søndag den 20. september 2009

Lana Grossa trøje

Ih, hvor jeg så frem til at strikke dette her cardigansæt. Trøjen er færdig, og det har den faktisk været i en måned. Den er blevet "kylet hen" i strikkekurven, for jeg var rimelig utilfreds med ærmekuplen og opskriften. Fatter ikke hvorfor jeg bliver ved med at strikke efter opskrift, når jeg så udemærket kan uden.
Men, jeg skulle bruge 8 nøgler, og det blev indkøbt. Jeg har strikket ærmerne 14 cm kortere end i opskriften. Der var lige garn nok til at sy den sammen med.
Selve ærmekuplen måler 32 cm og ærmegabet måler 40 cm. Det er ren logik at regne ud, at der er noget der ikke passer.
Ikke mere garn, så - i dag skulle den bare være færdig, så jeg måtte bruge noget af ærmesømmen som ærmegab. Heldigvis er ærmerne ikke blevet for korte.
Min datter har bedyret, at vi er færdige med at handle hos Lana Grossa.
For jeg venter stadig på de sidste 2 nøgler garn derfra til blusen.
Mon trøjen alligevel bliver et hit?

4 kommentarer:

  1. Trøjen ser nu ellers fin ud. Synd med den dårlige erfaring.

    SvarSlet
  2. Pia, den er skøn at have på. Blød og lækker. Så når jeg kommer mig over min utilfredshed, bliver den et hit.

    SvarSlet
  3. Jeg synes, at trøjen er meget smuk! Men det er ærgerligt, at en opskrift skal være så vildledende.

    SvarSlet
  4. Madame, ja, som jeg læser ude i blogland, er der desværre mange vildledende opskrifter.
    Heldigvis er der også mange gennemarbejdede.

    SvarSlet