I søndags var min svigersøn og jeg på "hårdt" arbejde. Vi hentede flis ude på Køge Fælles Jord i hans trailer. Det hele blev læsset af i min fine stenfri forhave, og jeg skulle bare fordele det - og overskuddet går til baghaven og en sjat til den anden forhave.
Natten til mandag vågnede jeg i PANIK. Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det gjorde pokkers ondt nederst i ribbenene. Hurtig vejrtrækning kun i den øverste del af lungerne.... gør jo absolut intet godt for PANIK.
Jeg lagde mig - stadig i panik - ned på ryggen og gjorde mit allerbedste for at trække vejret helt ned i maven (det fuldendte yoga åndedræt). Det gik ikke ret godt.
Op at stå og gå. Noget at drikke. Ned at ligge - med samme resultat.
Endelig faldt mit åndedræt lidt til ro, og efter jeg satte musik på - faldt jeg endelig i søvn.
Mandag morgen er jo yogatid, og jeg blev ganske forpustet af nogle få øvelser.
Men jeg gennemførte hele programmet, og klappede mig selv på skulderen.
Mit abonnement hos LOOP har været i bero i 3 måneder pga alle mine projekter, og mandag var dagen, hvor jeg skulle starte igen med fitnesstræningen.
Op på cyklen og træning - kun en cirkel (=16 maskiner af 45 sekunder). Jeg kunne klare 3 ad gangen, så lød mit åndedræt, som jeg havde en eller anden lungesygdom af svær grad, og jeg var forpustet.
Tænke, tænke, tænke.
Hvad og hvorfor?
Det var da ganske enkelt. Jeg har indåndet støv fra det flis vi hentede. Og sikkert ganske inderligt, for jeg var træt ved den sidste hentning.
I går gik jeg ganske mange kilometer, og det har hjulpet på åndedrættet.
De sidste par dage har jeg været ganske meget opmærksom på mit åndedræt, og det gør ikke ondt i lungerne mere. Jeg hoster og har hostet meget.
Et par dråber japansk pebermynteolie er et godt middel til at skabe luft i åndedrættet, så de er hældt på nogle gange om dagen. (Det gode råd kommer fra min datter, som ved noget om lunger, ikke ret mange andre ved noget om).
I dag var jeg henne i LOOP igen, og det gik meget, meget bedre. 2x5 minutter i romaskinen - ingen åndenød.
Det er alt sammen bevis nok for mig til at kroppen kan være selvhelbredende.
Samtidig har jeg praktiseret PLOVEN. Også godt for selvhelbredelsen.
onsdag den 28. september 2016
tirsdag den 27. september 2016
Impulsiv
jeg havde planlagt et besøg i dag på Statfns museum for kunst. På min vej gennem byen fra min studiekredspå Frederiksberg kom jeg forbi Dagmar biografen.
En pludselig indskydelse gik mig til at gå ind - for at høre hvornår de spillede Bridget Jones baby. NU, lød svaret.
Jeg skyndte mig at købe en billet og finde min plads.
God film og en sød historie.
Ja, det er en del af min natur at være impulsiv, eller som min mor sagde tidligt i mig liv, der er ikke langt fra tanke til handling.

fredag den 23. september 2016
Genbrug i lange baner
I går besøgte jeg en veninde, der sidder i kørestol. (elektrisk).
Lige pludselig kommer hun kørende ud på terrassen, hvor vi opholdt os - iført en vinterkalot. Jeg kan ikke huske hvad sådan en hedder, den har et stykke, der går ned om ørene og ned i nakken, og kan lukkes foran under hagen, og det kan også klappes op over hovedet. En flot skygge havde den også, som også kan klappes ned.
Hun var selv ved at dø af grin, og da jeg fik øje på hendes "stunt", brød jeg simpelthen sammen i krampegråd....latter.
Hun havde købt den for nogle år siden og aldrig brugt den. Jeg kunne godt passe den, og den ville være ganske velegnet til at have på, når man cykler. Der er da bare lige den lille hage, at den kan ikke være under cykelhjelmen..
Men veninden havde en stor pose med ting til genbrug, så den tog jeg med fra hende, for jeg skulle alligevel i Kirkens Korshærs genbrugsbuktik en af de nærmeste dage med genbrug fra mig selv.
I morges skulle jeg altså lige prøve kalotten en gang til, og dagen startede med et brag af en latter.
God måde at starte dagen på.
Tingene er blevet afleveret, og det er en fornøjelse, de er så glade for hver en ting, vi kommer med og takker og takker.
For øvrigt en lækker butik - alt er så flot arrangeret og der er pinlig rent.
Jeg skal have flis til min forhave, og et af de store varehuse har flis, der bliver leveret til ens adresse (fri fragt).
I morges kom der mail fra MM i Det grønne Hus, at Køge Fælles Jord har flis til salg.
Bane Danmark er ved at elektrificere banen, der ligger tæt på af fælles jorden, og de har fældet en masse store træer, der stod i vejen, og alt er blevet til flis.
Hold-da-op et bjerg. Jeg skyndte mig at "bestille" 4-5 kubikmeter.
En kubikmeter koster 120 kr. I det store varehus koster det billigste 895 kr. for samme mål.
Jeg skal bare selv hente flisen. Det har jeg så gjort i dag. 6 store plastiksække fyldt, og de dækker ca 6 kvadratmeter. Der er en bid vej tilbage, for jeg har 36 kvadratmester, der skal dækkes og opfyldning i den anden forhave samt til nogle bedes i haven. Heldigvis kommer svigersønnen forbi med sin trailer, der kan være noget mere i end det jeg kan have i min lille bil.
