Med min mors tilladelse skriver jeg dette indlæg her på bloggen.
Min mor har en invaliderende sygdom, som desværre har krævet en hospitalsindlæggelse på Roskilde, men selvom lægerne i dag er dygtige og udvirker mirakler dagligt, så er det ikke lykkedes denne gang.
Der var tale om en aflastningsplads for en tid, når hun var kommet på poterne igen, men som situationen stod, gik det projekt i vasken.
Istedet blev hun overført til et hospice her på Sjælland.
Et meget smukt og roligt sted, hvor tiden næsten er gået i stå. Der er højt til loftet og plads til patienterne. Stress er ikke et brugt fænomen her.
En særegen fred hviler over stedet, hvilket nok også har påvirket min mor.
Hun indtrådte i livets sidste fase for alvor tirsdag, hvor vi blev kaldt til samtale med de søde mennesker på Roskilde, og derfra blev slagets gang aftalt.
Onsdag var alt arrangeret takket været en dedikeret stab på Roskilde og hospice. (Jeg er stor fan af dem for deres enormt krævende arbejde.)
Vi har heldigvis haft mulighed for at tage en meget bevæget afsked med min mor i en af de meget klare øjeblikke, hun er hos os. Det giver en fred og afklaring.
Vi er hos hende hver dag, taler med hende, fortæller om gode oplevelser, vores familiehunde.
Det bedste er, at der er en besøgshund på stedet som er en smuk smuk Blackman.
Tak for din jordiske tid, mor. Vi ses på den anden side af regnbuen.
Fair weather and following seas.
