mandag den 28. september 2009

Impulsiv

og følge sin første indskydelse er jeg ret god til.
Jeg var lige landet i det hjemlige, så fik Black sin sele på, for vi skulle ud og ønske til lykke til en god ven.
En flaske rødvin i hånden og et lille bitte kort fulgte med, og det kan nok være, der var en der blev glad for vores besøg.
Den ene datter og hendes kæreste var på besøg, og de to rejser helt vildt meget. De rejser bare lige til New Zealand i 3 uger - med et enkelt ophold i Sidney på 3 dage. Der har de bare været 8 gange. Ih, jeg ville gerne med i lommen.

Jeg kommer i tanke om en telefonopringning en sen aften for 5-6 år siden. Det var Judith, en penneveninde gennem 15 år, fra Wellington på New Zealand. Hun og hendes mand var på Skandinaviens turne i 8 uger, og boede lige nede i Karise. Desværre kunne vi ikke mødes, for min Finn og jeg var lige kommet hjem fra ferie, og de skulle rejse meget tidligt næste morgen til London.
Hvorfor pokker har du dog ikke skrevet at I kom til Danmark? Nej, generthed og hvordan ville hun blive modtaget. Hm. Næste gange de besøger Danmark, skal vi mødes.

3 kommentarer:

  1. Tænk bare at rejse til New Zealand i tre uger - tanken er aldrig faldet mig ind, selv om jeg har en kusine i landet.

    Jeg håber, at din veninde snart kommer på besøg her, for det var synd, I ikke nåede at mødes sidst.

    SvarSlet
  2. Madame, man kan se meget på 3 uger.
    Jeg kom engang i forbindelse med en dansk Kirsten på New Zealand igennem kortbølgeradioen. Hun udvandrede da hun fyldte 11 år og havde boet på Vesterbro, hvor min arbejdsplads lå i mange år, så jeg fotograferede hendes barndomshjem til hende. Desværre er hun død nu (sclerose).

    SvarSlet
  3. Sikke en dejlig historie og at du fotograferede hendes barndomshjem for hende :-)

    SvarSlet