En tur til udlandet

Jeg er blevet inviteret på en rejse til "et eller andet sted i Europa".
Tårerne stod op i øjnene, må jeg nok indrømme.
Der er jo bare lige det, at med min diagnose: kan og må jeg rejse?
Så jeg har haft kontakt til mit forsikringsselskab, og jeg er fuldt dækket med hjemtransport und alles, hvis jeg skulle komme til skade under ferien.
Hos mit forsikringsselskab kan/skal man tage en forhåndsgodkendelse, og jeg blev godkendt.
Jeg får jo ingen medicin andet end min daglige vitaminpille, og forhåndsgodkendelsen går mest ud på sygdomme som kræft, hjerte- og lungesygdomme (samt gravide, der er besværet...).
Indtil videre er jeg kun plaget af en dropfod(slignende tilstand).
I den kommende week-end er jeg også blevet inviteret på en tre dages udflugt til det jyske.
Vi skal spise frokost på Hvidsten kro, bo hos "søsteren" i Hadsund et par dage, og på udflugt til Aalborg for at se kunstmuseet. Jeg bliver da også nødt til at se min nieces nyerhvervelse af en lejlighed i Nørre Sundby.

Udflugt og min fod

I går var en veninde og jeg på heldagsudflugt til Klint ved Nykøbing S.
Vi skulle høre om foredrag om bl.a. livskraft.
Klint er en skøn plet på Danmarkskortet. Vi gik - så godt vi nu kunne, vi er begge lidt handicappede i benene - ned til stranden og stornød alle de skønne strandplanter, og der er mange forskelligartede.
I september 18 var jeg på madlavningskursus deroppe, og en af dagene kom en naturvejleder og tog os med til stranden og fortalte alt om de på det tidspunkt brugbare og spiselige planter. Han er for øvrigt leverandør af strandplanter til flere kroer og hoteller.
Det blev en skøn og lang dag - og jeg var passager, som jeg virkelig nyder.
I dag har jeg været hos fyssen. Hvor er jeg glad for min fysse, James, han giver mig noget at arbejde med, så jeg kan få liv i min fod igen.
Den ene fysse, som besøgte mig for nogen tid siden sammen med en sygeplejerske fra en "fond", sygehuset samarbejder med, synes, at jeg skulle have en formstøbt skinne i stedet for det den jeg har nu. Den formstøbte fastlåser foden i ankelledet, så det bliver ubøjeligt. Hun synes også, at jeg skulle tage alting meget stille og roligt - og det passer dårligt til mit temperament. Jeg hører ikke til den kategori, der sætter mig hen i sofaen og synes, det er synd for mig.
Nix, det er bare med at træne, så alt vender tilbage til normale tilstande. James er enig.
Dame fyssen sagde bl.a., at det er gammeldags at bruge vippebræt.
James siger det modsatte og forklarede hvorfor. Så jeg købte et nyt vippebræt, og træner efterfølgende hver dag.
I dag fik jeg sat strøm til benet, og der er følelse HELT ud til hver en tå.
Hvor der er håb, er det glæde, og der er jeg.
Mandag havde jeg besøg af en meget sød dame fra hjælpemiddelteamet i Køge kommune. Jeg er på forhånd bevilget hele pakken af hjælpemidler..... Jeg har kun sagt ja til en rollator med store hjul (har selv købt en transportabel med små hjul), fordi den kan køre på min græsplæne - og så ja tak til en badebænk, fordi en gang imellem er det som om fødderne suger sig fast til gulvet i brusekabinen, og det er ikke smart.