fredag den 19. juni 2009

Sommerfest

For et par dage siden var der sommerfest med mine kolleger. Vi tog til Kongelunden, og først hørte vi et foredrag med Mark Antony - ganske inspirerende.
Han havde bl.a. et citat af Pippi Langstrømpe: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg!
Typisk Pippi, ikke?
Efter foredraget skulle vi rundt i området på skattejagt. Mit hold vandt ikke! Der var 10 poster, og den sidste post var placeret ude i vandet. 2 på holdet skulle iføres vaders og ud at løse opgaven. Stor fornøjelse for os andre, der stod inde på stranden.
Vi sluttede dagen af med herlig grill-mad på Kongelundskroen. Tilbehøret var uovertruffen lækkert.
En herlig dag.



Eneste minus ved hele udflugten var flyene, for Kastrup Lufthavn ligger ganske tæt på. Ca. hvert 6. minut kom der er en flyver hen over området, og det larmer ganske meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar