Jeg skulle bruge penge til frokost i dag, og opdager at min pung ligger derhjemme.
Bandeord.
Det var nu ikke det værste, for jeg har søde kolleger, der gerne låner mig penge.
Kørekortet lå også hjemme.
Puha, hvor jeg har det meget lidt godt, når jeg kører bil uden at medbringe kørekortet.
Heldigvis gik det strygende hjem i dag med 110 km på Køge Bugt motorvejen, ingen uheld og ingen til at bede om at se kørekort.
Jeg har nu aldrig i mit lange liv som chauffør vist kørekort.
Det koster vist 700 kr. at glemme kortet???
Selv om jeg ikke længere har bil, har jeg altid mit kørekort med mig. Penge og dankort kan jeg glemme, men aldrig kørekortet. Godt du ikke blev stoppet på vejen, for de er vist ret nærtagende de blåklædte :-))
SvarSletJeg ved det faktisk ikke. Men jeg har det ligesådan. Det er ligefør man føler sig skyldig, når det ikke er med. Og mon ikke de kan se det på os...
SvarSletDet er vist ved at være en daglig forteelse med Dem, kære frue. -)))
SvarSletGad vide om der er ved at være grund til at have kørekortet i en snor i jakken - nøjagtig lige som vanterne hos små børn...Fnis!!!
Pyha, det var godt, du ikke blev stoppet, Kisser! Jeg genkender følelsen, selv om jeg vist aldrig har glemt mit kørekort. Klem og en skøn dag til dig!
SvarSletAnette: det var også dejligt at nå hjem uden at blive stoppet af de blåklædte :-)
SvarSletSusanne: jo, det er jeg helt sikker på, at de kan se på os...
SvarSletZette pusling: vil du hækle en speciel snor til mig?????
SvarSletMøgunge
Madame: ja, det er en dum følelse....
SvarSletGod tirsdag aften og klem