I påsken skulle jeg til en påskefrokost Skærtorsdag.
Jeg tog reservedunken i bagagerummet, for jeg tænkte, at jeg dagen derpå skulle slå græs.
Og jeg har ALTID besvær med at starte slåmaskinen.
Min svigersøn ville nemlig komme om fredagen (sammen med Chili og min datter), og han er bare så god til at få dem startet, så jeg er kørende hele sommeren.
Da jeg kom hjem fra påskefrokosten, tog jeg reservedunken ud af bilen, og synes godt nok, det var underlig så let den var. Der lugtede også mistænkeligt meget af benzin inde i bilen.
Tja, den var utæt og jeg havde åbenbart ikke fået sat låget ordenligt på, så der var smuttet 4 liter ud i bagagerummet.
Svigersønnen min, det kære væsen, brugte flere timer på at rense min bil. Han ordnede også slåmaskinerne.
Måtten i bagagerummet var gennemvædet af benzin, og den er blevet renset i alskens gode ting og sager, og har ligget ude lige siden. Nu lugter den ikke af benzin mere, så jeg er snart fri for at køre rundt med reservedæk på bagsædet, for det kan komme på plads i bagagerummet og måtten lagt på.
Reservedunken er igen tom for benzin, og mon ikke det ville være en god ide at GÅ til tanken for at fylde den op, så der ikke sker flere "ulykker"?
Black ville være glad for en lang gåtur.
Chili - chinchillaen - er her stadig, og Black og han har et daglig rendevouz morgen og aften. Black fortæller mig (tror jeg), at her er noget vi skal passe på.
Så det gør VI - hunden og jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar