fredag den 2. maj 2014

Svanerne og orm

I gå aftes var jeg inviteret til en ren Morten Korch idyl - nemlig til De hvide Svaners kro i Karrebæksminde. Åh som nostalgien ingen grænser kendte... Tilbage i de gode 80ere, da vi her på matriklen fik den første campingvogn... Gik den første påsketur netop til de hvide svaner.
Karrebæksminde og Enø er herlige og skønne steder, og jeg besøger gerne begge steder en gang hver sommer.
Menuen på kroen var superb og selskabet ligeså.
Dagen derpå er i dag.
Det er en dag med stille sysler.
Mine to kompostbeholdere var gået i stå, så de er blevet tømt. Det grønne affald som var blevet omsat  til god jord er lagt ud andre steder i haven, og det ikke omsatte affald er puttet i nogle af de mange sække, kommunen kommer og henter i næste uge.
Da jeg alligevel var på arbejde i det grønne hus i onsdags, købte jeg en spandfuld kompostorm med hjem. Jeg var lidt spændt , da jeg skulle åbne spanden med ormene... For jeg hader af et ærlig hjerte orm og slanger....
Altså de "eneste" der var i spanden var nogle gode fugtige jordklumper og lidt grønt....
Nu er ormene fordelt i mine to kompostbeholdere der er fyldt pænt op med grønt affald.
Jeg fik en brochure med om kompostering ... Der er jo altid nyt at lære... Kompostormenes livret er kartoffelskræller, så jeg har købt kartofler i dag, og skal selvfølgelig have det til aften....og det skal ormene også have.

2 kommentarer:

  1. Lidt pudsigt: vores allerførste campingtur i 1989 gik til De Hvide Svaner :-)
    Pøjpøj med dine nye 'havearbejdere'!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da pudsigt....med de hvide svaner :-)
      Ormene er allerede i fuld aktivitet...

      Slet