I et par døgn har Black sovet og sovet, kun været vågen når der var mad - 6 gange om dagen for en hund på skånekost.
Mig? Jeg har bare siddet og strikket. Det er skøn meditation, når der har været fare på færde.
I dag har jeg været til træning,øj, det var en smule hårdt efter ferien, cykeltur 12 km, og da jeg atter var hjemme blev jeg enig med Black om, at vi skulle ud at besøge en god ven, der ikke tager sin telefon og ikke svarer på telefon beskeder.
Jo, jeg var en smule bekymret.
Han var ekstremt glad for vores besøg, for depressionen har været i spil, og Black var den gamle turbo Black.
Win-win situation. Vennen lovede at "tage sig sammen" og indrømmede, at det var godt at få et kærligt spark i bagdelen. Han va så glad for vores besøg, at jeg fik et knus til afsked. DET plejer jeg bestemt ikke at få.
Det er da imponerende, hvis det er nok at sige til vennen, at han skal tage sig sammen - det er jo det, man får at vide, at man ALDRIG må til depressive mennesker, for det er ikke det der skal til. Men det er det åbenbart en gang imellem alligevel.
SvarSletNej, Ellen, det var ikke mig der sagde det - det var vennen selv, der sagde det.
SletDet har i den grad opmuntret ham, at vi kom på besøg. Han er jo meget glad for Black.
Jeg håber, Black er helt frisk igen - og sikke en god idé at besøge en ven, der trængte til et kærlig spark bagi :-)
SvarSletGodt at hunden er rask :)
SvarSletJeg tror at "vennen" har haft utroligt godt af det besøg.
Jeg har været noget fraværende fra bloggen så ser først dette nu. Håber din dejlige Black er okay?
SvarSlet