mandag den 30. september 2013

Hvidsten kro

På vej til destinationen i det nordjyske på ferie kom vi forbi
HVIDSTEN KRO.
Desværre var alt optaget, så vi kunne ikke få den kaffe og æblekage
vi drømte om.
Men jeg kunne da tage et par fotos.
Det er en meget smuk og velholdt kro.




Babytøj

Trøje, hue og vanter til Mettes baby - med ægte rødt hår.
Alt er strikket i størrelse 6-9 måneder.
Og hun kan svømme i dag, siger moderen.
Men jeg tvivler dog på, at hun får det på til
babysvømning, som hun skal starte på lige om lidt.


søndag den 29. september 2013

"Pisserenden"

For et par dage siden mødtes jeg med en veninde på Nørreport.
Vi ville egentlig ind for at sige god vinter til Tivoli, men men
Tivoli var lukket om søndagen.
Øv.
Men vi mødtes alligevel og tog på vandretur i det køwenhavnske.
Turen gik bl.a. gennem
Pisserenden.
Jeg sendte en kærlig tanke til min svoger,
som stod i lære og arbejdede meget af sin tid
som maskinarbejder
netop i
Pisserenden.
Og selvfølgelig til min far
som havde sit arbejde i
Kompagnistræde 10
igennem 45 år.
Han kunne bo på Rådhuspladsen, sådan elskede han København.
Jeg holder også meget af vores hovedstad
og jeg kunne bosætte mig i Paris
og
jeg elsker livet på landet
lige her hvor jeg bor
netop nu.
Gad vist hvad fremtiden vil bringe??


lørdag den 28. september 2013

Mere end sur

Jeg er godt gammeldags møgsur.
Har brugt lang,lang tid på at skille mit stereoanlæg ad, sætte højttaler stik på - otte styks.
Jeg skal have tungen lige i munden, for der er højre og venstre højttaler og rødt og sort stik.
Da forstærkeren var flyttet ned på hylden hvor den stå permanent, viser det sig, at stikkene IKKE passer ind.
Så mandag er jeg at finde i hihi klubben og skal brokke mig gevaldigt, og så kan de få deres stik tilbage og give mig penge tilbage ved samme lejlighed.
Hver stik koster 25 kr. Og jeg kan absolut ikke bruge dem til noget.
Sur.

Igen-igen

er der gang i vejarbejdet her i området.
SEAS er ved at nedlægge luftledningerne og erstatte dem med jordledninger.
Engang
for mange, mange år siden
kom jeg hjem fra arbejdet
og
min engel
sagde:
Kan du se noget forandret og anderledes ude i vores have?
Jeg gik ud og kiggede og gloede og funderede
og kunne absolut intet nyt se.
Suk...kom det fra elektrikeren, som var min engels levevej på netop det tidspunkt.
SEAS har fjernet luftledningerne, som gik tværs over vores baghave.
Hvor interessant!!!!
Englen havde overtalt dem til at save telefonpælen af i hegnshøjde, for den støttede vores fælles hegn med naboen.
Min mobiltelfon ringede....
Det var fra et eller andet selskab, der også graver ud i vejen....
De tilbød, at jeg kunne få GRATIS fibernet ind til mit hus.
De starter arbejdet den 2. december og nogle måneder frem
De kunne sandelig også tilbyde telefoni, internet, tv-pakker og meget andet.
Selvfølgelig har jeg sagt ja tak til gratis fibernet ind til mit hus.
Og bedt dem om at sende mail til mig om hvor meget internet vil koste.
TV-pakker er ganske uden interesse, for jeg har en fin husantenne, som kan modtage DRs programmer (man er vel loyal over for sin arbejdsgiver), og jeg ser højst ½ times TV om ugen.
Internet har derimod stor interesse, og kan jeg få større hastighed for samme pris, skal det være hjerteligt velkommen.
Det skal blive ganske spændende at læse om hvad de kan tilbyde.

fredag den 27. september 2013

Et endnu mere kedeligt indlæg

Kedeligt, fordi jeg har været hos tandlægen igen i dag.
Jeg gør ALT for at bevare mine egne tænder.
Mor, far, svigerfar og svigermor (og andre i familien) fik kunstige tænder i en ret tidlig alder. Min svigerfar fik sine i konfirmationsgave.
Min tante og senere min fætter Bjarne var tandteknikere, og jeg har set mange gebis blive til.
Fætter Bjarne fortale om gummernes degeneration, og 3. generation er yderst kedeligt. For de er ikke eksisterende.
Det led min svigermor af, og det kære væsen, som står mit hjerte så nær, havde store besværligheder med at tygge sin mad.
Mit besøg hos tandlægen i dag var MED bedøvelse, og på en eller anden måde gør det mig meget træt, så resten af dagen er dømt til hvil og meditation og eftertænksomhed og hvad det ellers kan kaldes. Absolut lave ingenting.
Black har fået sin lange morgengåtur, og jeg har fået min cykeltur, som er ved at være et must til hverdag. Med lidt tykkere vinterjakke og vanter (og stadig uden strømper). Mærkeligt fænomen. Hænderne bliver kolde ved cykelture, det gør fødderne ikke.
Efter tandlægebesøget "kom jeg lige forbi" Isboden i Jernbanegade og måtte bare have en stor softice - og sidde udenfor og spise den i det skønne solskin.
Bagefter - en tur ned om havnen og stranden, så cykelturen var fyldt med gode indtryk.
Vel hjemme - telefonisk kontakt med mit barn, som havde været hos Dracula på sit ugentlige besøg, og hun gjorde virkelig sit bedste for at bringe latteren frem. Hendes leg med ordene var lidt længe om at trænge ind, det lykkes dog til sidst. Så det blev - igen-igen - en snak fyldt med latter.
Gad vist om jeg overlever London turen med det muntre væsen, som har gået så gruelig meget igennem????
Vi skal bo tæt sammen, datter og mor, i ganske mange dage.
Uden mand og HUNDE, som opholder sig ganske gode og trygge steder.

Et kedeligt indlæg

Et kedeligt indlæg, fordi det er om biograffilm, og jeg har temmelig mange indlæg af den slags. Men bloggen her er også en huskeblog for mig selv, så det skal med.

Aftenen bød på TO film i biografen i går.
Først DIANA, som jeg vil give fem stjerner af fem. En godt fortalt historie. Hvor må det være skrækkeligt en gang imellem at være en offentlig person! ikke at kunne være i fred nogen steder.
Derefter RUNNER RUNNER - en film om en ung mand, der henviser til et spillesite på nettet, og bliver bedt om at lukke sit forehavende af sit universitet. Han tager til Costa Rica, hvor han havner midt i hvor det hele sker - internethandel med spil. 3 stjerner af 5 - lidt for meget action til slut efter min smag.

torsdag den 26. september 2013

Nye tider

Bilturen til stranden (læs: stranden nord for lystbådehavnen).
VI =  Black og mig kunne ikke gøre som vi plejer.
Gå langs vandet og for Blacks vedkommende soppe i vandkanten,
for der var spærret af.
Bare fordi der er ved at blive lavet nye dækmoler til lystbådehavnen, og stranden flytter 300 meter mod nord.
Som der står på skiltet
lover de at være færdig til badesæsonen i 2014.
Og det vil også sige, at Black og jeg skal finde andre græsgange i løbet af vinteren til gåturene,
når jeg altså starter bilen for at køre hen, hvor vi kan få andre oplevelser
end de hjemlige, lokale snuseture.
 
