vil være tilbage om nogle timer. Mens timerne bliver til dage og dagene til uger, vokser Sarahs desperation.
Paris, 2002: I anledning af tresårsmarkeringen for Vel d'Hiv' bliver Julia Jarmond bedt om at skrive en artikel om en af de mørkeste dage i Frankrigs historie. Mens hun undersøger sagen, snubler hun over Sarahs historie. Julia følger sig forpligtet til at skrive om pigens skæbne og gennem sine undersøgelser tvinges hun til at stille spørgsmål til sit eget og sin families liv.
Sarahs nøgle er en gribende roman, som tager tabuerne og fornægtelserne om en smertelig episode i Europas historie op - en indsigtsfuld fortælling om ansvar og samvittighed, om sorg og kærlighed.

Jeg skulle måske tilføje, at det lykkes den lille Sarah at flygte fra lejren!
Vi kommer godt rundt i gaderne i Paris, og det er et ekstra plus - med mit besøg i byen i foråret in mente.