fredag den 21. november 2014

Mord?

Jeg synes slet ikke om det - at jeg skal begå mord.
Det lyder så drastisk, og sådan føler jeg også det er.
Jeg har fået en ny beboer (eller flere), og det er ret mange år siden, der sidst har været sådan en her.
MUS.
Mus er nu ganske søde, bare de befinder sig ude i naturen, og ikke inden døre sammen med mig.
Ude er de bare dyr, inde er de skadedyr. De er ret dygtige til at gnave - i alt muligt.
Jeg husker en gang, der sad en i det elektriske system i opvaskemaskinen - ubehageligt.
Jeg har også andre beboere på matriklen. De små hjorte bliver ved med at vende tilbage, jeg har åbenbart noget de godt kan lide at spise.
I går hoppede og dansede Black som en gal foran terrassedøren. Javel, jeg kommer nu og åbner.
Min søde, gamle hund spurtede som var han kun et år.
Jeg skulle aldrig have åbnet døren så hurtigt.... for han nåede næsten ned til hegnet (50 m væk), før jeg opdagede at det var den lille hjort. Den var dog hurtig og adræt, og hoppede elegant over hegnet, som altså er 1,80 m højt.
Så nu er jeg yderst opmærksom på om det er hjorten, der er der, inden jeg åbner døren for hunden.

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Uha ja, du må endelig passe på den lille hjort. Og så håber jeg, du kan få musene ud i haven, hvor de hører til :-)

    SvarSlet
  3. Det er ikke mord, det er netop skadedyrsbekæmpelse, som du også er inde på. Jeg holder meget af mus, så længe de kan holde sig uden døre. Kommer de ind, er jagten på dem nådeløs ;-)
    Nogle kloge siger, at der er mange, mange flere end der plejer at være pga. det milde vejr lige siden sidste vinter, så vi kan nok forvente, at en del vil søge ind, desværre.

    SvarSlet