I tidernes morgen var vi den lykkelige indehaver af en ny autocamper. Den boede hos os i 7 år, så solgte jeg den.
Jeg har lige hørt nyt om MIN forhenværende autocamper. Den er blevet solgt og den er kommet til Kalundborg, og siden jeg solgte den, har den kun kørt 12.000 km. Det er ikke meget på små 6 år.
Den nye ejer har ringet til mig og troede, at vi var de sidste ejere.
Vi fik os en lang god snak om camperen, og hvor er det dog sjovt, som billederne dukker op på den indre nethinde om den del af campistlivet - for manden fra Kalundborg havde en masse spørgsmål, som jeg heldigvis kunne svare på.
Der var dog noget, jeg ikke var i stand til at svare på, og han havde håbet på at kunne snakke med min ægtefælle. Det blir lidt svært....
De nye ejere af camperen er "konverteret" fra fritidslivet på havet til fritidslivet på landevejene - bare fordi fruen i Kalundborg - min navnesøster - er blevet bange for det våde element.
Jeg spurgte om jeg måtte spørge hvor meget de havde givet for den og fik også svar :-) Tænk på 12 år koster den mere end halvdelen af, hvad vi gav for den som ny.
Manden kunne fortælle mig, at den var YDERST velholdt stadigvæk.
Jeg kunne kun ønske dem stort held og lykke med camperen.
Uh, en god samtale.
Det må simpelthen bare have være SÅ fedt at have kunnet køre rundt i sådan en fætter, lige når man havde lyst til det.
SvarSletHvis vi havde vundet i Lotto, havde vi nok heller ikke købt campingvogn, men sådan en er helt klart bedre end slet ikke noget.
Jeg kan godt forstå, at du mindes de syv år med stor glæde.
Det er forståeligt at konen foretrækker landevej for vandvej - kun en tåbe frygter ikke havet. En bekendt er i dag taget på Autocamper-tur til Tisvildeleje med datteren på 6 eller 7 år. Det ville man ikke gøre til søs. Her i byen har Noah fået sat sit skib på land, hvor jeg nu har set den hver vinter i 26 år :)
SvarSletAutocampere er også en billet til mange oplevelser af natur og leg, også på kortere ture, hvor man kan slappe af ind i mellem opdagelserne udendørs uden at det koster en formue - nåja, hvis autocamperen vel at mærke ikke koster en formue :)
Hvor er det spændende, at du har hørt nyt om din autocamper! Det må være en skøn måde at holde ferie på. Men den er vel ikke nem at parkere i byen? En af mine kolleger i DR Byen kom hver dag på arbejde i en autocamper.
SvarSletKlem og god mandag!