lørdag den 22. november 2014

Nu med carport - igen

Indgangen til min carport, som har fungeret som "haveskur" i 8 år.
Jeg har længe gået med planer om at nedlægge porten ind til skuret, for jeg opbevarer kun haveredskaber og slåmaskinen derinde.
Vildt skørt, når jeg tænker på priser på haveredskaber
og
bil.
Hvorfor pokker skal den stå ude i al slags vejr?
Min salig mand satte væggen op året inden han sagde farvel til livet, for han havde investeret i en havetraktor, som skulle parkeres indenfor.
Han havde lavet sit arbejde godt og grundigt.

I går eftermiddags - det var jo skønt vejr - for der en djævel i mig, og jeg udstyrede mig selv med et koben og mit yndlingsværktøj, en muggert.
Op på stigen og efter et par timer var den væg/port en sagablot.
Pladerne har en størrelse på 120x300 cm. Det er lykkes at få dem sat på højkant, og på et tidspunkt bærer jeg dem ud i baghaven og brænder dem!!!! Det sker en meget tidlig morgen, for det er ikke så lovligt her på egnen.
Jeg klappede mig selv på skulderen, da det hele var overstået.
Det var hårdt arbejde, for hr. Jensen gjorde sit arbejde godt og grundigt, så jeg skulle have fat i mine gode, stærke kræfter - både i arme, ben og mavemuskler. Det lykkedes.
Bilen er kørt ind, og jeg drak en fredagsbajer som belønning.
Black.... holdt sig klogeligt inden døre på sin puf, som er så dejlig tryg, når der sker noget "farligt". Og det passede mig fint, for så kunne jeg bare lade pladerne falde til jorden uden fare for at hunden skulle komme noget til.
Jeg har heldigvis også et udhus, hvor de par maskiner, der også holder til i skuret kan opbevares.
Det hele startede i går som en overspringshandling, for jeg gad ikke gøre rent. Det gør jeg i dag, for jeg skal have julefrokost i morgen.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det flot, at du kan klare den slags selv! Og nu kan bilen holde inde - det er jo meget bedre nu, hvor vi sikkert snart får frost.

    SvarSlet
  2. Du er sandelig en "pige" med ben i næsen, der sådan tager en mukkert i hånd - godt klaret! Jeg forstår godt, at Black holdt sig inden døre, nå væggene sådan kom væltende ned om ørerne på ham.

    SvarSlet