Slibemaskine - suk

Denne tunge slibemaskine fik jeg slæbt op på min førstesal. Og lagt den ned på siden, for der er en rulle, hvorpå sandpapiret skal monteres.
TO GANGE satte jeg sandpapir nr. 24 på og TO GANGE røg det af. Det skal spændes fast med en skinne, hvorpå der sidder 3 skruer. Jeg kunne bære den tunge maskine, og mangler kræfter til at skrue skruerne godt fast.
Så ku det hele også være lige meget. Jeg pakkede maskinen sammen og kørte tilbage til trælasten med den. TAK for lån, og de fik hele historien.
Heldigvis har jeg også lånt en kantsliber, og den kan jeg både styre og montere sandpapir, så nu går det hele lystigt.

Lige efter jeg var kommet hjem, ringede de fra trælasten og fortalte, at jeg skulle bruge noget gulvslibningsolie. Sandpapiret holder 5 gange så lang tid, og det køler samtidig også på maskinen.
Afsted efter olien.

Men PUHA da da, hvor det støver.
Der skal en grundig hovedrengøring til bagefter.
Forhåbentlig kan jeg nøjes med at feje de fine nye vægge ned, som min bror satte op sidste år, og malede så flot.

Alle vinduer og døre står åbne, og der bliver indtaget LITERvis af vand, for jeg bliver tør i halsen.

Et andet lille problem var ledninger til maskineriet. Der sidder et stykke ledning på ca 20 cm på maskinen med TRE ben. Heldigvis har min Finn været elektriker, og huset her er veludstyret med alle mulige mærkelige ledninger, så jeg fandt en i gemmerne med 2 ben i den ene ende og 3 ben i den anden ende.
Så det ser alligevel ud til at blive en vellykket og god dag.

Det kunne være jeg skulle sætte LADA GAGA på cd'en og vrikke lidt med rumpen som Ole Henriksen, det glade menneske.