Køge Fælles Jord er et ambitiøst projekt, og det tager mange år, før det er som planlagt. Men jeg kan da heldigvis bidrage med nogle planter fra min have: sankt hansurt og masser af hindbærplanter.
Elsker genbrug.
Og kan konstatere atter en gang, at jeg er godt brugt igen i dag.

fredag den 9. september 2016
Angora og klude
Engang i det tidlige forår fik jeg 4 nøgler ANGORA hjem fra Garnudsalg.
Det er superlækkert.
Der blev lavet strikkeprøve - pinde 3 eller 2,5?
Det blev pinde 2,5.
Og så var det bare om at gå i gang.
Der er pænt mange masker på rundpinden specielt i toppen af den.
Det ses måske ikke så tydeligt, at der er raglanærmer i.
Færdig i går og glad var jeg.
Så den var jo på nogle timer i aftes og ganske langsomt krøb ærmerne op.
Og jeg hev ned og hev ned. De blev ved med at krybe op.
Jeg synes ikke ret godt om når ærmerne er for korte - jo hvis det er 3/4 lange ærmer.
Garnforbrug: 3 nøgler af den skønneske angora.
Farven snyder på billedet - den er dyb lilla.
Heldigvis kender jeg én, der meget gerne vil overtage den.
Min datter. Hun er nemlig et par numre mindre end mig, og hun nærmest jublede.
Hun havde nævnt forleden dag at hun meget gerne ville have, at jeg forærede hende den.
I dag har min søde og skønne niece fødselsdag - 23 år.
Jeg skal til fødselsdag.
Hun ved godt at jeg strikker, hækler og syr.
Hun nævnte tidligere i år, at jeg da meget gerne måtte strikke karklude til hende.
Det har jeg gjort - hæklet og strikket.
10 styks i festlige farver.
Det er godt for garnlageret - så det bliver reduceret en anelse.
torsdag den 8. september 2016
Hvad mon de dog laver?
Jeg har en postkortsamling - samlet gennem mange år - og gør et ihærdigt forsøg på at slippe af med dem.
En af mine nye tyske pennevenner samler "lidt" på postkort, og specielt dem af ældre dato.
Jeg fandt dette af Rådhuspladsen (tilgiv mig det vender på siden).
Jeg synes det er ganske morsomt at se det dengang fra 50erne og så hvordan der ser ud i dag.
I sidste uge var jeg til et foredrag på en af de gamle kaserne i Næstved.
Foredraget: Mor til en misbruger.
Der var helt stille, så gribende var det at lytte til.
Jeg kender moderen, og har desværre ikke mødt misbrugeren.
Det er de hårde stoffer, vedkommende er på, og xx har været clean i et års tid.
Moderen kunne fortælle, at hun har været medmisbruger, og da det gik op for hende, blev der lukket af med indkøb af mad, betaling af husleje og lignende økonomisk bistand.
Puha, barske forhold.
Tirsdag i denne uge var jeg til studiekreds på Frederiksberg, som vil vare helt til foråret - hver tirsdag.
Mine tirsdage er blevet dedikeret til besøg rundt om i hovedstaden - musemsbesøg o.lign.
Skønt vejr, så jeg vandrede fra Frederiksberg gennem Nørrebro og endte i Tivoli.
Jeg kom forbi Brohusgade, hvor vi boede, da vi var to og senere blev tre.
Sjovt med et gensyn.
Jeg arbejder på en hel del projekter i min have - den skal være ældrevenlig, altså mest græs.
På min gang rundt med hakkejernet og slåmaskinen måtte jeg lige stoppe op for at betragte de to vinbjergsnegle.
Hvad mon de laver????
Jeg har mange vinbjergsnegle i min have, og er meget forsigtig når jeg er ude med riven.
Et andet projekt er projekt forhave. Jeg har fået kørt 6,5 tons sten til lossepladsen af de 7 tons vi fik i tidernes morgen.
Plantemuren væltede faretruende ud mod vejen.
Så tidligt i morges var jeg "på vejen" og fjernede samtlige 70-80 plantesten. De vejer ca. 15 kilo stykket.
Jorden her på matriklen er særdeles lerholdig og tung.
Og i den ene forhave er der mange sten - fra de 7 tons - de har gravet sig noget ned i jorden.
Så der blev fjernet en hel del jord og sten.
Det nederste lag af sten var også blevet fjernet, og så kom værktøjet i brug til at få den rette hældning, så muren kan vælte indad i stedet for udad.
En murske, et minivaterpas er gode redskaber - sammen med mukkerten til at få de vanskelige sten på plads.
Efter 6 timers koncentreret arbejde er muren færdig.
Det var så hyggeligt at sidde der og ordne de forskellige ting på "trinnet" fra min autocamper, for der kom mange mennesker forbi, og vi slog en sludder af.
Det har været vidunderligt vejr.
Puha, hvor er jeg brugt, og har et kæmpestort ønske:
en der gad lave mad til mig.
Jeg har nu klaret det selv - det bliver brasede kartofler, kogt i går og et par spejlæg og med masser af skønne friske krydderurter.
Når maden er fortæret, er det sofatid og strik - for jeg har lige fået nyt garn fra Garnudsalg, så jeg kan starte på en blå trøje. Mere om det senere.
Abonner på:
Opslag (Atom)