søndag den 19. juli 2009

En dag i børnehaven

Jeg er ved at rydde op i gamle papirer og fandt denne lille historie. Den er maaannnnge år gammel - fra halvfjerdserne. Det var en dag jeg var med min datter i hendes børnehave.

En dag i børnehaven

En dag dukkede lige pludselig en ide op. Noget med en dag at komme på besøg i børnehaven oglege med og se, hvad der egentlig sker. Hvor meget ved vi om, hvad vores børn foretager sig i løbet af dagen?
Vi afleverer dem om morgenen og henter dem igen om aftenen. Møder nogle voksne på gangen "Hej" - og så ud af døren igen. Vi spurgte om mor måtte komme med en dag. Ja, meget gerne. Vi fik arrangeret en dag, og endelig oprandt den med strålende solskin.
Det var årets første rigtige solskinsdag. Vi arriverede kl. 11, og alle – både børn og voksne – var i fuld aktivitet ude på legepladsen. Nogle få børn var inde og lege, mens andre var taget på tur. Vi gik ind og jeg fik anvist en plads i køleskabet til min madpakke – desværre uden navn, men vi blev enige om, at det gik nok alligevel. Vi kunne nok kende den.
Inden jeg fik lov til at gå ud i det dejlige solskin, skulle jeg vises rundt i hele børnehaven, og det blev meget grundigt forklaret, hvor alting var. Jeg skulle se det hele. Især dagligstuen og toiletterne, hvor jeg fik besked på, at her måtte jeg altså ikke. Jeg skulle bruge det store.
På vejen ud til legepladsen mødte jeg 3 børn – de 2 spurgte om jeg skulle blive der hele dagen? Hvortil jeg svarede ja, og de kikkede på mig og synes vel, det var den omvendte verden. Den tredje kom bare og tog mig i hånden uden at se på mig og sagde: jeg skal tisse.
Alle virkede så forårskåde. Børnene boltrede sig i sandet, på gyngerne i tårnene og cyklede på livet løs. Alle cykler var ude og var optaget. Det blev frokost. Tallerkener og krus blev hentet. Hele skuffen blev båret ind. Madpakkerne kom på bordet, og der blev skænket mælk og delt vitaminpiller ud. Der var 4 som ville sidde ved siden af mig. Det kunne af praktiske grunde ikke lade sig gøre, og vi enedes om, at 2 skulle til frokost og så måtte de bytte med de 2 andre til frugten om eftermiddagen. Så var det problem løst, og der blev tændt lys i stagerne og historiebogen kom frem.
Det var strudsen Rasmus. Alle sad stille og lyttede, indtil der var en, som skulle se lidt nærmere på billederne, så blev der støj. Han fik set, og roen sænkede sig atter og historien kunne fortsættes. Det var dejligt for en gangs skyld at høre på. Bagefter sad vi alle sammen og snakkede hyggeligt et stykke tid.
Så var frokosttimen slut og børnene bar selv deres tallerkener og krus ud. Jeg skulle med ind i dagligstuen og lege med: far, mor og børn. Der var ”to familier” og jeg gik lov til at komme på besøg hos dem og måtte gerne medbringe en bog. – Hygge i familierne med højtlæsning. Men det var synd at sidde inde i det gode vejr.
Omme bag børnehaven ligger der en legeplads med gynger, vipper og en stor plæne. Der var 4 børn, der spurgte, om jeg ville med derover. Da vi skulle gå, var der 13. Børnene kendte selv vejen derover.
Vi gyngede og vippede – 9 på en vippe. Men det der tiltrak børnenes opmærksomhed, var et krat, hvor der voksede blomster. Ih, hvor fik jeg mange. Jeg havde hele tiden meget travlt med at tælle til 13. Vi gik hjem i børnehaven igen og det var blevet tid til eftermiddagsfrugten. Vi fik bananer og mælk. Selvfølgelig var der ingen, der havde tid til at sidde stille og spise. Bananen i munden og ude i sandkassen og op på cyklerne igen.
Det blev gå hjem tid, for er man ikke vant til at være i børnehave, bliver man træt. Jeg synes, det var en dejlig dag. Der er et godt forhold mellem børnene – og mellem børnene og de voksne. Børnene virker meget initiativrige. Jeg fik det indtryk, at min datter ville have foretaget sig det samme, uanset om jeg var med eller ej. Kun en gang gjorde hun opmærksom på, at det var hendes mor.

2 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig dag i børnehaven :-)
    Og du har ret, hvad ved vi forældre om hvad der foregår i løbet af dagen i børnehaven.
    Det kunne egentlig ha´været hyggeligt med sådan en dag i børnehave, men nu går alle mine i skole så jeg kom altså for sent.

    SvarSlet
  2. Tak for det.
    Vil du så med på plejehjemmet, moar? Fnis!!!

    SvarSlet