søndag den 21. juni 2009

Trøje

En trøje har set dagens lys. Modellen er fra Drops og den er strikket i ICE. Der gik et nøgle mere til end skrevet i opskriften.

lørdag den 20. juni 2009

Halvsol sjal

Endnu et halvsol sjal er blevet færdigt. Det er strikket i lækkert håndspundet og -tvundet garn af datteren min. Sjalet er også til hende. Der er brugt 225 gram garn. Uld, merino, alpaca....
Det var det sidste sjal i den model. 3 stykker halvsole sjaler må være tilstrækkeligt.


Færdigt arbejde

Før og efter.
Så flotte er mine gulve blevet. Al gammel lak er slebet af og erstattet med hvidpigmenteret olie.
Det har været al besværet værd - et par måneders arbejde. Selv gamle hundepotespor fra 3 boxere, der har accelereret på gulvet, når de skulle skynde sig nedenunder er fjernet.

Mit støv

At slibe 100 kvm gulv af for gammel lak giver en masse støv. Overalt på min førstesal så der sådan ud som på billedet.
En sød og hjælpsom veninde har været og hjælpe mig i dag med at fjerne støvet, for jeg er nemlig færdig med at slibe af.

Eremitageslottet


Fotos fra en udflugt til Eremitagesletten og -slottet en forårsdag, og med stop på Fortun kroen for at indtage et herligt stjerneskud.

Jubilæum





40 år på samme arbejdsplads. Det blev fejret.

Black

Black er hurtig som et lyn. I går eftermiddags havde jeg lagt godbidder ud i haven, og jeg kunne se, at der var en han ikke havde fundet. Jeg sagde: SØGE, og går henimod godbidden. Hunden skal jo først, og jeg kom i vejen. Suk. Han brager ind i mit venstre knæ, som ligesom går af led, og det kan nok være, at jeg kunne jamre højt. 1 minut efter var det overstået.
Det er det bare ikke i dag. Av, det gør mindre godt.

fredag den 19. juni 2009

Sommerfest

For et par dage siden var der sommerfest med mine kolleger. Vi tog til Kongelunden, og først hørte vi et foredrag med Mark Antony - ganske inspirerende.
Han havde bl.a. et citat af Pippi Langstrømpe: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg!
Typisk Pippi, ikke?
Efter foredraget skulle vi rundt i området på skattejagt. Mit hold vandt ikke! Der var 10 poster, og den sidste post var placeret ude i vandet. 2 på holdet skulle iføres vaders og ud at løse opgaven. Stor fornøjelse for os andre, der stod inde på stranden.
Vi sluttede dagen af med herlig grill-mad på Kongelundskroen. Tilbehøret var uovertruffen lækkert.
En herlig dag.



Eneste minus ved hele udflugten var flyene, for Kastrup Lufthavn ligger ganske tæt på. Ca. hvert 6. minut kom der er en flyver hen over området, og det larmer ganske meget.

mandag den 15. juni 2009

Sommer

Hvor er det kedeligt at være syg om sommeren.
Jeg rendte ind i en virus, som har udviklet sig til lungebetændelse.
Heldigvis findes der medicin, så den hurtigt kan forsvinde igen.

So boring to be ill in the summertime.
I got a virus who developed to pneumonia.
Luckily for the medicine, so I can come back to normal again.

tirsdag den 9. juni 2009

Snedriver

Jeg beskar min snedrivehæk for 3 år siden, og der er først i år, at de er "kommet sig" og ligner snedriver.


Egetræet i baggrunden er et vi tog med hjem fra Fur i 1991, og dengang var det ca. 10 cm højt.