fredag den 18. august 2017

Mit hjem i Hampstead

Biografbesøg i går eftermiddags. Det er en af de skønne ting ved at være pensionist - at kunne gå i biografen på andre tidspunkter end om aftenen.
Vi - veninden og jeg - så Mit hjem i Hampstead.
En ganske sød historie om en enke Emily, der render ind i Donald, som bor i et hus, som han selv har bygget af genbrugsmaterialer. Han bliver egentlig betragtet som hjemløs.... Der er lidt dramatik i filmen - men ikke ret meget - for et byggekonsortium med mange penge i ryggen, vil have ham og hans hus fjernet, så de kan bygge nye lejlighedskomplekser. Retssag, som Donald heldigvis vinder.
Der er mange skønne scener fra det gamle engelske - vidunderlige skønne gamle huse.
Happy ending - lige min stil.

1 kommentar:

  1. Tak, det er godt med anbefalinger af film med Happy Ending, det er også min stil :-)

    SvarSlet