søndag den 9. oktober 2011

Søndag

I dag  vil jeg ud at nyde naturen ved Karlstrup Sø - sammen med skønne veninder.
Lige inden er projekt rengøring klar til at blive "sat i søen". Sådan må det jo være, når lørdagen stod i refleksionens navn (det er et andet navn for total dovenskab/afslapning/meditativ/glo ud af vinduet).
Tankerne gik så meget på vanding, at jeg måtte lave raspen til æblekagen 2 gange. Det kan nu godt betale sig at være nærværende i sådan en situation.

lørdag den 8. oktober 2011

Refleksioner

I dag har været en dag med refleksioner. Over dette og hint - og livet.
Tankerne er gået tilbage til min konfirmation. Det er i dag et meget rundt antal år siden jeg blev konfirmeret.
Det var en festlig dag. Og blå mandag. Vi var 3 veninder, der mødtes og drog til byen. I vores første højhælede sko.
Refleksioner kan føre en vidt omkring.
Jeg endte ved græsplænen. Den har en fin højde, og for min skyld må den gerne lade være med at vokse mere i år, for jeg GIDER bare IKKE slå græs mere i år.
Lige om lidt vil refleksionerne føre mig ud i den friske natur på en gåtur med Black, og så vil jeg håbe, at en irriterende hoste vil holde sig på afstand. Åbenbart eftervirkninger af min nylig overståede lungebetændelse.

fredag den 7. oktober 2011

Impulskøb

Hvad er impulskøb?
Ved frokosttide fredag diskuterede mit frokosthold og jeg hvad impulsindkøb er - i forbindelse med at spare på husholdningsbudgettet og specielt hvor meget varerne er steget nu den nye fedtskat er indført.
En pose ærter er steget 4 kr.
Tun i vand er steget 1 kr.
Osv osv
Een mente at impulsindkøb er at købe en bog, der er på tilbud.
En anden mente, at impulsindkøb er at købe "noget der ikke står på listen".
Blot eksempler på hvad det kan være i den ene og den andens verden.
Er en vare sat ned, og man ved, at man får brug for den på et tidspunkt - så er det ikke impulskøb, men sund fornuft - i min verden.
En morsom snak og diskussion.
Jeg har lavet et ægte impulskøb i dag. Jeg skulle til ostemanden i Køge City for at købe gammel ost, og lige ved siden af ligger Laura - en tøjbutik, jeg godt kan lide at ose i. De havde den sødeste nederdel med 50% rabat, og selvfølgelig skulle jeg have bluse, der smasher og et tørklæde, for jeg fryser altid om halsen om vinteren. Se det er en rigtig historie, som H.C.Andersen ynder at sige i sine eventyr.
Har du et bud på impulskøb?

Sikringer

Vi tager strømmen for helt givet. Den er der bare altid. Nårh nej, undtagen når der er strømafbrydelse!!
I mange, mange (og det er rigtig mange) år har jeg haft en elektriker ved hånden (og hjertet).
Hvem bekymrede sig så om hvordan det hele var "skruet sammen", selvom man ikke bruger ret manger skruer i forbindelse med strøm?
Jeg gjorde i hvert fald ikke.
Det gør jeg nu.
Og for at strømmen vil virke skal der også nogle sikringer til - ude i eltavlen.
Det er jo så sjældent at en skring gløder over og skal skiftes.
Det sker.
Mit lager af sikringer er ved at være udtømt, og I DAG - FOR FØRSTE GANG I MIT LANGE LIV - har jeg investeret i 10A sikringer.
Man siger jo, at en gang skal jo være den første. Og det var så i dag. Med sikringer.
Nyd livet derude.

torsdag den 6. oktober 2011

Hos dyrlægen

For et par dage siden var Black til det årlige eftersyn hos dyrlægen.
Dyrlægen og jeg bar hunden op på bordet og dyrlægen begyndte sin undersøgelse.
Black sad pænt og fulgte interesseret med i hele seancen.
Da dyrlægen nåede til ører, tænder og øjne, drejede Black hovedet og gav dyrlægen en "labber" i hovedet.
Ligesom om Black ville sige, at alt er OK.
Dyrlægen brød ud i et stort smil....
Det samme gjorde jeg.

