fredag den 12. april 2013

Stor familie - lille familie

En gang var jeg en del af en stor familie - min egen og min svigerfamilie.
Familier svinder ind, som årene går, og vi allesammen er færdige med at leve vores liv.
Sådan er livet - vi fødes og det er så sikkert som AMEN i kirken at vi også dør.
Min egen familie bestod en gang af far, mor og 3 børn - med svoger, svigerinde og niecer og nevøer.
I dag er den skrumpet ind til at bestå af MIG, mit barn og svigersøn, bror og niece + nevø.
Far, mor og søster er døde.
Svigerfamilien, som på det højeste bestod af 36 medlemmer, er også skrumpet gevaldigt ind.
Har lige erfaret, at min kæreste broder i går var indlagt med en lille blodprop, som HELDIGVIS var gået i opløsning, og han er fit for fight. Han havde en alvorlig en af slagsen i 2006, og er under lægeligt opsyn sådan jævnligt.
Han har bare at forblive i live LÆNGE. Ligesom jeg selv har tænkt mig.... skulle jo gerne have det optimale ud af pensionisttilværelsen.

10 kommentarer:

  1. Det eneste der bliver os lovet ved fødslen er at vi skal dø, og så meget des vigtigere er det jo at sætte pris på hver eneste dag.
    Min familie var også engang stor (eller større) og det er underligt efterhånden at kunne være rundt om et stort spisebord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Annette: så vigtigt, at livet er i den positive - og lattermilde ånd.
      Når familien skrumper, bliver der andre døre åbnet. gudskelov for det :-)

      Slet
  2. Den vej går også her, og indtil videre vokser vores del af slægten ikke, mens mine søskende snart har en stor familie igen. Der er nu også meget hygge ved kun at være en lille skare om fødselsdagsbordet her i weekenden og så giver det mindre arbejde :-)
    Ang. blogtræf, så ville jeg rigtigt gerne opleve Køge, Slagter Stig og jer bloggere, men det er min mors fødselsdag, så...... .?

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia: det kunne være hyggeligt at have dig med til blogtræffet :-)

      Slet
  3. Åh Kisser, hvor er det godt, at din bror kom i hurtig behandling og at blodproppen er opløst. Det værste ved at blive ældre er at opleve, at vores kære forsvinder.
    Klem og rigtig god weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame: ja, heldigvis. Jeg bryder mig ikke ret meget om at vores kære forsvinder....
      God week-end og klem

      Slet
  4. Kære Kisser. Din kære broder lever garanteret længe endnu, for han er jo stadigvæk under jævnligt opsyn. Men - jeg ved hvor forfærdelig bange, man bliver. Har selv været der.
    Og i den situation føler man sig forfærdelig afmægtig og sårbar.
    For under et år siden mistede vi vores svigerfar, som var den sidste ældste i klanen...og pludselig er min husbond blevet den ældste i familien.
    Knus til dig og fortsat god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Johanne, han har bare at leve længe!!
      Her er jeg også den ældste i klanen.
      God søndag og knus til dig :-)

      Slet
  5. Der er desværre ikke kun fordele ved at blive ældre / gammel - og allerværst er det, når det er nærmeste familie, der forsvinder omkring én.
    Jeg håber du og brormand blive gamle. Sammen :-)

    SvarSlet