tirsdag den 8. november 2011

Bluse i rester

 For et år eller to siden strikkede jeg et cardigansæt i Lana Grosse garn. Det var rævedyrt, og der var for lidt garn til trøjen og for meget garn til blusen. Jeg gemte resterne og her er resultatet - tilføjet 5 nøgler hvid Roma fra Hjertegarn. Inspirationen til blusen af rester kommer fra Annette Danielsens Tidsel.

Hyacinter

Først på sommeren satte jeg hyacintløg ud i haven. Det var løg fra "julens hyacinter".
De er begyndt at sætte blomst.
Tænker over om jeg mon skal tage dem ind???
Gad vist om det står i deres gener at de skal blomstre i november.

mandag den 7. november 2011

Lydbøger på dr.dk

Indtil 15. november 2011 kan man hente lydbøger på dr.dk/lydbøger.

De 3 bøger man kan hente enten som podcast eller mp3 er:

Jonas Jonasson: "Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt" indlæst af Paul Becker.
Martin Jensen: "Kongens hunde" indlæst af Torben Sekov.
Sulaima Hind: "Voxeværk" indlæst af Vibeke Hastrup.



Falden engle

Jeg har lige læst Susan Moodys bog Faldne Engle. Den gjorde nu ikke det store indtryk, Jeg hørte den dog helt til ende.
Her er en anden type falden engel.
Tracy Chevalier har også skrevet en bog med titlen Faldne Engle. Den har jeg ikke læst - endnu. 

Naturens vidundere

Et brugt ahornblad og sol mellem træerne.

søndag den 6. november 2011

Dagens fotos


Hist hvor vejen

slår en bugt, ligger en campingvogn med friske fisk.
Her startede skovturen i går middags - 3 voksne og 2 glade hunde - og der blev købt fisk med hjem til (sen) frokost og aftensmad.

Skønne gamle egetræer på Gjorslev gods område.

Der er stadig en del grønt derude i den skønne Bøgeskov.

Der er også masser af faldne blade


En labber, der ikke går på trapper, og fotograferet oppe fra fugletårnet.

En LUCKY, der går på trapper og stejle skrænter. Han skulle da en tur i vandet. 
Et naturskønt syn
Møllesøen.
Åh, for en dejlig tur i SKØNT efterårsvejr - vindstille og sol. Bedre findes det ikke.
Derefter film i DVDen - Tvilight, del 2. Og senere GHOST.
Og masser af tid til snak og strikketøj - og god mad.

fredag den 4. november 2011

Sigrid Undset

Jeg har ikke læst bøger af Sigrid Undset siden jeg gik i skole.
Jeg lånte Kristin Lavransdatter med hjem fra biblioteket sidst jeg var der.
Jeg blev fanget af den fra første CD.
Romanen foregår i middelalderens Norge, og består af 2 bøger: Kransen, Husfrue og Korset. De er udkommet i 1920-22. Sproget er selvfølgelig en del gammeldags, og det er en af romanens charme.
Kristin er en stolt kvinde, der ved hvad hun vil. Hun vil i hvert fald ikke giftes med Simon, som hendes far har valgt til hende. Hun vil giftes med Erland (tror jeg han hedder).
Tænk dengang var det ikke nok bare at blive gift i kirken. Eventuelle børn ville da være ægte. For at være ægtefødt, skulle faderen give sit samtykke.
Vi kommer godt rundt i Norge og hører om bygder og deres indbyggere, Norges historie og natur.
Jeg er begyndt at holde meget af at læse historiske romaner - og sender en tak til Ken Follett for hjælpen.
Det er jo en del af vores egen fortid, og jeg synes det er godt at sammenligne fortiden med dagens Danmark (og hvor vi ellers befinder os i romanerne).
Da jeg gik til præst, sagde præsten, at alle børn er ægte. Det kan jeg jo kun give ham ret i.
Først i romanen blev det fortalt, at Sigrid Undset er født i Kalundborg og har boet det meste af sit liv i Norge. God oplysning, for jeg har altid troet at hun var nordmand.

torsdag den 3. november 2011

Perler på rad

For en del år siden købte en kollega et armbånd i perler med hjem til mig fra Kina.
Min kollega har god viden om perler.
Desværre gik armbåndet i stykker i går. Da jeg rejste mig faldt der en perle ned på stengulvet og det resterende faldt i - et andet sted (unævneligt i blogland).
Jeg samlede det selvfølgelig op og vaskede det godt.
Heldigvis har jeg en veninde, der er god til at lave smykker, så hun fikser det for mig.

onsdag den 2. november 2011

Tåler opvask

Jeg har købt en lille bradepande med rist som erstatning for en ældre model.
Jeg er så glad for, at den "tåler opvask". Tænk hvis ikke den gjorde, så skulle den da tit udskiftes.
Selvfølgelig skulle der have stået "tåler opvaskemaskine".