Genoptræning og kontrol

Sidste søndag i november startede lidt som en øv dag. Der dryppede vand ned i mit køkken (kom fra terrassen på førstesal). Desværre stod mit ret nye computer med låget oppe lige under. Så nu er den ubrugelig - i hvert fald til min it supporter har kigget på den.
Der går jo kun kort tid, så er jeg videre i livet, og den normale livsglæde var vendt tilbage.
Mandag var det tid for genoptræning - på et af plejehjemmene her i byen.
Jeg er ret ihærdig, og fyssen konstaterede, at jeg åbenbart hører til den type mennesker, som de må bede om at holde lidt igen.
Men hun var dog ovenud tilfreds med mine fremskridt. 5 graders mere bevægelighed på en uge var ret imponerende!!! Ih tak.
Min hånd har nået fuld bevægelighed, når jeg kan vride en karklud "som i gamle dage".
Jeg har et tryk i højre hånd på 22 kilo og venstre hånd kan præstere 11 kilo. Kommentaren fra fyssen: du er ret stærk.
Nu må jeg bære to kilo med venstre hånd, og dyrke yoga om to uger - langsomt startende.
Jeg strikker også igen - skøn følelse igen at have pindene i hånden. Det er dog på et minimum endnu.
Overhovedet ingen problemer med at hækle.
Jeg skal ikke komme til genoptræning flere gange om ugen, jeg klarer det fint by myself.
Jeg skal dog komme til kontrol om otte dage. Og vist nok nogle gange mere - til kontrol.

Biografen

For nogen tid siden var jeg i biografen og se "Victoria og Abdul" - med bl.a. Judi Densch i hovedrollen.
Det var en skøn film, som jeg kun kan give alle de stjerner der findes på hele stjernehimlen.
Om Dronning Victoria og en af hendes indiske undersåtter, som hun knytter et særligt bånd til.
Dagen efter min nieces bryllup skulle jeg have været i operabio for at se Tryllefløjten. Jeg har jo købt billetter til alle 10 forestillinger. Men med togbus til staden, var det en anelse svært at overskue at komme tidligt nok op, så jeg fik penge tilbage for min billet, og tænkte, at jeg så kunne se den i Nordisk Films bio i Køge. Men ak, jeg vågnede først kl. halvti, og forestillingen startede kl. 10.
Mine operabio-venner kunne bare berette, at jeg var gået glip af noget helt suverænt.
Det må jeg så leve med.
Da jeg fyldte rundt tidligere på året, fik jeg to bio-billetter til Nordisk Film (OG 2 GUF billetter).
Jeg har inviteret en veninde i biografen i kommende uge, hvor vi skal se Mordet i Orientekspressen - i ny version, med b.a. Judi Densch. Den og det glæder jeg mig meget til.
Bagefter smutter vi en tur i Tivoli. Der er så pænt derinde - med smuk julepynt allevegne.

Mobilitet

I mandags var jeg i Ergoterapien på Køge Sygehus.
Ergoterapeuten målte vinkler - på både højre og venstre hånd.
Men desværre kan jeg ikke regne med at højre hånd er som normale hænder, for den har jo også en titaniumplade indopereret.
Pyt - hun var godt tilfreds med min venstre hånd.
Køre bil? Hm, det er en "følelses"sag - føler jeg at min hånd er stærk nok til en katastrofeopbremsning, så er det ok at køre bil.
Men, det er kun 5 uger siden, at jeg blev opereret, og kirurgerne brød bruddet op igen for at sætte det ordentligt sammen, og det er først fuldstændig helet efter 6 uger.
Jeg skal ud at køre bil den 1. december, for da har jeg bestilt tid til skift til vinterdæk.
Jeg har altså kørt bil - sådan cirka en gang om ugen starter jeg den og kører frem og tilbage i min egen lange indkørsel.... bare lige for at fortælle den, at den ikke er glemt.
Jeg skal stadig beholde skinnen på om natten, og ellers genoptræne alt det jeg orker.
Det er faktisk god øvelse at vaske op.
Jeg kan godt strikke - ikke for meget, men jeg kan, selvom det er ekstremt svært at slå masker på på "gammeldags" måde, så jeg tager alternative metoder i brug.
Det sidste jeg bliver i stand til er at vride en klud!!
Jeg gætter på, at når jeg kan det, er hånden i orden igen.
Jeg er "frigivet" fra hospitalet - og på forespørgsel om jeg ville på plejehjem, svarede jeg selvfølgelig ja tak.
Ikke på aflastning eller som beboer.... men til genoptræning. Sandelig min kommune tilbyder genoptræning. Ellers har min ulykkesforsikring også tilbudt fysse-hjælp.

