En skøn dag

I går var veninden og jeg en tur på Louisiana, for at mødes med

OPLEVELSESGRUPPEN.

Et skønt initiativ af Madame.

Vi var 10, der mødte op. 

Louisiana ligger helt fantatisk skønt - lige ud til Øresund, med en flot park.

Vi så en udstilling af Gertrude Münter - en guide fortalte alt vi havde lyst til at høre.

Bagefter dejlig mad i cafeen og lystig snak.

På vej hjem.... jeg elsker bregner, og her var en helt skov af bregner. Det ser ud til at der en gang har været vand.

Veninden og jeg kørte lige forbi min bror - han bor tæt ved museet.

Han havde været til skanning og brodprøvetagning.

Han får svar i næste uge, hvordan hans situation ser ud.

Det håber jeg også at jeg gør - får svar på hvad der er galt med mit ben.

Mandag er sygehustid for mig  - hos neurologerne.

Med bisidder, min datter. 

Happy endings - please.

Jeg har været i operabio igen i dag. Denne gang var det
Verdis LUISA MILLER
drama på højt plan - fuld af intriger, jalousi og alle de klassiske kneb i en god opera.
De to elskende, Luisa og Rodolfo ender med at tage gift og dø. Inden de dør finder de dog ud af de slemme uærlige intriger andre personer har gjort for at undgå at blive afsløret. Men da er det jo for sent, for de har indtaget giften.
Moralen: vær ærlig.
Jeg vil altså have HAPPY ENDINGS - tak. Det findes desværre sjældent i operaer.
Et af titelpartierne blev sunget af Placido Domingo, og så er jeg solgt. Åh, han er fantastisk.
Mette, musikveninde, kunne fortælle, at hun engang havde været i Buenos Aires, og var på rundvisning i operaen dernede. Hvem stod lige foran hende og øvede sine arier? Placido Domingo.
Hm, der ville jeg også gerne have været.
Bagefter vandrede vi over i Tivoli og ville have noget frokost.
Valget faldt på Grøften, hvor vi fik seniorplatte.
Vi opfyldte næsten kravet for at få serveret den. Kravet er 67 år. Kun mig, der er fyldt 67 (og lidt til).
Skøn og hyggelig dag.
Vi gentager succesen om 14 dage.
Og kan glæde os til næste operasæson og nye skønne forestillinger.

Tøj, te og afasi

Jeg skulle til Køge by i dag - jeg kommer der flere gange om ugen, I LOVE IT.
Der var "udsalg" hos min tøjpusher, og det er jo altid skønt med lidt nyt til garderoben, specielt når jeg skal til London lige om lidt - og til koncert i Royal Albert Hall.
Jeg holder meget af bluse og bukser i samme farve. Jeg har et par capribukser i grøn, og det har været svært at finde en T-shirt i samme farve. Måske fordi modebranchen har været lidt bange for at bruge pangfarver i nogle år. Sandelig så - der hang lige en, og jeg var helt sikker på, at det var samme farve som bukserne. Jeg har altid været god til at huske farver, og jeg ramte også plet denne gang.
Fint tryk på T-shirten: SMILE. Meget passende, når jeg nu tænker på at have den på i det engelske.
Kaffekrukken er en herlig kaffe- og tebutik her i byen (der er mindst 3 af slagsen).
Jeg har købt RED CHAI te hos Yumchaa i Camden Market, og den te er skøn. Jeg elsker ingefær, og det smages ret tydeligt i den te. Nej, jeg er ikke så moderne at jeg laver og drikker shots, jeg vil bare have ingefær "råt for usødet" i min mad.
For nogle dage siden købte jeg HOT CHAI hos Kaffekrukken - blandet op med Rooibos te (som er min absolut foretrukne). Men den var altså kedelig, så i dag måtte jeg ind for at købe ren HOT CHAI, og er lidt spændt på at smage om den smager lige så godt som RED CHAI - ellers må jeg ud til Camden Market for at købe et kilo.
På vej hjem mødte jeg en veninde... Hun havde fået en hjerneblødning for nogen tid siden. Hun var blevet lam i venstre side og talecentret var også ramt. Hun er yogalærer, og har undervist lige til hjerneblødningen ramte hende. Så hun var i god form (hun er 78 år), så hun var jo hurtigt fit for fight igen. Det kniber med talen. Hun går til talepædagog, det hjælper, men ting tager tid.
Jeg har sendt mange gode tanker til min psykologlærer på HF (i firserne), som viste film om afasi, og vi havde også besøg i klassen af en ganske ung pige, som var ramt af afasi.
Min mor led også af afasi i sit sidste leveår, og min kære Finn led jo også af det i sit sidste leveår.
Det er en stor fordel at have kendskab til afasi, og vide hvor svært det er at få ordene ud gennem munden, når nu det hele står så tydeligt indenfor, og kunne sige til veninden, hvad det nu var hun ville sige.
Dagens cykeltur fik mig ud på nye veje, og jeg var altså kommet på afveje åbenbart, for det var en gangsti med skilt: forbudt for cyklister. Der var ellers pænt på den rute.
Vaner er til for at brydes....så de ikke bliver en vane.

