tirsdag den 9. december 2014

Vandregningen

Jeg læser af - el, gas og vand - mindst en gang om ugen, og har selvfølgelig et regneark over forbruget.
I foråret havde jeg besøg af slamsugeren, og da han var kørt, viste vandmåleren et forbrug på 1,5 kubikmeter. Jamen, sådan må det jo bare være, når der skal spules kloakker.
Det viste sig, at forbruget kom ikke så meget til at gennemskylle kloakkerne, for bilen havde selv vand med, hvor der blev sat tryk på. Vi havde dog brugt en del vand fra vandhanerne, så det tænkte jeg ikke mere over.
Nogle dage senere kom en veninde på besøg, og jeg havde lige læst af. Da hun var gået, havde mit toilet stået 4 timer og løbet. Jeg plejede bare at trykke på begge knapper på toilettet, så holdt det op med at løbe. Noget fik mig til at læse af en gang mere samme dag. De sølle fire timers løb.... havde et forbrug på mere end 500 liter vand.
Toilettet er i orden nu!!
Min vane med at læse af jævnligt kom for mange år siden, for da vi kom hjem fra sommerferie (teen-age datteren havde været hjemme), havde vi sø i baghaven. Drypvandingen til drivhuset var hoppet af, og der var fuld styrke på vandslangen. Det kostede et årsforbrug på 487 kubik. Heldigvis var vandet ikke så dyrt dengang i de gode 70er.

4 kommentarer:

  1. For nogle år siden aflæste jeg også el og gas ugentligt (har ingen vandmåler), og det gav mig et virkelig godt overblik over forbruget, men jeg holdt op igen, fordi mit forbrug lå så fuldstændig fast, at regnearket lå fuldstændig fast. Nu er min gasregning begyndt at svinge, og jeg vil undersøge om det er skatter og afgifter, der er synderen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, næ, der er jo ingen grund til at blive ved med en ting, hvis der ingen forandring er. Ja, de skatter og afgifter er gode syndere.

      Slet
  2. Ja der skal ikke meget til for at gøre en stor forskel. Her har vi for et stykke tid siden fået skiftet vandmåler og hold da op for et chok. Dobbelt vandregning. Har ikke betalt men klaget. Så nu må de undersøge det. Ha en god dag♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, det var ikke så godt. En af vandmålerne må måle forkert? Håber klagen hjælper. Ha en fin dag nede sydpå :-)

      Slet