Gråt er godt

Mit barn har - igen-igen - lavet kalendergaver til mig.

Der er pakke til hver søndag og onsdag og en til juleaften.

Hun elsker tema til årets kalendergaver, og i år er det:

Gråt er godt.

Og så kan jeg gætte løs og får først svar juleaften.

Hun er en drillepind.

Baby og bryllup

Ny baby i familien - født den 10. november - en pige.

Lillepigens farmor siger at min nye titel er

Faster Fister :-)

Min niece og hendes daværende kæreste blev hr. og fru dagen efter.

Samtidig havde kæresten fødselsdag, og de drog kort efter på bryllupsrejse til England.

De skulle nemlig over for at se en fodboldkamp med hans absolut yndlingshold:

Arsenal

og selvfølgelig skulle han da ha en fødselsdagskage med Arsenal på.

Det var en festlig dag - selvom jeg skulle tidligt op.

Der er langt til det nordsjællandske en lørdag morgen med bus og tog.

Jeg kørte forbi en af mine tidligere arbejdsadresser, og tænkte, at det er dog utroligt som livet kan ændre sig.

Dengang da MAN var i et pulveriserende arbejdsliv var der absolut ingen problemer med at møde tidligt om morgenen.

JOH, pensionistlivet er GODT.

Mad

De sidste mange uger har passionen omkring mad og madlavning været ikke eksisterende.
Det kan jo kun være sådan, når kroppens energi bruges til at regenerere sig selv.
Passionen er ved at vende tilbage....
Så kan menuen også blive lidt mere varieret end den har været de sidste 6 uger.
Jeg skal have mange gæster i week-enden og er ved at forberede .....
Min hånd er stadig indhyllet i en skinne, og der vil nok gå mange uger inden hånden er fuldt funktionsdygtig.
Men det er dog muligt ved hjælp af lidt opfindsomhed eller lignende at finde på metoder til -
at flække en hoikkado. En kniv og en kagerulle.
Jeg er ved at lave hoikkadosuppe, vegetarisk ungarsk gullasch - og bage boller. Der skal også snittes til blandet salat.
Det hele er jo et spørgsmål om planlægning og logistik - madlavning der er klar inden gæsterne ankommer
På mandag skal jeg i ergoterapien og "vurderes". Ih, hvor jeg håber jeg får grønt lys for at køre i bil.
Det kunne være skønt at måtte strikke igen.
Gad vist om jeg kan genfinde strikkegenet.
Sygenet fungerer fint. Det kniber bare med at klippe små lapper til legetæpperne til familiens nye medlemmer.

Venner

Da min datter fik en større operation for 5 år siden, indebar det livslang medicin. Bl.a. noget medicin der lugter fælt, og de piller er store. På det tidspunkt var de vist 2x1 cm. De er blevet mindre med årene, fordi det er ikke så nødvendigt med så meget af den slags.
Vi fandt på at kalde pillerne for hendes venner. De skal jo hjælpe med at holde hende i live.
Min bror skal have sin første kemobehandling i dag, og jeg kom i tanke om "vennerne".
Så han fik en meget kærlig SMS med pøj-pøj med behandlingen og "hils dine nye venner velkommen i dit univers, de gør dig rask og fit for fight til næste års cykelsæson".
Mange hjerter tilbage - var svaret.

Min bror

Jeg tænker meget på min bror i disse dage - og snakker også meget med ham.

I dag skal han have opereret et kateder ind ved brystbenet.

I morgen skal vi til fødselsdag hos hans svigersøn OG BRYLLUP hos hans datter og svigersønnen.

Det bliver rådhusbryllup i første omgang og kirkebryllup til sommer.

Svigerdatteren er i disse timer ved at føde (det er måske allerede sket).

Søndag har hans søn fødselsdag.

Jeg trækker på smilebåndet og tænker tilbage. Min niece kom til verdenen 2 dage før min datter og svigersøn skulle giftes - og de var allesammen med til brylluppet.

Min bror.

Han skal have ekstra skrap kemobehandling - 4 gange. Ekstra skrap, fordi lægerne skønner at det kan han godt tåle, fordi han er i ekstrem god motionsform/kondi. Selv med en kræftsvulst i den ene lunge er hans lungekapacitet 101%. Men han har jo også en svulst mellem tyk- og tyndtarm.

Når han har fået 3 gange kemo, skal han skannes, og måske bliver den 4. gang ikke så kraftig.

På nuværende tidspunkt siger lægerne, at efter kemoen skal han opereres først i maven (og det skal foregå i Århus) og derefter i lungen, hvor der skal fjernes 20%.