I love it..

Denne sommervarme - I LOVE IT.

Ude hele dagen - havearbejde, en stol i skyggen af mit store egetræ og strikkekurven (og et par liter vand) ved siden af.

Gæster til frokost - og spise ude.

Dagen afsluttes som regel med en lang cykeltur.

PENSIONISTLIVET - endnu mere I LOVE IT.

Og når aftensmaden er indtaget, er jeg TRÆT og falder omkuld - i vandret stilling, og sover så ganske udmærket til næste morgen.

Jeg er så taknemlig for mit gode sovehjerte.

Det er blevet til en del huer til kemoheads på Riget, og jeg faldt over en opskrift på

BEANIES. 

Tankerne går tilbage til 70erne, hvor de var ret populære.

Pasformen i perfekt.

Jeg kunne da godt finde på at hækle en til mig selv, jeg kan have på under cykelhjelmen, når det bliver koldt en gang til et fjernt efterår.

I lørdags havde jeg nogle gæster, som skulle hente misbrugerens bohave - resten af det, så jeg kan få plads igen i mit udhus til cykel og slåmaskine.

En af gæsterne synes, at det var "smart" at bakke sin bil ind i min ene forhave, som er belagt med flis.

Heldigvis har der tidligere være parkeringsplads (på et tidspunkt, hvor der var 3 biler her på matriklen), så jeg skulle da ikke ud at rette op på flisen.

Fjolset var ikke helt opmærksom på plantesætningen, og hans bil gik i stå mindst 10 gange, mens han gjorde sit bedste for at få den i rette vinkel, så han kunne køre ud med køleren først.

Så hele rækken forskubbede sig, og gæt hvad jeg lavede søndag formiddag.

Ganske rigtigt, jeg rettede op.

Jeg ved ikke om der skete noget med hans bil, men det skulle ikke undre mig, at den har fået et par skrammer.

Jeg synes at alt i naturen er ligesom eksploderet dette forår.

Mit smukke paradisæbletræ - det er lige før det springer ud. Det er ca. 10 meter højt og tilsvarende bredt.

Rhododendronnerne er lige så smukke som de plejer at være.

Et af mine 3 nye æbletræer - der bliver vist en god høst i år.

En skøn sommerdag under egetræets store vidunderlige krone.

Findes der noget bedre end blå himmel?

Min egen lille private vejrforudsigelse:

Siden 1990 har jeg haft pennevenner på New Zealand, og de fortæller jo også om deres vejr.

Deres forgangne sommer har været tør og solrig.

Med vandingsforbud.

Vores sommer plejer - ifølge min egen private vejrforudsigelse - at blive som den New Zealandske.

Så vi har noget at glæde os til, og foreløbig tegner det til at blive som min forudsigelse.

Torvedag

Torvedag i Køge - det er onsdag og lørdag.

Sol, sommer, cykel er en god kombination.

Indkøbslisten var en smule lang.

Det sker jeg rydder op og ud i forskellige ting og sager.

Jeg har arvet en teaterkikkert fra min faster. Jeg vil gætte på, at den har 100 år på bagen.

