torsdag den 21. maj 2009

Forsøgsperson

I 5 år har jeg været forsøgsperson på projekt screening for lungekræft.
I tirsdags var det sidste gang jeg skulle komme, og det var en grundig undersøgelse jeg fik.
Jeg blev vejet, fik målt taljen, taget blodtryk (114 over 58), taget blodprøver, pustet i kulilteapparatet og pustede i et apparat, der måler en hel masse med mine lunger.
Mine lungefunktion ligger heldigvis i normalområdet for min alder, højde og drøjde.
Bagefter skulle jeg over i CT skanneren og får besked om et par uger om der er tegn på lungekræft. Det har der heldigvis ikke været de foregående år.
Senere får jeg brev fra Gentofte hospital med link til hjemmesiden, hvor forskningsresultaterne bliver offentliggjort.
Hele projektet er kommet i gang for at undersøge om man skal skanne hele befolkningen for lungekræft.
Sygeplejersken gav mig en flaske rødvin som tak for min deltagelse. Rødvinen er lagt på lager - godt at have til gæster.
Jeg kunne godt lide at deltage i dette forsøg, for så ved jeg at mine lungefunktion har det fint.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar