Da jeg var barn, lærte jeg af min far og mor, at vi gav gaver, fordi vi havde lyst og IKKE fordi vi forventede at få en gave retur.
De kaldte det gaveprincippet.
Det har holdt sig livet igennem.....
At give en gave er fordi jeg har lyst til at give ....
Samme princip kan jeg godt lide her i blogverdenen med kommentarer.
Jeg skriver en kommentar, fordi jeg har lyst.
Og ikke...kommenterer du hos mig, kommenterer jeg også hos dig.
Den holder ikke rigtig i min verden.
Blogverdenen er så rig på gode indlæg, og jeg læser af stor lyst - får megen inspiration.
Det sker der falder en kommentar af fra mig, det sker også - ofte - at der ikke gør.
De forskellige indlæg gør indtryk og fortæller mig, hvordan verdenen også kan se ud - på godt og ondt.
Jeg kommenterer kun når jeg føler behov for det. Og forventer heller ikke få noget retur. En kollega fortalte engang at hun var opdraget med at man gav en god gave til værten for så slap man for at geninvitere
SvarSletAnette, skønt at høre.at du heller ikke forventer noget retur :-)
Sletgeninvitere :-)
Jeg har også hørt igennem tiderne, at "man skylder".... samme princip for at slippe for at geninvitere!!!
Jeg synes, blogverdenen er som at skrive et brev til hinanden - eller et kærligt julekort - og skriver man flere gange hos andre uden en gensidighed, kan det være en lidt tom fornemmelse.
SvarSletGensidighed er en kærlig gestus 😊
SletJeg har det præcis på samme måde, både med kommentarer og med gaver. Jeg har stødt på flere fra blogverdene, som kun skriver en kommentar hos mig, hvis jeg også har skrevet én hos dem og det gider jeg ikke.
SvarSletJeg elsker at give gaver, så nogle får julegaver, selvom jeg slet ikker "på gaver" med dem :-D
Ha' en dejlig dag :-)
😊 det er så skønt at give en gave i " utide ".
SletØnsker også dig en dejlig dag 😊
Takker :-)
SletHaha, Kisser. Det affødte så en kommentar fra mig, som har det lidt på samme måde. Jeg vil hellere bruge tiden på at læse (og jeg følger virkelig mange bloggere), end på at kommentere, medmindre jeg føler jeg har noget at bidrage med. På den anden side, så siger man jo tak, når man får en gave, så jeg kan godt forstå følelsen af lidt tomhed, hvis ens blogindlæg går upåagtet hen.
SvarSlet