Manden og sommerfuglepuppen

Manden og sommerfuglepuppen

Denne historier kom til mig via mail i Facebook:

Hvis du på nogen måde føler, dit liv har været meget hårdere og meget mere uretfærdigt end alle andres, så læs følgende anekdote:

En mand fandt en sommerfuglepuppe. Han sad og iagttog puppen i mange timer, da han så en lille åbning. Sommerfuglen kæmpede for at få sin krop gennem det lille hul. Det så ud, som om den til sidst holdt op med at gøre fremskridt, som om den var kommet så langt, den kunne, og ikke kunne komme længere. Så besluttede manden at hjælpe sommerfuglen. Han tog en saks og skar puppen op. Nu kom sommerfuglen let ud. Men den havde en alt for stor opsvulmet krop og små sammenfoldede vinger. Manden blev ved med at se på sommerfuglen, håbede, at den ville folde sine vinger ud, så de kunne støtte dens krop, og at kroppen ville blive normal. Ingen af delene skete. Faktisk tilbragte den resten af sit liv med at kravle rundt med opsvulmet krop og indskrumpne vinger. Den blev aldrig i stand til at flyve frit. I sin venlighed og iver for at hjælpe havde manden ikke forstået, at den snævre puppe og kampen, det kræver for sommerfuglen at gå fra hjælpeløs larve til smuk sommerfugl, har en mening. At kæmpe sig igennem den lille åbning er naturens måde at klemme væsken ud af sommerfuglens krop og ind i dens vinger på, så den bliver parat til at flyve, så snart den har fået friheden. Af og til er vi nødt til at kæmpe og gøre en anstrengende indsats for det, vi har brug for. Hvis vi fik lov til at gå gennem livet helt uden hindringer, ville vi blive forkrøblede og hjælpeløse. Vi ville ikke blive så stærke, som det er muligt.



Kilde:Irene Henriette Oestrich: ”Slip bekymringerne – gør op med lykkens værste fjende” (2009), s. 14