Skibe på bedding
Der var kommet en pakke til mig i går, og jeg måtte læse to gange på sedlen, for der stod, at jeg skulle hente pakken i Kvickly i Vestergade her i byen.
Nu skulle jeg på posthuset med babytøjet til Mettes baby og da jeg kom ind på det hedengangne posthus, gjorde jeg STORE øjne. For det så ganske anderledes ud end det plejede.
Der var indskrænket til ganske få kvadratmeter og der var en lille bitte skranke med vægt og en masse postbokse til pakker o.lign.
Tjah, posthuset i Køge er nedlagt. Og der er flyttet en skranke hen i Kvickly, hvor man kan betale sine regninger (hvis man har det behov) og ordne andre postforretninger.
Det store posthus i Ålborg bliver også nedlagt, fik jeg at vide.
Fagre nye verden.
Nå, men jeg fik sendt min pakke og hentet min pakke.
Bare det virker, og det ser det ud til at gøre, selvom
det er sørgelige arbejdsbetingelser for alle i Kvickly.
Som tidl. arbejdsmiljørepræsentant på begge sider af skrivebordet kan jeg jo kun beklage, at beløbet på bundlinjen er vigtigere end trivslen i dagligdagen.. 

onsdag den 25. september 2013

I did it!!

Hver gang "det lykkes" at få noget op at hænge,
klapper jeg mig selv på skulderen og hovedet
og udbryder
I did it.
I formiddags havde jeg lige en ledig halv time, inden jeg skulle til venindesludder,
og det ene plissegardin kom op for døren i mit soveværelse.
Kun 8 skruer, der skulle skrues ind i dørkarmen og væggen, som er af spånplade.
Og halvdelen af skruerne er skruet i med VENSTRE hånd (jeg er højrehåndet).
Min salig husbond kunne skrue lige godt med højre og venstre hånd.
Og jeg vil jo helst ikke stå tilbage for hverken barnet elle manden!!
Det var altså med en helt almindelig skruetrækker.
Skruemaskinen var gået død for strøm.
Ejendommeligt at jeg lige pludselig skal have plissegardiner for de to døre, når de vender ud mod haven, og der er kilometer til de nærmeste naboer.
Men sådan skal det bare være - nu.

tirsdag den 24. september 2013

Aftale med "en ond mand"

Den "onde" mand er tandlægen.
Jeg havde en aftale med tandlægen i dag.
Skulle have repareret nogle fyldninger.
Skal vi bedøve?
Jeg vil jo ikke stå tilbage for mit barn, der klarer alle tandlægebehandlinger (næsten) uden bedøvelse.
Og jeg er jo ikke meget for at hun håner mig, fordi jeg er en kylling/pivskid.
Så tandlægen begyndte at bore, og vi var lige forinden blevet enige om, at jeg skulle skære ansigt, hvis det peb for meget i tanden.
DET GJORDE DET.
Så jeg blev bedøvet, og efter fem minutter begyndte boret at snurre igen.
Jeg skar stadig ansigt.
Så der blev lagt en ny bedøvelse - samme sted - OG DET HJALP.
Det var åbenbart en vanskelig tandbehandling, for jeg lå der i stolen i næsten to timer.
Bedøvelsen var læææænge om at fortage sig.
Og jeg ville først have noget at spise, når mund og kæbe igen var tilbage til normale tilstande.
Da jeg kom ud fra tandlægen, var det min agt at køre til Køge Nord og Jysk og købe plissegardiner til et rum her i huset.
Det eneste, jeg kunne tænke på, var at komme hjem og sidde i solen på den indelukkede terrasse med en kop kaffe, for jeg var kommet til at ryste af kulde.
Der gik en time, så var jeg klar til at køre i Jysk. Denne gang i bil og med Black på bagsædet.
For vi ville til stranden og gå tur. Som sagt så gjort.

Inden jeg besøgte tandlægen, besøgte jeg lige hifi-klubben. For jeg ville have et multistik til mit anlæg, iPod og iPhone. Jeg forklarede, hvad det var jeg skulle bruge, og ekspedienten forklarede og viste mig, at jeg absolut ikke behøvede noget multistik.
Du skal bare gøre sådan her - og han hev sin egen iPhone frem.
Jeg har trådløst netværk, og anlægget er nu indstillet og jeg styrer min musik, som fylder en stor del af min hverdag, fra min iPhone.
Jeg var godt nok vigtig og stolt, da det hele fungerede.
UDEN AT SKULLE FINDE BRUGERVEJLEDNINGEN frem, og ikke mindst læse den.
Hands on er der også nogen, der kalder det.
Det går jeg ind for.