Puha, det bliver en hård tid for ham.

Heldigvis er han udstyret med optimisme, humor og positivitet. Jeg er sikker på, at det er gode egenskaber at have i sådan en situation (også sådan en situation).

Frihed og glæde

Mandag morgen havde jeg en aftale med ortopædkirurgisk ambulatorium. Jeg skulle røntgenfotograferes (altså min arm) og stingene skulle fjernes.
Jeg er så glad for min adresse, for bussen har endestation lige over på den anden side af gaden, og kører lige ud til sygehuset, så det er jo nemt at komme derud.
Røntgenbillederne viste en flot heling og titaniumpladen sidder fuldstændig som den skal. Lægen Anders var ganske fornøjet med resultatet af operationen, som er lykkedes 100%.
Kort efter vi havde hilst på hinanden, sagde han, nårh, det er jo dig....
Jeg blev genkendt på min latter.
I min verden er der altid noget at grine af/over.
Det var skønt og vidunderligt at få fjernet forbindingen. Det var noget skumgummi-selvklæbende noget. Operationsarret er helet så flot, og sygeplejersken lagde an til at fjerne stingene.
Sådan noget vil jeg ikke se på, så jeg vendte bare ansigtet den anden vej, og spurgte pænt om jeg godt måtte bande. Det måtte jeg godt. Av, sgu, f... og h.... da hun gravede ned i kødet på mig for at få stingene væk.
Jeg udbrød, at jeg hellere ville til tandlægen...
Rædslen stod malet i læge Anders ansigt. Mener du det? Ja, tak jeg elsker at gå til tandlægen OG hader at gå til frisøren. Det havde han dog aldrig hørt før. Sygeplejersken kunne fortælle, at hun har en kollega, der har det på samme måde.
Jeg skal have skinne på de næste to uger, og må kun tage den af, når jeg genoptræner arm/hånd.
Jeg blev udstyret med en vejledning til øvelser, men Anders gav en kort og skøn forklaring, som alle kan huske: vinke-vinke, be om lommepenge og et karatehug. Altså 3 stillinger af hånden, der skal arbejdes med.
Tirsdag morgen føltes det som om der sad en meget stram elastik omkring håndledet.
Tirsdag aften var den reduceret til det halve.
I dag torsdag er den væk, og venstre kan næsten det samme som højre hånd.
Det er altid godt at give skader god opmærksomhed. Armen bliver masseret mange gange i løbet af dagen.
Det føles som ren luksus at kunne vaske hænder ....
Da jeg blev sluppet fri af sygehuset, kunne mine fødder svæve henover jorden.
Så jeg gik det meste af vejen hjem i det skønne solskin svingende med armene.
Frihed og glæden over det skønne solskin.
Hvad kan man næsten forlange mere?

Indkøb

Jeg er vist ret gammeldags når det kommer til indkøb.
Jeg vil helst ud i fysiske butikker for at købe ind - og bruge sanserne.
I de sidste par dage har jeg været rundt i forskellige butikker efter stødt spidskommen - uden held.
Min datter nævnte Mosehuset - lige derovre vestpå i Borup.
Der er ikke ret langt fra min matrikel.
Men jeg må jo ikke køre bil...
Og jeg skal altså ha spidskommen på lager (et af de krydderier jeg bruger meget), så jeg måtte gi mig og bestille via Mosehusets webshop.
Og der endte også en hel masse andet godt i indkøbskurven.
Bl.a. walrhona kakaopulver. Da jeg læste, at det må diabetikere gerne spise, blev det selvfølgelig bestilt - og man skal kun bruge den halve mængde af hvad man ellers bruger.
Fint  - jeg skal nemlig have besøg af diabetikere i nærmeste fremtid, og jeg skal bage kage...
NÅR jeg må køre bil igen, skal jeg en tur til Borup.

At vaske hænder

På mandag skal jeg til ortopædkirurgisk ambulatorium og have fjernet sting, og ifølge den liste jeg har fået med hjem fra sygehuset, bliver jeg overgivet til ergoterapien til genoptræning af min hånd/arm.
Jeg GLÆDER mig vildt meget til at kunne tage skinnen af (jeg skal beholde den på yderligere 2 uger) og VASKE hænder - begge hænder.
Det har ellers foregået med en hånd... sæben i hånden, vrikke lidt rundt med den og efter bedste evne få det rundt i alle kroge. Den anden hånd har jo bare hængt i sin slynge, og der har den hængt godt...hurra for håndspritten.
Små ting, der gør glad, og som bare ellers sker pr. automatik.