Den har blot stået til pynt på et af mine høje panelers hylde, og jeg kom i tanke om min lokale brillemand, han har en skøn udstilling af netop sådan nogle kikkerter og andet godt.

Jeg tog den med ind til ham og spurgte ham om han ville have den.

Han blev både overrasker og meget glad.

Han er nemlig samler.

Specielt glad var han for etuiet.

Jeg skulle en tur i Helsekostbutikken og i skobutikken, for mine fødder trænger til nye sandaler, som er gode for et slæbende ben (og som kan blive på foden).

Senere et lille pitstop hos yndlingscafeen.

Her kom en skøn hund forbi.

Nellie 2 år, og det er ikke en sankt bernhardshund.

Der findes kun 200 af dem her i landet.

Røgede sild til i morgens gæstebud, og

en af grøntdamerne havde skønne pærer -

3 pund for 25 kr., og det var sidste dag i denne sæson hun har nogle med.

Ja, hun skriver pund på sine varer.

Ret morsomt.

Inde i helsekostbutikken stod en kunde og snakkede hår med indehaveren. 

Begge var en lille smule utilfreds med deres naturlige krøl.

Jeg blandede mig lidt i samtalen (og det forekom naturligt) og fortalte, at jeg lige havde strikket 30 huer til kemoheads. Så bredte tilfredsheden sig.

Fotospam fra min have

de første billeder med mit nye kamera

Bryllup

Der var bryllup i familien i går.

I Vig kirke.

Sidst jeg var i Vig kirke var til min svigerfars begravelse - i 1991.

Rigtig landsbyidyl.

Gadekær, Dannebrog, blå himmel og en fin hvid kirke.

Nydelig altertavle.

Både far og datter var pænt nervøse derude i våbenhuset, men de klarede det ganske godt op ad kirkegulvet. De holdt hinanden i hånden....og bruden under sin fars arm.

Smuk brudebuket.

Smukt brudepar.

Efter vielsen kørte vi hjem til brudens mors nye hjem - en bondegård.

Vejret var perfekt, så vi fik velkomstdrink og kage udendørs.

Brudgommen er stor Arsenal fan, så selvfølgelig skulle kagen bære præg af det.

Tyl i træet på gårdspladsen.

Vældig romantisk.

Jeg måtte lige have et nyt billede af tatoveringen på niecens skulder.

Der er mig i midten.

Jeg er da faktisk lidt stolt af, at hun har valgt sine to familienavne til sin tatovering.

Fødselsår for min mor, mig og min bror.

På den anden skulder sin mor, mormor og bror.

Min datter og jeg følte os lidt i særklasse, for kokken kom ind og snakkede kun med os to, om vi spiste dit og dat, og fortalte hvad han havde tænkt sig at servere for os (vi er begge vegetarer, min datter nærmere veganer).

Vi fik bl.a. ovnstegt kinaradise - nyt for mig.

Det er da noget, der skal serveres i det grønne hus.

Vi fik også marinerede gulerødder - spaghettitynde og megalange.

Uhm det smagte så godt, at jeg har lavet det som en del af min aftensmad.

Og mit nye kamera blev flittigt brugt.

Nyt kamera

Jeg købte nyt kamera i går, og det meste af eftermiddagen gik med at læse manual.

Der er WI-FI i kameraet, og det lykkes IKKE at få forbindelse til mit netværk.

Jeg skulle kunne sende mine billeder til telefon, Ipad, computer og dele med andres bærbare....

Jeg skal nok bare læse lidt mere manual.

Det er et lillebitte Sony Cyper-shot - meget mindre end en pakke cigaretter.

Mit store klodsede digitale spejlreflekskamera bliver sendt på pension. Jeg gider det ikke mere.

Sidst jeg brugte det, var til barnedåben i det jyske, og jeg synes det er vildt længe om at tage et billede.

I dag er der bryllup i familien, og jeg glæder mig til at tage en masse gode billeder - med det lille lommekamera.

Jeg gider heller ikke alle de indstillinger, så det passer mig ganske fint med blot at trykke på udløserknappen, og billedet er taget.

Mine beskadigede ribben plager stadig - det gør ondt at grine.....
Det siges, at ting tager tid - den tid må gerne snart være gået, så jeg kan grine igen.