onsdag den 2. marts 2011

Præsten i Mitford

Præsten i Mitford er skrevet af Jan Karon - og behagelig indtalt af Fjord Trier Hansen.

Den varer 16 timer 40 minutter, og jeg har nydt hvert eneste minut af den. Den er skrevet i en meget positiv ånd - og når negative hændelser kommer for en dag, bliver de tacklet positivt.


Fra bagsiden:
Mitford er et af disse steder, man kan drømme om at bo engang. Der er så idyllisk, at folk på gennemrejse holder en pause. Men netop da byens trofaste præst fornemmer, at tiden måske er inde til forandring, strammer det hele til. En hund på størrelse med en bus følger ham hjem og vil ikke forsvinde igen. Han får ansvar for en vanskelig dreng. Og hans tiltrækkende nye nabo begynder at træde en sti til hans dør - og vækker følelser, han ikke har kendt længe.
Fyldt med levende personer, charme og vid vil denne roman tiltale alle, der kan lide en hyggelig og godt fortalt historie.

Fra nettet (jeg husker ikke adressen):
Jan Karon skriver enkelt. Hendes handlinger er ikke mærkværdige, men de rummer en særlig charme, som mange troede var tabt for altid. Men Karon understreger, at hendes bøger ikke er virkelighedsflugt: "Vi læser bøger som mine, ikke for at flygte, men for at genfinde værdier i os selv. Landsbyliv giver os en fornemmelse af, at mennesker interesserer sig for hinanden. Hvor jeg lever, sker tingene langsomt, og de fleste af os er ligetil og nede på jorden."
Jan Karon var en succesfuld prisvindende tekstforfatter inden for reklamebranchen. For nogle år siden sagde hun farvel til sin karriere for at opfylde to gamle drømme: At bo i sin barndoms landskab blandt hyggelige naboer og at blive skønlitterær forfatter. Begge dele er lykkedes for hende.

4 kommentarer:

  1. Fjord Trier Hansen er en af mine yndlingsoplæsere - jeg vil kigge efter Præsten i Mitford, næste gang jeg skal på biblioteket - tak for alle dine gode fif :-)

    SvarSlet
  2. Jan Karon er et nyt forfatternavn for mig, men det lyder spændende, Kisser - den vil jeg meget gerne læse!
    Klem og ha' en skøn dag

    SvarSlet
  3. Madame: god fornøjelse med læsningen
    Klem

    SvarSlet