I går blev jeg færdig med at grave rødder op fra 4 kæmpe snedrivebuske, jeg har fældet. Jeg har beskåret 3 andre buske, som var blevet ca 8 meter høje.
Alt er flishugget og rødderne skal så bare køres en tur til kompost på genbrugspladsen.
Midt i det hele var Black og jeg på en 4½ km gåtur på en ny rute. Det var ingen succes, for der var ingen fortov eller cykelsti - kun en smal vej, hvor bilerne kun lige kunne passere hinanden. Rabatten var så bred, at vi lige kunne gå der. Men det var i kort snor, og det er ikke noget for Black.
Hostaerne er plantet i en skyggefuld del af haven. Så kan sommeren 2011 bare komme an med masser af sol, for jeg har selv dannet skygge - under egetræet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar