lørdag den 12. september 2009

Føler mig snydt

Lige om lidt skal jeg til morgenbrunch på hotel Hilton i Lufthavnen. Invitation fra min veninde gennem 45 år til 60 års fødselsdag.
Med invitationen fulgte også en ønskeseddel med mange sjove ønsker. Bl. a. oplevelser og en Audi A4 2010! Tænk at ønske sig et stykke papir (A4).
Men men - jeg har snakket en del med hendes husbond om en del andre ting, og han spurgte hvad jeg havde fundet ud af? Intet på det tidspunkt.
Så han foreslog, at han købte noget svensk glaskunst for mig. Top!
Og nu sidder jeg her og føler mig snydt for at købe en gave. Jeg holder nemlig meget af at købe gaver.
Jeg har dog hittet på noget "lumsk". Husbonden har jubilæum i næste måned, og der skal jeg med. Hvad giver man manden der har ALT?
Joh, han får gave til fruens fødselsdag, som også er en "sidegevinst" til hende.
De bliver inviteret på cafe Petersbord i Bredgade en onsdag. Dagens ret denne dag i ugen er nemlig stegt rødspætte til en meget rimelig pris. Det var en kollega, der havde været derinde 2 gange hurtigt efter hinanden, og han kan anbefale det på det varmeste.
Nu føler jeg mig godt tilpas - igen.

2 kommentarer:

  1. Sikke dog en god gave at give en invitation til cafe Petersborg! Oplevelsesgaver er noget, jeg selv bruger meget :)

    Jeg håber, det var en dejlig brunch i går.

    Ha' en fin søndag ;-)

    SvarSlet
  2. En rigtig god ide. God fornøjelse:)

    SvarSlet