tirsdag den 14. februar 2012

Føj for en stank

Black måtte til dyrlægen i går.
Han har problemer med selv at tømme sine kirtler - lige der under halen.
Jeg opdager, at der er noget galt, når han får bare pletter på halen eller på kroppen - tæt på halen.
Dyrlægen har åben for almindelig konsultation mandag mellem 16 og 17. Vi ankom kl. 16.15 og kl. 17.35 kom vi til.
Black ventede sammen med mig i venteværelset, og han var så flink, og ikke spor utidig eller "led af ADHD". Dygtig hund. Jeg lærer tålmodighed.
En meget stor hund - en Newfoundlænder - kom ind med sin ejer, og ejeren kom ud uden hund. Det tog sin tid...
Black fik tømt sine kirtler - føj hvor det stank - fik en indsprøjtning, og penicillin med hjem, for der går jo betændelse i skidtet.
Dyrlægen fortalte, at der er nogle hunde, der skal have hjælp til at få tømt deres kirtler hver 2-3 uge, og her vælger man altså at operere.
Jeg er helst fri for at Black skal opereres....

4 kommentarer:

  1. Det var dejligt, at I kunne til samme dag, selv om det var en lang ventetid. Jeg kan nu godt forstå, du helst er fri for, at Black skal opereres. Kan du mon lære at tømme kirtlerne på ham?

    Klem og god tirsdag til dig!

    SvarSlet
  2. Madame: Jeg kunne nok lære det, men det har jeg slet ikke lyst til.
    God tirsdag aften og klem

    SvarSlet
  3. Jeg giver vores hund godt med kødben.
    Brusk og knogler gør afføringen så hård, at kirtlerne tømmes naturligt.

    Det er jo meningen, at "stanken" skal være visitkort, så andre hunde kan registrere hundens eksistens, når de kommer forbi efterladenskaberne.

    Hvis hunden ikke er vant til ben, så start langsomt med noget bruskagrigt og knogler, som ikke splintrer.

    Min hund er vant til knogler, så den tåler hele skeletter af and og gås, men det må du endelig ikke starte med, så kan det gå galt.

    SvarSlet
  4. Farmer: tak for en god og brugelig forklaring.
    Black får kødben, dog ikke så tit, og jeg kan bedst lide at de bliver kogt.
    Jeg har haft hund i 37 år, og Black er den første hund, der har det problem. De andre fik regelmæssigt kødben.

    SvarSlet