onsdag den 2. juli 2014

På arbejde

Jeg skal på mit frivillige arbejde i dag i det grønne hus i Køge.
Jeg har bagt en masse solbærmuffins (har prøvesmagt - de er skønne), boller og lavet en hel masse hindbærmarmelade - de sidste af sidste års høst.
Det er også blevet til ribssaft og solbærmarmelade og lidt hindbærsyltetøj til mig selv.
Det vil sige, det kommer med mig på ferie. Jeg skal nemlig på ferie på lørdag i en uges tid, og feriestemningen har indfundet sig.
Det føles lidt lige som i gamle dage, da jeg gik på arbejde og så frem til ferien.
Torsdag og fredag skal gå med at gøre rent til min ferieafløsers ophold her på matriklen, og så ellers pakke. Det kunne også være skønt at nå at slå græsset og plukket nogle af alle de mange bær, der modnes - 14 dage før tid i år.

3 kommentarer:

  1. Det lyder dejligt, at du skal på ferie, Kisser!
    Uhm hjemmelavet solbærmuffins, ribssaft, solbærmarmelade og hindbærsyltetøj! Her har vi jordbær og kirsebær i øjeblikket, som vi deler med fuglene.

    SvarSlet
  2. Madame, jeg glæder mig også rigtig meget.
    Jeg deler også med fuglene - det er dog mest ribs de spiser her :-)

    SvarSlet
  3. Siden er jeg alt for sent på den til at ønske dig en rigtig god ferie, så kan jeg i hvert fald ønske dig velkommen hjem. Jeg håber, at du har haft en pragtfuld ferie og nydt den i fulde drag. Håber, at der kommer lidt rejseberetninger ☺.

    SvarSlet