søndag den 14. september 2014

Fødselsdag

I går var jeg til fødselsdagsparty. Skøn mad og festligt selskab.
Hm, vi er jo nået den alder, hvor kvinderne er i overtal!!
Men jeg havde på den ene side en bordherre.
Det viste sig, at vi har bevæget os i det samme område som børn: Vanløse.
Han gik på Kirkebjerg Skole, som de oversatte lidt frit til Churchill!!!
Jeg gik på Katrinedalskolen...alle 10 år.
Min bordherre har en meget dårlig vane: han "slår"! Han slog mig på skulderen, på låret, og han slog i bordet.
Jeg kan bare ikke holde ud at blive tjattet til, så med klar og tydelig stemme: nu slår du igen!! Stort smil. Han er en eminent fortæller, og bliver ret så ivrig.
Min nabos mor har samme vane, og hun slår en proper næve. Når jeg er sammen med hende, er jeg over en meter væk fra hende!
Husker en gang vi skulle op til en af ungernes efterskole for at overvære et af deres skuespil, og vi to ældre damer sad på bagsædet. Mor Karen blev ved med at slå mig på armen, og jeg blev ved med at dreje kroppen for at komme væk fra hende (hun glemte nemlig hurtigt, at jeg havde sagt at hun skulle lade være). Det er ret svært på bagsædet i en bil at komme væk fra de "hårdtslående".
I hvert fald det er en dum vane. Og ubehageligt.
Jeg spekulerer på, hvorfor de har den? Er det for at understrege et eller andet? Eller for at de gerne vil have at man er opmærksom på dem?

9 kommentarer:

  1. Du har ret, det er en meget dårlig vane at slå. Det minder om alle dem, der nærmest flår armen af, når man giver hånd. Der er et medlem i vores menighedsråd, der gør det. Ham prøver jeg at undgå at sige goddag til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, de der voldsomme håndtryk, så man har ondt i hånden/armen resten af dagen - er heller ikke af det gode.

      Slet
  2. Det var dog en utrolig dårlig vane, eller hvad det nu er :-(
    Jeg tænker det måske også kan være personens egen usikkerhed der måske gør at de er nødt til at "slå" for at understrege det de siger.
    Men ubehageligt er det ihvertfald for den det går ud over .....

    SvarSlet
  3. Ja, nu hedder min blog Strikkehygge, Kirsten. Tidligere var det Momsestrik. Håber du kigger forbi og bliver fast læser igen ;-)
    Kh. Majbrit

    SvarSlet
  4. Sikke en uvane - uha, jeg kan levende forestille mig, hvordan det må have været, selv om jeg ikke har oplevet den slags selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det er i hvert fald irriterende....

      Slet
  5. Hvorfor ikke spørge dem om, hvorfor de slår?
    Eller i et højt tonefald fortæl dem, at du ikke er til sadomasochisme...

    SvarSlet