tirsdag den 15. september 2009

Aktiv Black

Black har været særdeles aktiv HELE aftenen. Normalt er han aktiv 3-4 timer fra jeg kommer hjem, til han "falder om" i sin sofa.
Vandreturen sen eftermiddag blev ikke så lang som den plejede, for jeg skulle hjem og lave mad til mine gæster.
Vi fik tortillas med massevis af tilbehør. Uhm, det smagte.
Kræet vandrede fra den ene til den og ville åbenbart være midtpunkt i flokken - HELE tiden.
Jeg gik lidt op i limningen ind i mellem, for sandt at sige, var han en smule irriterende, så han fik også skæld-ud.
Og det hjalp ikke det fjerneste.
Endelig nu langt om længe er han drattet om på siden.

Hunden har også tillagt sig en ny vane. Når jeg sidder inde i stuen, kommer han ind og fortæller, at han "skal noget". Jeg går med ham ud, åbner døren til haven, for jeg tror jo, han skal ud. NEJ, han skal bare drikke vand, og det er åbenbart sjovt at få mig med ud til vandskålen!!
Hvad sker der dog oven i hovedet på hunden?

5 kommentarer:

  1. Felix henter også mig, når han skal drikke vand - han vil ha´ lyset tændt i bryggerset...
    Gad vide om hundene har emailet sammen -)

    SvarSlet
  2. Haha, det er da også hyggeligt at have sin menneskemor med ude ved vandskålen :-) Vi andre vil også gerne have selskab, når vi spiser og drikker.
    Det lyder hyggeligt med gæster til tortillas! Og det har Black vist også syntes :-)

    SvarSlet
  3. Zette: ja de bruger alle tricks...

    Madame, ja du kan tro han synes godt om gæster. Og gæsterne i går holder meget af Black. Det kan hunden jo mærke, og så synes han at han har ret til hele opmærksomheden. Der var vi uenige :-)

    SvarSlet
  4. Ja for mig at se så hunser han da bare lidt rundt med dig Kisser!!
    Måske Egon og jeg skulle komme forbi og lære ham lidt flere tricks. Eller bare gå en tur sammen. ;o)

    SvarSlet
  5. Lise, næ tak, ikke flere tricks til Black. En gåtur sammen ville være meget hyggeligt

    SvarSlet