Hyggedag

I går var en rigtig hyggedag på arbejdet. Min afdeling havde inviteret til seminar, og det foregik forskellige steder i virksomheden.
Vi er temmelig mange mennesker i afdelingen, og vi blev delt op i hold. Mit hold startede i Koncerthuset, hvor vi havde sjov og ballade med nogle
papkasser, vi bl.a. skulle bygge et slot af.
Jeg er ret vild med stjernehimlen lige ved indgangen.
Her er et billede af den - i dagslys.

Efter frokost lærte vi at jonglere med bolde. Det er ret nemt, når man altså lige fanger teknikken.

Efter jongleren - var der rundvisning i bl.a. Kostumen.
Jeg er DYBT imponeret af alle de fantastiske kostumer.

Det her er altså Lillepers elefant.

Lidt flere fantastiske kostumer.


Det nederste billede viser er par kostumer fra Krøniken.

Desværre måtte jeg forlade festen sidst på eftermiddagen.
Black skal jo luftes til tiden, og jeg skulle ud til en veninde i aftes.

onsdag den 5. oktober 2011

Godnatlæsning

Da jeg var på biblioteket i mandags, faldt mit blik på
H.C.Andersens eventyr
som lydbog.
Dem skulle jeg da bare låne.
Jeg har de samlede eventyr i bogform med fine tegninger i. Bøgerne er bare så store og ikke rigtig sengetids håndterlige.
De sidste 2 aftner har jeg fået læst højt af
JENS OKKING
der læser formidabelt.
Jeg har bl.a. lyttet til Lille Claus og Store Claus, Lille Ida med blomsterne, Prinsessen på ærten, Tommeliden og Reisekammeraten.
Vidunderligt at være barn igen.
Hav en fantastisk ondag.

mandag den 3. oktober 2011

Skrankepave?? og James Baldwin

var et meget brugt ord i tidligere tider.
Jeg er stødt på en i dag.
Jeg har en penneven i Vejle, der samler på frimærker, og de må gerne være fint stemplet. Man kan godt sætte en vignet på - det er bare ikke altid PestDanmark kan tage sig af det.
Hep, tænkte jeg, jeg tager da brevet med til posthuset i Ølby, for det ligger lige ved siden af Biblioteket.
Der var EN ekspedient, og kun mig som eneste kunde i lokalet. Jeg går hen til hende, hun kigger op og "beder" (læs: beordrer) mig hen for at tage et nummer. Jeg indvendte, her er jo kun mig. Det SKAL du, for det skal sendes videre. Hvad og hvortil kan jeg selv gætte.
Hm, jeg rakte hende mit brev og bad om at det blev stemplet pænt til samleren. Det kan virkelig ikke lade sig gøre, jeg har ingen stempel. Kan du så ikke sende det ind til Køge? Nej, kom det kort og præcist.
Hold da op.
Posthuset i Køge er lidt mere flexible.

Hurra, jeg har lånt JAMES BALDWINS Lige over mit hoved - anbefalet af Jens, og biblioteket har bestilt den hjem fra Roskilde bibliotek. Jeg sendte dem bare en almindelig mail, som blev pænt besvaret.
Det kunne være biblioteket skulle gå ind til posthuset og lære dem lidt om god kundeservice.

søndag den 2. oktober 2011

Havens blomster

Jeg er imponeret over min haves blomsterpragt her i starten af oktober. 

lørdag den 1. oktober 2011

Kerstballen breien met Arne en Carlos

Jeg fik brev fra Holland i dag og pennevennen min gør reklame for Arne og Carlos bog.
Her er lidt for mine hollandske læsere:

Arne Nerjordet en Carlos Zachrison
We gaan kerstballen brein met twee uit Noorwegen afkomstige, modeontwerpers.
arne & Carlos tonen in deze stijlvolle uitgave een keur van kerstballen, gemaakt volgens de Noorse breitraditie. Het boek gaat uit van een basismodel voor meer dan vijftig verschillende kerstballen
Het is niet alleen geschikt voor de geoefende brei(st)ers die behoefte hebben aan nieuwe ideeen, maar ook voor beginners.
Wil je met de Kerst een boom vol met gebreide ballen, dan kan jenu alvast beginnen! 19,95 Euro.

Kerst = jul.